Tak til byrådet i Kalundborg
kommune fra hønse- og fugleejere.
Byrådet i Kalundborg kommune har droppet et overflødigt
regulativ om høns og fugle og i stedet ladet den sunde fornuft
råde.
Det er værd at huske på, at der indenfor de seneste 2 år kun
har været 3 klager i forbindelse med hønsehold i Kalundborg
kommune, heraf har de 2 været i landzone, hvor et regulativ ikke
kan gælde. Ved den eneste klage i byzone kunne kommunen nøjes
med at sende et brev ud. Så der har de facto ikke været noget
behov for et regulativ i kommunen og det har et stort flertal i
byrådet da også indset.
Men i Nordvestnyt 11/5 lyder det som om at når der ikke er noget
regulativ, så er der ingen regler der skal overholdes, ja en
politiker er endda citeret for at sige at nu kan man holde 30
høns i en baggård i Kalundborg. Det er en stor misforståelse
og det er egentlig skræmmende at en politiker der burde vide
bedre kan komme med så forkert en udtalelse.
Der står klart i Miljøministeriets bekendtgørelse, at hvis et
dyrehold er til væsentlig gene, så kan dette forbydes. Dermed
kan Kalundborg kommune, også uden regulativ, sagtens forhindre
at der holdes 30 høns i en baggård, hvis nogen skulle være så
uansvarlige at finde på det. Det er også en helt forkert myte,
at høns tiltrækker rotter. Holder man høns under ordnede
forhold, så tiltrækker det ikke rotter. Tværtimod vil
hønseholdere bekæmpe rotter, netop fordi de er skadedyr og
også til fare for deres høns.
Selv om Kalundborg ikke har noget regulativ omkring høns, så
skal diverse love og bekendtgørelser jo stadig overholdes. Så
Kalundborg er på ingen måde de frie fugles kommune.
Man skal stadig holde sine høns under ordnede forhold på egen
grund, ligesåvel som katte og hunde skal holdes på egen grund
og ikke må løbe ind til naboen. Man skal stadig overholde
bygningsreglementets krav til hønsehuse og -gårde. Foder og
vand skal stadig være under fast tag som Fødevarestyrelsen
foreskriver og der må ikke fodres så rotter tiltrækkes. Dette
er blot nogle af de regler som gælder i Kalundborg kommune,
også uden et regulativ.
Heldigvis har et stort flertal i Kalundborg byråd tillid til at
borgerne i Kalundborg kommune kan bruge deres sunde fornuft og
holde høns på en måde der både tilgodeser hønseholdere,
hønsene, og deres naboer. Det siger vi tak for. Fornuften har
sejret i Kalundborg.
Finn Jensen
Dansk Fjerkræ Forum
http://www.fjerkrae.dk
Willy Littau
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl
http://www.racefjerkrae.dk/
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl og Dansk Fjerkræ Forum har gjort indsigelse mod det regulativ for høns og fjerkræ som Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg kommune netop har vedtaget. Vi har sendt følgende til dem:
Til Kommunalbestyrelsen i
Kalundborg Kommune.
Indsigelse over regulativ for fjerkræ- og fuglehold i
Kalundborg Kommune
Til vores store forbløffelse har vi erfaret at Teknik- og
Miljøudvalget i Kalundborg kommune har fundet det nødvendigt at
lave et regulativ for fjerkræ- og fuglehold i Kalundborg
Kommune. Dette er sket næsten i hemmelighed og helt uden at
inddrage nogen af dem, som dette regulativ berører. I andre
kommuner har det været kotume at sende sådanne regulativer i
offentlig høring for at inddrage kommunens borgere og relevante
foreninger, i de beslutninger som vedrører dem. Men denne
demokratiske proces har Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg
helt set bort fra.
Det regulativ som Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget,
indeholder elementer som medfører problemer, for dem som ønsker
at holde fjerkræ og fugle i Kalundborg kommune. Disse problemer
ville være kommet frem i en offentlig høring og kommunen kunne
derved have taget højde for dem og ændret i regulativet så
både naboer og folk der holder fugle og fjerkræ bliver
tilgodeset.
Først og fremmest så finder vi slet ikke, at der er noget behov
for et regulativ i hverken Kalundborg eller andre kommuner.
Bekendtgørelse 1517 af 2006, giver kommunen mulighed for at
gribe ind overfor de få tilfælde, hvor der er væsentlige
nabo-problemer med fugle eller fjerkræ og der er derfor ikke
nogen reel grund til at lave et specifikt regulativ i Kalundborg
kommune. Men hvis kommunen absolut ønsker at bruge ressourcer
på at lave et regulativ, så skal et sådant regulativ laves så
det ikke strider mod anden lovgivning eller indfører krav som
ligger udenfor kommunens beføjelser, eller strider mod
konventioner og deklarationer som Danmark har forpligtet sig til
at overholde.
Siden 1993 har Danmark ratificeret Rio de Janeiro-konventionen om
den biologiske mangfoldighed og tiltrådt
Interlaken-deklarationen, som specifikt omhandler husdyrgenetiske
ressourcer. Begge disse forpligter Danmark til at støtte
oprindelige arter og racer, som i dette tilfælde er bl.a. de
danske fjerkræracer, den danske landhøne, den danske gås og de
danske ænder. Rio-konventionen forpligter til at fremme
beskyttelsen af de naturlige levesteder og opretholde levedygtige
populationer af arter. Interlaken-deklarationen forpligter til at
støtte oprindelige og lokale husdyrsystemer, fjerne forhold, der
bidrager til udryddelse af genetisk mangfoldighed og anerkende
gældende kulturpraksis og -værdier.
Det at holde høns, og specifikt den danske landhøne er en del
af danske samfund og en anerkendt kulturpraksis. Endvidere er
2010 af EU udråbt til det år, hvor tabet af biodiversitet skal
stoppes.
Regulativet i Kalundborg kommune indeholder elementer, som går
stik imod både Rio-konventionen og Interlaken-deklaration og
intentionen om at stoppe tabet i biodiversitet.
Bekendtgørelse 1517 foreskriver helt entydigt, at det skal være
for at forbygge forurening, at kommunen kan indføre forskrifter,
og der skal derfor være af miljømæssige hensyn disse
forskrifter laves. Der er flere steder i regulativet, hvor dette
ikke er opfyldt og hvor kommunen derfor overskrider sine
beføjelser.
Vi vil i det følgende pege på de mest problematiske områder i
forhold til høns i det regulativ, som er i sin nuværende form.
-Hver grundejer må højst holde 1 hane og 8 høner. I
perioden maj-november accepteres kyllinger - max. 10 ad gangen.
Dette vil gøre det praktisk umuligt at drive opdræt med
racefjerkræ i Kalundborg. For at avle med fjerkræ er det ikke
nok kun at have en hane. Det er nødvendigt med 3-4 stammer for
at kunne sikre en tilpas genetisk variation og fortsat fremavle
de racetypiske træk hos hønsene. I Bekendtgørelse 1517 er
nævnt et tal på 30 høns, og kommunen har mulig for at påbyde
et mindre antal i de konkrete tilfælde, hvor 30 høns er for
mange. Det er vores erfaring, at langt de fleste hobbyavlere er
ansvarlige mennesker og selv tilpasser antallet af fjerkræ til
forholdene. Mange grundejere med store grunde ud til åbne
marker, kan sagtens have 30 høns uden gene. Der er således
ingen grund til at straffe de mange ved at sætte antallet så
lavt som Teknik- og Miljøudvalget her har gjort. Bekendtgørelse
1517 antal på 30 bør derfor også gælde i Kalundborg kommune.
-Fjerkræindhegninger skal placeres min. 1 meter fra skel.
Andre kommuner har ingen problemer med at gårde går helt op til
skel. Kalundborg kommune bør her følge andre kommuner. Det
medfører heller ikke nogen form for forurening, hvis en gård
placeres op til skel og kommunen har derfor ingen ret til at
modsætte sig dette.
-Omfatter hønseholdet også 1 hane eller hanekyllinger, skal
hønseholdet holdes inde i et lydisoleret og mørklagt hønsehus
fra kl. 20.00 til kl. 7.00 mandag til fredag og til kl. 9.00
lørdage samt søn- og helligdage. Lydisolering kan ske ved
isolering af vægge og tag med 100 mm glas- eller stenuld eller
tilsvarende materiale.
Der må ikke tændes lys i hønsehuset i ovennævnte tidsrum.
Miljøstyrelsen har i VEJ nr 60254 af 01/11/1984 opgivet 22-07
som det tidsrum hvor der skal være mindst støj. Kalundborg
kommune bør derfor følge Miljøstyrelsens vejledning og bruge
samme tidsramme.
Det er på kant med dyreværnsloven, at kræve fugle indespærret
i mørke fra 20-07/09. Det er i værste tilfælde 13 timer i
døgnet. Hvis huset er lydisoleret, så vil der ingen støj være
fra fuglene udenfor og dermed er det efter vor opfattelse en
overskridelse af kommunens beføjelser også at kræve fuglene i
mørke. Kalundborg kommune må derfor, udover ændring af
tidsrummet også droppe kravet om mørklægning, og udelukkende
påbyde at huset kan kræves lydisoleret.
-Anvendelse af eget køkken- og madaffald er ikke tilladt som foder
til
hønsene.
Igen, så foreskriver bekendtgørelse 1517, at det skal være for
at forbygge forurening at kommunen kan indføre forskrifter. Der
er ikke nogen som helst fare for forurening forbundet med at give
høns rester af salat, grøntsager, brød, frugt osv. Derfor kan
kommunen ikke generelt forbyde at anvende eget køkken- og
madaffald som foder. Det er herfor igen en overskridelse af
kommunens beføjelser at kræve dette.
På baggrund af ovenstående, skal vi opfordre Kalundborg kommune
til at ændre i regulativet, så det kommer i overensstemmelse
med anden lovgivning og tager hensyn til de faktiske forhold i
det at holde høns og andet fjerkræ.
Vi skal endvidere foreslå at Kalundborg kommune afholder en
offentlig høring, hvis man fastholder, at der er behov for et
regulativ. Hermed vil alle berørte parter i Kalundborg kommune
have mulighed for at blive hørt, og der kan tages de nødvendige
hensyn til både folk der holder fjerkræ og emsige naboer.
Med venlig hilsen
Finn Jensen
Dansk Fjerkræ Forum
http://fjerkrae.dk
Willy Littau
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
http://www.racefjerkrae.dk/
Landsudstillingen 2009 - Danske Mestre.
Tv. - Ejner Thomsen, formand for Ålborg Pryd- og dværghønseklub, Dansk Klubmester 2009
Rene R. Poulsen, Bøvlingbjerg, Dansk Juniormester 2009 for Dværg Brakma, hvid sort columbia.
Poul H. Schmidt, Hals, Dansk Mester i Racefjerkræavl 2009 for Tyske Peking ænder.
Hans Jørgen Bjerregaard, Auning, formand for Kolind Fjerkræklub, Dansk Juniorklubmester 2009.
Dværg Brahma, hvid sort columbia - Dansk Juniormester 2009
Tyske Peking ænder - Dansk Mester i Racefjerkræavl 2009
Aktuelt:
Er
høns – ænder – fugle farligere end kamphunde i
Esbjerg?
Pressemeddelelse
fra Dansk Fjerkræ Forum, Danmarks Fjerkræavlerforening for
Raceavl samt Landsorganisationen Danske Fugleforeninger.
Som
hønse- og fugleholder så er det en underlig fornemmelse at se
på den debat der er omkring kamphunde og de betænkeligheder som
politikerne har ved at indføre begrænsninger. Hvis bare der
blev taget halvt så meget hensyn til os der holder høns, ænder
og fugle, så ville vi være glade. Men (kamp)hundeejere har
åbenbart en fortrinsstilling i Danmark i forhold til andre
dyreejere, i hvert fald i forhold til fugle- og fjerkræejere.
Specielt
en meget omtalt hanesag i Roskilde, hvor en enkelt naboklage var
årsag til at der næsten blev indført et totalt forbud mod at
holde haner i by-zone i Roskilde vækker forundring når man
sammenligner med kamphunde. Der var ingen som helst tvivl fra
ministre og politikere om at Roskilde kommune kunne indføre et
totalt forbud mod hold af haner i Roskilde, hvis byrådet ville.
Ud fra en betragtning om at haner kan være generende for naboer.
Men der er masser af betænkeligheder og forhindringer når det
gælder om at begrænse kamphunde, herunder et forbud mod dem.
Her mener flere politikere at der skal tænkes på hundeejernes
retssikkerhed. Hvorfor skal fjerkræ- og fugleholdere ikke have
de samme rettigheder som hundeejerne?
Der
er flere af den slags eksempler, ikke bare fra Roskilde, men
også fra mange andre steder.
I
flere kommuner er det forbudt at holde ænder i by-zone, herunder
også i landsbyer. Kommunerne har indført dette ud fra et
miljøhensyn under påskud om at ænder larmer. Men det er
forkert. Moskusænder er stumme og de fleste prydænder har en
meget sagte lyd, som knap kan høres
København
og Frederiksberg kommune har en regel om at stærkt skrigende
fugle ikke må holdes og i tvivlstilfælde er det kommunen der
suverænt afgør om en fugl er ”stærkt skrigende” og
derfor skal væk. Men når det drejer sig om kamphunde, så
kræver det åbenbart et helt særligt udvalg nedsat af
justitsministeren for at bestemme hvilke hunde der er farlige.
Når det gælder fuglehold, så skal der heller ikke en uvildig
instans for at afgøre om et fuglehold er til gene, her er det
igen kommunen der afgør det uden indblanding eller
klagemulighed. Her skal der ingen ”hundepsykolog” til
som der skal ved kamphunde.
Lejre,
Esbjerg og Varde kommune har et forbud mod at høns går frit i
ens egen have. Selvfølgelig skal man holde sine dyr på egen
grund, men hvorfor i alverden kan kommunerne kræve at høns skal
holdes i hønsegård? Det kan på ingen måde være til gene for
nogen at lade høns gå frit i sin egen have, hvis denne er
indhegnet og hønsene derfor ikke kan komme udenfor ens egen
have. Der er ingen kommuner der har påbudt at hunde ikke må gå
løs i ens egen have og derfor skal holdes i hundegård.
Tværtimod så synes justitsministeren at det er synd for hunde
at de skal holdes i snor. Må vi bede om samme hensyntagen til
høns, så kommunerne ikke kan kræve at hønsene ikke må gå
frit i ens egen have. Rigtig mange kommuner har også en regel om
at fugle generelt skal holdes i mørke fra solnedgang til 7.00
eller 8.00 om morgenen. Det er et stort dyreetisk problem at
nogle fugle kræves indelukket i mørklagte huse i op til 16-17
timer om vinteren, hvor fuglene på grund af kulde har et større
behov for foder end i den varme periode. Specielt for tropiske
fugle bevirker det at mange fugle direkte sulter i denne periode,
da disse har en noget hurtigere omsætning af føde end andre
fugle fra andre kontinenter. Der er heller ingen grund til at
fugle der støjer så lidt, at de kun kan høres få meter væk
også er omfattet af mørklægnings kravet. Mange af de ting der
er nævnt i reglerne har ikke noget med virkeligheden at gøre.
Den bekendtgørelse som kommunerne bruger til at pålægge
fugleholdere restriktioner er Bekendtgørelse om miljøregulering
af visse aktiviteter, nr 1517 af 14/12/2006 og den udløber til
efteråret og skal revideres af miljøministeren. Vi
forventer at der sker en grundlæggende ændring af den
bekendtgørelse, så der tages samme hensyn til fjerkræ- og
fugleholdere og deres retssikkerhed, som der tages til
kamphundeejere. Ovenstående eksempler på (mis)brug af
bekendtgørelsen og regler der forhindrer god dyrevelfærd må
ikke kunne forekomme. Derfor ser vi meget gerne at fjerkræ- og
fugleforeninger tages med på råd, når de nye regler laves, så
vi får et regelsæt som både fugleholdere og deres naboer kan
leve med, samt at det tilgodeser fuglenes velfærd på bedst
mulige måde.
Justitsministeriet
har for nylig afsat midler til oplysning om god etik i
forbindelse med hold af fugle. Samtidig er der forhandlinger med
det dyreetiske råd om samme emne. Disse seriøse tiltag falder
på ingen måde i tråd med mange af de kommunale regler.
Vi
ønsker at kommunernes mulighed for generelt at forbyde hold af
høns, haner og andre fugle fjernes i den kommende revidering af
Bek. nr 1517 af 14/12/2006. Det kan kun være acceptabelt ud fra
en konkret vurdering i det helt enkelte tilfælde at forbyde hold
af visse dyrearter.
Men
denne konkrete vurdering skal også være fulgt op ad en reel
klagemulighed for fugleholderen. Det er ikke i overensstemmelse
med et retssamfund, at der ikke er nogen klageinstans som idag.
Derudover
bør det heller ikke være muligt for kommunerne at forlange
fuglene indespærret i mørkelagte huse i så mange timer at det
ikke er dyreetisk forsvarligt. I stedet bør der være mulighed
for at anvende et isoleret hus med dobbelt ruder, hvis støjen i
enkelte tilfælde generer.Vi stiller os meget gerne til
disposition for et samarbejde, både med kommunerne og ved
revideringen af bekendtgørelsen.
Finn
Jensen, Dansk Fjerkræ Forum, http://fjerkrae.dk, 7449 1597 / 4035 4598
Bjarne
Andersen, Miljøkonsulent, Landsorganisationen Danske
Fugleforeninger, http://www.ldf-net.dk/,
98 55 84 19 / 2461 3071
Willy
Littau, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, http://racefjerkrae.dk/, 97 42 23 74 / 23 74 02 13