Månedens Leder – August 2019

Månedens leder Nyheder

Så er sommeren over os, markerne høstes, vejret skifter og er et stadigt udtømt samtaleemne, på godt og ondt.

Min ferie er slut, andres begynder. Jeg kan ikke klage over vejret i min ferie. De 2 første uger var varme og solrige, dog med en del torden og regn om aftenen/natten. Men så længe det holdt sig til det er jeg tilfreds. Den sidste uge noget mere vekslende.

Årets tillæg af kyllinger ser ud til at trives, selvom jeg lidt mistede overblikket over klækkedato. Så de første kyllinger fra rugemaskinen, kunne ikke mærkes, da jeg ikke havde fået lagt dem i opdelt klækkebakke, før de første kyllinger meldte deres ankomst. Hos mig får hønsene lov at ruge hvis de vil, jeg flytter helst ikke skrukhøner, hvilket har resulteret i at jeg igen i år, har 2 høner i en stamme på 3 der begge skrukkede på samme tid, og nu passer 1 hold kyllinger.

Det er så desværre også den stamme hvor jeg faktisk gerne ville have lavet nogen flere kyllinger, da det er rimelig vigtigt med kyllinger af netop den stamme til årets LU, da de kun er betinget godkendt. Foreløbigt er det kun blevet til 1 mulig brugbar kylling i Hvid blåcolumbia.

Men nu er kyllingerne ved at være 6 uger, så håber hønerne snart begynder æglægning igen, så jeg kan få lavet et hold kyllinger mere, der forhåbentligt kan nå at blive færdige. Farvevarianten kræver dog at der skal nogen stykker til.

Så nu må vi se, jeg krydser i hvert fald fingre.

Jeg nyder at se kyllingerne tonse rundt efter fluer og andet småkryb, så snart hønemor kalder. På den anden side synes jeg de bliver mere fortrolige når der ikke er en skrukhøne.

De kyllinger jeg har gående uden skruk, kommer farende og man er nærmest ved at falde over dem, de hakker lidt i de bare tæer mm. I stedet for at løbe væk, som dem jeg har der går med skruk.

Tiden for PR-udstillinger nærmere sig, Syd- og Vestsjællands fjerkræklub vil være at finde på Toksværd Planteskole 2. weekend i september i forbindelse med havensdag. Og på Panzermuseet weekenden efter. Og selvom man ikke er bestyrelsesmedlem, er man mere end velkommen til at give en hånd med, ved diverse arrangementer. Tit høres det at man mener man ikke får noget for sit medlemskab af lokalklubber, men husk at klubber består ikke KUN af bestyrelsen, men i høj grad af medlemmerne.

Så kom nu med forslag til ting og sager. Og stil op når klubberne har arrangementer.

Man får altid en hyggelig hønsesnak og møder en masse skønne mennesker.

Fortsat god sommer herfra.

Patricia.

 

 

Udstillingssæsonen står for døren, det er stort, men allerstørst er nok Landsudstillingen.

Der er også en del race – Europaudstillinger rundt i Europa, og i Danmark har vi i 2019 Europaudstilling for Tyske Dværge www.racefjerkrae.dk/europaschau .

Oplysninger om alle de andre kan ses på www.entente-ee.com, under fjerkræsektionen.

Også disse udstillinger er en oplevelse at deltage i, at besøge og træffe mennesker med den samme hobby.

Littau

Tagged