Månedens leder – juni 2019

Månedens leder Nyheder

Aktuelt nu.

Den 14. maj læser jeg i en avis en lille artikel, om en person som havde set en udsendelse i tv om hvordan man aflivede industri høns efter endt æglægning. Det gør man ved at de går ind en maskine og der bliver de fuldstændig knust.
Jeg vil opfordre mange flere til at holde racehøns eller høns i haven, så de er selv forsynet med kæd og æg. Der er god smag i kødet og fine gule blommer i æggene. Der findes mange racer der gode til at lægge æg, både i høns og dværg, hvis man ikke lige skal have et æg hver eneste dag. Nogen racer lægger æg i en periode og holder så en pause.
Det er nu at man skal henvende sig til klubber, som er spredt over hele landet, hvis der er en special race eller farve man ønsker. Det er nu det det kan skaffes, da mange måske har fået flere kyllinger end de selv skal bruge og vil sælge af dem.
Vi har små hønseracer som trives i en lille have. Hvis de får lov til at gå en tur på græsplænen, når folk kommer hjem fra arbejde, så har man noget kønt at se på. Det pynter altid på en have med en stamme ensfarvet, eller flere farver høns.
Europa udstillingen i Herning hallerne i november 2018, må have gjort et stort indtryk på folk, da de så alle de mange forskellige racer og farver, samt de mange nye racer i farver, som ikke har været her i landet før. Det gælder også gæs, ænder og kalkuner.
Jeg havde den oplevelse at tale med et ægtepar, som kom fra Australien, (de havde sorte Australorps ) de havde fløjet i 14 timer for at komme til Danmark og se vores EU udstilling. Han var dommer og dømte mange forskellige steder i Australien.
De havde også sorte Australorps i dværg, det er en meget populær race i hele Australien, det er en god æglægger, jeg har selv haft dem engang. Jeg startede med dem i 1971 og havde dem i 15 år, inden jeg skiftede til en anden race.
Ib.