leder 6 – 2010

Så er vi i gang.

Sommeren er begyndt og vi har forhåbentlig alle fået et godt tillæg både med høns, gæs og ænder og forhåbentlig også mange af vore nye medlemmer med høns i haven eller på friland på det lille sted.

Det er endnu ikke for sent med nogle enkelte kyllinger og de små ænder kan også godt nå det endnu og blive færdig til de sidste udstillinger, hvis det er det man arbejder efter.

Ellers er en skrukhøne med et lille hold kyllinger eller gæslinger altid et fornøjeligt syn her om sommeren. Har man f.eks. små hønseracer så lad dem prøve at ruge hvis de vil – det er til stor fornøjelse for hele familien, naboen børn og hvem der ellers kommer på besøg.

Ofte kan man få et godt tillæg fra en stamme, hvor der måske har været problemer med at få kyllingerne ud af æggene i en rugemaskine – her kan der være bedre held ved en skruk.

Lige meget hvor stort eller lille ens hønsehold er, så husk – sortering – ikke så meget måske for det lille hønsehold i haven, men vil man udstilling med sit fjerkræ, så er det hele sæsonen man skal være på tæerne og nu er det sortering.

Samtidig med at man ringer sine dyr kan man gøre den første sortering og frasorterer dyr med kamfejl, dyr med skæve tæer eller forkert løbsfarve. Sæt dem i en voliere eller hønsegård for sig selv og foder dem lidt kraftigt til den kommende kyllingesteg med nye kartofler og agurkesalat – alt af egen avl.

Tilbagemeldinger fra de forskellige arrangementer med fjerkræ her i forsommeren, tilmeldinger til de lokale dyrskuer og de store dyrskuer vidner om øget aktivitet rundt i klubber og ved vore medlemmer. Heldigvis kommer der også flere nye medlemmer, så vi er på vej fremad igen – dejligt – så mangler vi blot det sidste nøk, men det kommer helt sikkert i forbindelse med de kommende dyrskuer.

Interessen for fjerkræ er stigende, så derfor mangler vi annoncer på ungdyr i vores blad. Disse annoncer på 4 linier er gratis for medlemmer, så har du overskud af dyr enten kommende avlsdyr eller dyr til havehøns så prøv med en annonce i det grønne blad.

Kommende specialklubdage og træf samt kommende klubudstillinger vil vi i den kommende tid gerne have lavet en kalender på, så har man allerede nu fastlagt dato og sted, så send en mail til kontoret og så begynder vi på den årlige kalender og bringer den straks på vores hjemmeside www.racefjerkrae.dk

Endelig – vil vi forsøge at lave en databank for vore nationale fjerkræracer – Danske Landhøns, Danske gæs og Danske ænder.

Så har du nogle af disse racer vil vi gerne høre fra dig – gerne med oplysning om antal, evt. afstamning og hvor længe du har haft dine dyr.

Vi vil så forsøge at lave en form for stambog for vore nationale racer og vi vil også på den måde kunne se hvor udbredte de er.

Det er ikke kun opdrættere der udstiller vi vil have fat på, vi vil gerne have alle med, både medlemmer og ikke-medlemmer, både udstillere og havehønsefolk, blot man har en af de nævnte racer. Så kontakt kontoret – dffr@racefjerkrae.dk – og vær med til at gøre et stykke bevaringsarbejde for vore nationale fjerkræracer.

Vi ses.

Littau

leder 5-2010

Foråret er kommet.

Foråret er kommet, der er fuld gang i tillæg af nye kyllinger og gæssene og ænderne er også begyndt så småt.

Husk – det er nu ved opstart af årets tillæg at de helt store kræfter skal sættes ind, dette r i begyndelsen at grundlaget for dette års opdræt skal have din fulde opmærksomhed.

Få startet dine kyllinger ordentligt, få sat skub i dem fra begyndelsen.

Alt afhængig af race, store eller dværge er det vigtigt at man bruger det rigtige foder. De senere års ”forskning” har vist at det ikke er lige meget hvad man starter kyllinger på.

F.eks. knækket majs har stor indvirkning på om kyllingen får optaget de ”rester” der er i blommesækken og at kyllingen kommer godt i gang.

Også afhængig af race skal man bruge startfoder med fra 18 – 21 %, måske endda helt op til 23 % råprotein for at fremme væksten, for at give den ønskede masse og krop.

En anden ting – mange døjer med svage ben og skæve brystben med tiden. Prøv at give lidt mangansulfat i drikkevandet de første uger. 1 teske fuld pr. liter vand. Mangansulfat får man ved Matas.

Aktuelt nu

Er også de mange dyrskuer rundt omkring. Her kan man som lokalklub eller specialklub vise sine racer, her er der mulighed for at komme i kontakt med en masse mennesker, som er interesseret i dyr – og måske også i fjerkræ. Tidens trend er høns i haven, så mange er ude at lede efter netop deres lille hønsehold, en stamme eller et lille hold små kyllinger. Der er her vi har mulighed for at gøre folk interesseret i vores hobby, så på med vanten, i arbejdstøjet.

Aktuelt nu

Er også at få formidlet dine gamle avlsstammer ud til nye opdrættere af netop din race. Prøv en gratis annonce i Racefjerkræ – en annonce med salg af dyr på 4 linier er gratis.

Vi har brug for netop dine dyr bliver solgt til nogle der er interesseret i racehøns – og måske opdræt og udstilling. Prøv det.

Littau

Leder 4 - 2010

Aktuelt nu.

Der er den senere tid blevet spurgt fra forskellig side, hvilke regelsæt m.v. der er gældende for hobbyfjerkræ. En nem måde at se det på er at gå ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside – og så søge rundt der, men for nemheds skyld skal vi repetere de vigtigste.

Registrering.

Man skal ikke længere være registreret som sælger af fjerkræ, men man skal hvis man sælger fjerkræ skal man være registret ved den lokale Fødevareregion af hensyn til regler om fugleinfluenza. Denne registrering gælder for altid, skal ikke fornyes.

Bekendtgørelsen af 15. december 2009 som hedder:

Bekendtgørelse nr. 1449 af 15. december 2009 om mindre rugerier samt omsætning af hobbyfjerkræ fortæller det hele.

Bekendtgørelsen er en erstatning af tidligere om små rugerier, registrering som sælger og meget andet. Den er næst efter Skandinavisk Fjerkæ-Standard næsten en bibel for hobbyfjerkræholdere.

Uddrag fra Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om den nye bekendtgørelse:

Mindre rugerier
Mindre rugerier skal registreres i fødevareregionen, jf. bekendtgørelse nr. 1449 af 15. december 2009 om mindre rugerier samt omsætning af hobbyfjerkræ. Med mindre rugerier menes rugerier, der udruger mindre end 1000 rugeæg om året. Hvis man kun udruger rugeæg fra egen produktion, er det ikke et mindre rugeri, men en del af ens hobbyfjerkræhold.

Hvis man ruger for andre:
Rugeæggene skal desinficeres ved modtagelsen, og der skal føres optegnelser over de tilførsel af rugeæg og fraførsel af det daggamle fjerkræ.

Et andet ofte stillet spørgsmål – hvordan desinficerer vi rugeæg. I gamle dage røg man rugemaskinen og rugeæggene med formalin og kaliumpermanganat. Det kan man stadig gøre, formalin og kalium kan fås på foreningens kontor, men der er kommet nye og måske lettere metoder til desinficering af rugeæg. Bl.a.:

Desinfektion med omtanke..!

SANOCETRI®

Anvendelsesområde:
Desinfektion af rugeæg. Kombinationen af kvaternære ammoniumforbindelser, chlorhexidin og alkohol giver en bred desinfektionsvirkning.
Fordele:
Produktet hører til gruppen af arbejdsmiljøvenlige desinfektionsmidler. Stofferne i SANOCETRI nedbrydes af organisk materiale, hvorfor grundig rengøring inden desinfektionen er afgørende for opnåelse af den fulde effekt.
Sammensætning:
kvaternærammoniak forbindelser, cetrimid, chlorhexidin og alkohol.
Brugsanvisning:
SANOCETRI har i brugsopløsning en pH værdi på 7 og vil i de ?este desinfektionsopgaver bringe antallet af mikroorganismer ned med en faktor 100.000 i løbet af 10 til 15 minutter.
Til over?adedesinfektion anbefales en brugsopløsning på 2,0%.
Til desinfektion af æg anbefales en brugsopløsning på 2,0%.
Til vask af ?ader anbefales en brugsopløsning 1,0 – 2,0%.
Forholdsregler:
SANOCETRI er i henhold til § 15 i Veterinær- og Fødevaredirektoratets
bekendtgørelse nr. 124 af 5. Marts 1996 om indretning og drift af rugerier og
rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder, godkendt til desinfektion af rugeæg.
Brug egnet sikkerhedsudstyr jfr. leveandørbrugsanvisning
Dokumentation for effekten fore?ndes

America A/S – Thisted forhandler dette produkt i 1 l. dunke.

Littau

Leder 03 - 2010

Repræsentantskabsmøde

Der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde lørdag d. 8. maj 2010 kl. 13.00.

Mødet afholdes på Fyn – det nærmere sted er ikke fastlagt endnu..

Som repræsentanter møder de aktive klubber og aktive specialklubbers valgte repræsentant.

Evt. forslag som man ønsker behandlet på mødet, skal være foreningens kontor, Nørreport-Centret, Postbox 1327, 7500 Holstebro, i hænde senest d. 15. marts 2010.

Holstebro d. 10. marts 2010
På foreningens vegne

Willy Littau

Repræsentantskabsmødet er åbent for alle foreningens medlemmer, og man er således velkommen til at overvære dette møde. Der startes med frokost kl. 12.00. Frokost bedes forudbestilt ved foreningens kontor.

Legatuddeling

C.W.Rasmussen, Iglekjærgaards og Odense Ægforretnings Mindelegat til støtte for fjerkræavlen i Danmark.

De sidste par år har der ikke været overskud på rentekontoen til uddeling. Det skulle der være i år – der uddeles til medlemmer i det gamle område for Vejlekredsen.

Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen sendes til Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Nørreportcentret, postbox 1327, 7500 Holstebro inden d. 31. marts 2010.
Legatbestyrelsen

aktuelt nu

Så lysner det måske – vejret synes at vil blive mildere – vi er i den første forårsmåned og det betyder som oftest kyllinger. Sørg for at få lagt til nu – tiden er for mange en måned senere end normalt, så skal vore udstillingsdyr være færdig til begyndelse af den kommende udstillingssæson, så er det nu der skal rugeæg i maskinen eller under skrukhønen.

Der er også rundt omkring stor interesse for at udstille på de forskellige racers specialklubudstillinger rundt i Europa – se www.entente-ee.com – under høns og så under Rassebezogene Europaschauen – der kan man se hvor de forskellige Europaudstillinger for racer er. Forhør ved din specialklub om de deltager og evt. laver fællestransport – eller besøg udstillingen og skab på den måde kontakter rundt i Europa.

Påsken – er også tiden hvor mange af vore klubber laver PR-udstillinger rundt omkring.

Har I planlagt udstilling vil vi gerne vide det – det vil så komme på hjemmesiden www.racefjerkrae.dk – så lidt flere måske så det og slog turen forbi.

Vi ses efter påske- alle ønskes en god påske – forhåbentlig uden sne og med en masse nye kyllinger på vej.

Littau

Leder 02-2010

En æra er slut.

Med udgangen af 2009 slutter D.F.f.R.’s opbygning med medlemmerne inddelt i kredse og dermed er en æra i foreningens historie slut.

For fremtiden vil medlemmerne stå direkte i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl og være repræsenteret i beslutningsprocessen gennem deres aktive, lokale klubber og aktive specialklubber. Dette skulle give en mere direkte vej til beslutningsprocessen og mere direkte medindflydelse.

Kredsopdelingen i Danmarks Fjerkræavlerforening blev etableret ved sammenlægningen i 1912 og har således gennem tiderne fungeret i næsten 100 år. Enkelte kredse kan følge deres tilblivelse længere end 1912, da der også før var etableret enkelte kredse rundt om.

De kommende år vil vise om det var den rigtige vej, hvilket vi naturligvis håber og vi håber samtidig, det vil være til gavn for dansk racefjerkræopdræt og være med til at fremme interessen for samme.

Sæsonen slutter.

En lang udstillingssæson er slut – den sidste udstilling i denne omgang er lukket.

Skal man samlet se på den afsluttede udstillingssæson er der flere positive ting at hæfte sig ved.

Først af alt, at det lykkedes at få ændret mulighederne for at have svømmefugle med på vore udstillinger under bedre forhold end de senere år. Nu mangler vi bare det sidste skridt – en samlet fælles udstilling med både høns og svømmefugle i samme hal.

Men på trods af de lidt svære forhold, synes jeg der rundt omkring er blevet vist udmærkede enkeltdyr blandt svømmefuglene. Vi har stadig de fleste gåse- og anderacer og dem vi ikke har længere er det muligt at hente sydpå, så skal vi ikke se lidt positivt på den kommende avl og næste udstillingsperiode.

For høns og dværghøns har vi enkelte steder set lidt tilbagegang i antal dyr, men en del steder er der også fremgang i antal. Fælles for de fleste udstillinger er, at kvaliteten som helhed er blevet forbedret, Selvfølgelig er der enkelte racer som trænger til et kvalitetsløft, men det kommer. Flere steder har der være førstegangsudstillere og det er positivt.

Publikumsmæssigt har de forskellige udstillinger været varierende. Nogle udstillinger besøges kun af udstillerne, andre har en større interessekreds. Hvad gør forskellen ?

I vore bestræbelser på at vise vor hobby, skal vi meget mere frem med at vise anlæg, måder vore dyr går på, opbygge arrangementer med huse m.v. Og så skal vi meget mere ud med PR – være meget mere i de lokale aviser og måske også lave PR på forskellige hjemmesider og lign.

Vi ser det de steder man forsøger med noget nyt. Her kommer der flere mennesker, er ikke har fjerkræ eller som har et lille hønsehold i haven og lige vil se hvad dette r for noget med racefjerkræ. Folk går en tur forbi og ved her er der noget at se på af almindelig interesse, falder indenfor, bliver fornøjede og oplyste og kommer igen næste gang – måske endda som udstiller for interessen blev vakt.

Sæsonen begynder.

Efter endt udstillingssæson er det tiden at sammensætte avlsstammerne, hvis man ikke har gjort det tidligere.

Ved små avlsstammer skal man passe på, ikke at få haner og høner med de samme fejl sat i samme stamme. Forbedringer kommer ved at sætte modsætninger sammen, dyr med forskellige fordele.

God avlssæson.

Littau

Leder – 01 - 2010

Klima & miljø.

Klimaet er i højsædet og miljøet får større og større betydning for den enkelte, også for dig.

Og hvad har det så lige at gøre med RACEFJERKRÆ ?

Jo, som du nok har lagt mærke til, har vi ændret formatet lidt på vores foreningsblad for at det kunne mærkes med forskellige miljømærker.

Ændring af formatet sker bl.a. for at der ikke bliver så stort spild af papir ved trykningen, og vort foreningsblad vil for fremtiden være miljømærket med Svanemærket, med FSC-mærket og med mærket for Klimakompensation.

Men hvad betyder disse miljøbegreber egentlig ?

Svanemærket er det nordiske miljømærke som vort trykkeri har opnået for deres brug af trykkerivarer (papir m.v.) som er miljømærket.

PEFC er en international certificeringsordning for bæredygtig skovdrift, som dokumenterer, at der er styr på sporbarheden af de træfibre, der anvendes i f.eks. PEFC-mærket papir.

FSC er en internationalt ordning som angiver at man bruger papir, der er lavet af træ fra bæredygtig skovdrift, en skovdrift hvor man tager hensyn til skoven, dyrelivet og de mennesker, der bor og arbejder i skoven.

Klimakompensation betyder, at trykkeriet er med til at kompensere for den udledning som ens tryksag er anledning til ved at købe kvoter og destruere disse eller også kompensere ved at investere i CO2 reducerende projekter bl.a. genplantning af skove i områder som har været genstand for skovrydning. Det betyder at det papir vort blad er trykt på er lavet af træfibre fra bæredygtig skovdrift.

Men hvad betyder det for dig som modtager af RACEFJERKRÆ ?

Du modtager et foreningsblad som er trykt på et trykkeri, som er Svanemærket, et trykkeri, hvor man bruger papir, der er FSC mærket og endelig er man med i en pulje om CO2 kompensation, som støtter genpantning af skove. Det er da klima & miljø.

Så nu kan du hævde at din forenings medlemsblad samlet støtter klima & miljø.

Aktuelt 2010

Bevaringsarbejde for vore nationale racer vil fortsat være i højsædet. Vi skal have fundet en ordning som støtter opdrættere, der er med i dette arbejde og som har som mål at bevare netop deres avlslinie.

I forbindelse med den kommende landsudstilling i Herning i tiden 10. - 12. december 2010 vil vi således forsøge at samle stammer fra de enkelte avlslinier i de 3 dyrearter til et specialarrangement, hvor man bl.a. kan vise resultater af de indtil da opnåede fordele ved deltagelse i et fælles avlsprogram og dets muligheder for fremtidig bevaring og fremavl.

Vi skal også have lavet oplæg til en bevaringsliste ”rød liste” over de sjældne racer vi har og som ikke findes ret udbredt i resten af Europa, så vi på den måde kan være med til at bevare nyttigt avlsmateriale blandt sjældne racer for eftertiden. Det er også en form for kulturarv, ikke blot i Danmark.

Også disse racer vil vi forsøge at samle på næste Landsudstilling.

Men derom senere lidt mere udførligt.

Godt nytår – god avlssæson

Littau

Leder 12 - 2009

Fornyelse af Racefjerkrae.dk

Hjemmesiden for Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl har i efterhånden mange år været opbygget på samme måde og med stort set samme indhold.

Vi har i bladudvalget, som hjemmesiden hører under, snakket om en fornyelse af vores hjemmeside.

Her i sommer er der udsendt en forespørgsel til alle de klubber og bestyrelsesmedlemmer vi har haft mailadresser på. Det var en opfordring til at tage hjemmesiden med på bestyrelsesmøder og medlemsmøder her i efteråret. Der er kommet en del henvendelser retur med forslag og fornyelse.

Det vi mangler rigtig meget er medlemmer som har lyst til at deltage i at udvikle disse ideer, så de kan komme til at virke på hjemmesiden.

Der må i vores medlemskreds være mange som arbejder med EDB, sikkerhed, design af programmer eller layout.

Hvis vi skal have en dynamisk hjemmeside, hvor medlemmer, bestyrelser og interesserede kan deltage, er det nødvendig med en gruppe mennesker, som kan arbejde sammen om denne opgave.

Der skal lyde en stor opfordring at henvende sig til kontoret. Den kommende landsudstilling vil også være en god anledning til at interesserede henvender sig i informationen, så kan der indkaldes til et møde i det nye år.

Jeg vil kunne træffes under hele LU i Herning.

Svend Erik Kjær Laursen, medlem af bladudvalget

Aktuelt nu.

Littau

Når du læser dette, så er årets landsudstilling i fuld gang eller måske endda allerede afsluttet. Der skal allerede nu lyde en stor tak til de medlemmer som i uge 50 stillede sig til rådighed for at gøre det mulig at gennemføre LU 2009.

Positiv ånd og godt humør og en god vittighed ind imellem har været tonen.

Positiv har også været at det er blevet muligt at gennemføre lokale udstillinger med en anden måde at vise svømmefugle på. Det har vist sig de enkelte steder, at med lidt smidighed fra de veterinære myndigheder, så har det kunnet lade sig gøre uden de meget strenge krav – man har ænret opfattelse – TAK for det. at det så samtidig viser sig at være i sidste øjeblik for at vi ikke helt skal miste vore nationale gåse- og anderacer, ja det gør jo bare sagen mere aktuel og god.

Men tilbage til Landsudstillingen, glædeligt at der igen i år har været fremgang (lille) i tilmeldte dyr og selve Landsudstillingen tegner til at blive det helt store. Blot ærgerligt, at hvis du ikke deltog eller besøgte Landsudstillingen 2009, så er det for sent, når du læser dette.

Vi har været samlet om vores interesse

– EN LEVENDE HOBBY – RACEFJERKRÆ.

Racefjerkræavl er som perler på en snor - mulighederne er mange indenfor en verden med dyr – en verden med en levende hobby.

Glædelig jul – godt nytår – vi ses til nye oplevelser i 2010.

Littau

Leder 11 - 2009

Landsudstillingen 2009

Økonomien i landsudstillingen er fortsat meget svær at få til at hænge sammen, indtægtsgrundlaget er stadepengene og entreindtægterne.

Sidste år reducerede vi udgifterne betragtelig ved at ændre opbygningsdage og tider i hallen.

Derfor har vi igen i år valgt først at begynde mandag morgen med opbygning og derfor håber vi fortsat på hjælp fra en masse af vore medlemmer i lokalområdet.

Vi afholder udstillingsmøde tirsdag d. 1. december kl. 19.00 i Klubhuset, Fenrisvej, i Herning, hvis du har lyst at give en hånd med.

Ellers ser programmet sådan ud:

Mandag d. 7. december fra kl. 7.00 – 17.00 kørsel af materiel og opstilling af bure.

Tirsdag d. 8. december fra kl. 7.00 – 17.00 strøelse og indsættelse af vand og foderkopper.

Onsdag d. 9. december fra kl. 7.00 – 17.00 nummertavler, udsmykning og pyntning.

Torsdag d. 10. december fra kl. 7.00 – 15.00 fodring og vand, samt det ”sidste”. 15.00 – 21.00 indsættelse af dyr og ophængning af grønt klæde.

Søndag d. 13. december fra kl. 16.00 – 22.00 udtagning af dyr, nedtagning af bure, kørsel af materiel.

Mandag d. 14. december, fra kl. 7.00 - ?, kørsel af materiel og oprydning.

Vi har brug for din hjælp, der er altid en opgave der skal løses.

Af hensyn til planlægning vil vi gerne vide hvem og hvornår du kan tilbyde din hjælp, ring til Niels mellem 18.00 – 19.30 på 86 55 16 99 eller 21 67 22 99, mail: fambisras@privat.dk eller til kontoret 97 40 58 44.

Specialklubber kan lave deres stande tirsdag, onsdag og torsdag til kl. 15.00.

Vi ses til opbygningen af LU.

Med venlig hilsen

Niels Rasmussen

her indsættes – hej du – vi mødes i Herning

Aktuelt nu.

Vi er netop hjemkommet fra Hannover, hvor DFFR var inviteret til at lave en PR-udstilling med danske fjerkræracer. Vi havde lavet en fin lille PR-udstilling og fik mange pæne ord og roser med på vejen. Der var blandt de besøgende stor interesse for danske fjerkræracer og opdræt, så måske i fremtiden flere tyske opdrættere af danske racer.

Tak til de af vore medlemmer som stillede dyr til rådighed for denne Pr – tak til hjælpere på udstillingen.

Vi bringer i næste nr. af RACEFJERKRÆ en nærmere omtale af udstillingen.

Littau

Leder 10 - 2009

Aktuelt nu…..

Det er jo ikke nogen hemmelighed vi har set på økonomi de sidste par år.

Landsudstillingen 2008 gav et lille underskud men meget mindre end frygtet i forhold til de senere år. I 2009 håber vi på stor deltagelse af udstillere, men vi håber også på en masse ebsøgende – LANDSUDSTILLINGEN – er stedet hvor ALLE med interesse for fjerkræ mødet, stedet hvor man kan se de nye ting indenfor forskellige specialklubber og racer, stedr hvor man kan finde blodfornyelse til netop sin race eller farve og selv om det er havehøns man holder. Kom og se – kom og få en oplevelse.

Aktuelt nu…..

Næste års DK fodringe er bestilt og da krisen kradser alle steder, har vi i HB besluttet at hæve prisen på fodringe fra 2010, så DK fodringe til 2010 koster kr. 3, - pr styk med d e sædvanlige tillæg til ekspedition og porto.

Vi skal anbefale at man bestiller sine fodringe i god tid, da det i 2009 viste sig til sidst at vi udløb for ringe i enkelte størrelser.

Så bestil i god tid – så har vi mulighed for at efterbestille, hvis vi skulle udgå for en størrelse.

Fodringene 2010 begynder vi at sende ud i februar, husk man skal have betalt kontingent 2010 inden da.

Aktuelt nu…..

Er også de mange aktiviteter, der er planlagt i det kommende efterår.

Rigtig mange vaccinationsdage er planlagt i klubber og kredse og mange træf, hønsedage og samlinger er også på kalenderen både i klubber, kredse og specialklubber.

Udstillingskalenderen 2009 – 2010 viser en masse udstillinger og som noget nyt har vi taget adresse emd på udstillingshallen. Går man ind på foreningens hjemmeside www.racefjerkrae.dk – kan man under udstillinger og se hvornår der er åbent på udstillingen. Langt de fleste udstillinger har gratis adgang, så tag blot hele familien med til en oplevelse med levende dyr og meget andet.

Det tyder på fortsat øget aktivitet, sammenhold og lyst til at vise vores hobby, vise hvad vi har af opdræt og samles til udstilling. Vise, at en udstilling også kan være et samlingssted for mennesker, som blot har racefjerkræ som hobby, uden at gå op i udstilling, men udstillinger er stedet, hvor man kan træffe opdrætter af netop den race, man har gående hjemme i hønsegården og til hvilken man måske mangler lidt nyt blod, og så er det da heller ikke nogen skade til at møde nye mennesker i nye omgivelser.

Jeg håber, vi vil være mange, der træffes og får en lille snak over burrækkerne på en udstilling eller måske endda på Landsudstillingen 2009 – jeg kan garantere for, at det vil blive en oplevelse.

Vi ses.

Littau

Leder 9 - 2009

Aktuelt nu

Sommeren er på hæld, vi er i den første efterårsmåned. Det er nu vi skal til at sætte den sidste slutspurt ind med de kommende udstillingsdyr.

Hvis du ikke allerede er i gang med at gøre dine dyr håndvante – tager dem op, ser lidt på de enkelte fjerdele, hvordan de udvikler sig, så er det nu du skal i gang.

Husk på – en ny vingefjer eller halefjer tager mindst 8 uger om at udvikle sig, så er der en beskadiget fjer af de større, så er det nu den skal trækkes.

Husk også at få nogle enkelte dyr vaccineret her i begyndelsen af perioden, så du kan deltage i specialklubbernes hønsedage eller tidlige udstillinger. Tag dyr med til disse møder og få en gennemgang og debat om dyrenes stade og evt. udvikling. En debat om typer og forskellige farver – er man på rette vej eller skal man have rettet noget i de forskellige avlslinier for at komme op på sporet igen. Ofte vil en sammenligning af de forskellige dyr fra forskellige opdrætter viste store forskelligheder og disse forskelligheder fortjener en debat på specialklubbernes hønsedage eller træf.

Husk – det er nu du skal finde alle lækkerierne frem til de udvalgte dyr, Glans kommer af godt, olieholdigt foder, gule løbsfarver kommer af gulerødder, majs og andet med karotin.

Gør dig dine overvejelser, hvor mange avlshane og hvor mange dyr skal du bruge til udstilling. Det er unødvendigt at holde en stor besætning for så efter udstillingssæsonen blot slagte en masse. Det kan man ligeså godt gøre nu. Sorter dine dyr, væk med usikre typer, farver og kamfejl. Lad være med at gemme på dem – de tager plads op for at de bedste kan udvikle sig. er du i tvivl, så inviter en ældre opdrætter i klubben til at hjælpe dig – en formiddagsøl på terrassen kan være meget hyggelig og løse flere ting.

Vore svømmefugle er i fuld gang med at sætte sidste fjerskifte. Vær også her opmærksom på evt. forkerte fjer. Også her kan en fjer trækkes og forhåbentlig give en ny korrekt fjer til det samlede bilede.

Pas på – mange af vore anderacer bliver her hen på efteråret ofte for fede, viser køl selv om de ikke skal have køl – dette r fedtdepoter de samler, så pas lidt på med foderet. Grøntfoder skal alle svømmefugle spiser, selvfølgelig også lidt kornfoder, men ikke til overflod – husk det er udstillingsænder eller -gæs – senere kan man fede, inden slagt.

Vi arbejder fortsat på at få ændret udstillingsmulighederne for gæs og ænder sammen med høns og der er lysninger forude, så vi venter os meget af den kommende udstillingssæson – det er også ved at være på slutningen, hvis vi skal redde de sidste stammer af vore svæmmefugle, skabe ny interesse om avl og opdræt, så vi kan bevare denne del af vores kulturarv, som er blevet os givet. Vi kan ikke være andet bekendt.

Husk det sociale sammenhold i efteråret – besøg hinanden, kom til klubbernes arrangementer og bliv klar til kommende udstillingssæson.

Vi ses. -- Littau

Leder 08 - 2009

Aktuelt nu

Vi står ved begyndelsen til en masse spændende aktiviteter med fjerkræ de næste mange måneder. Aktiviteter som burde være med til at bl.a. kommuner kan se at racefjerkræopdræt er mere end blot at holde høns.

Specialklubarrangementer, klubaktiviteter og små og store udstillinger eller blot små hønsekomsammen, hvor man hygger sig med sin hobby og sine dyr.

I den kommende tid vil vi forhåbentlig se hønsefolk af alle afskygninger valfarte til disse højdepunkter. Det være sig til hønsedag eller træf i deres specialklub, til klub- eller kredsmøde eller udstilling eller måske endda til Landsudstillingen som igen i år afholdes i Herning.

Lad os forsøge med vore arrangementer i den kommende tid at skabe interesse og indsigt i ”det at holde høns”, lad os forsøge ved fælles hjælp at få sat fokus i pressen på racefjerkræopdræt, så vi kan få ændret indstillingen i mange kommuner til vore hønsehold, så vi kan få ordnede forhold, kom i avisen med alle vore aktiviteter, så man kan se der også er noget socialt i at være fælles om en hobby.

Man kan stille sig det spørgsmål - hvad har jeg ud af at deltage i disse arrangementer, jeg har jo kun fjerkræ for fornøjelsens skyld? Det har vi jo alle.

For den enkelte selv om man ikke går op i avl, standard og udstilling, så har man alligevel ofte udbytte ved at deltage i det sociale omkring fjerkræ. Møde andre ligesindede og se i hvilken retning den race man har valgt er på vej hen.

For den enkelte kan det være - interesse for racefjerkræavl, godt kammeratskab blandt ligesindede - det at vise sin race i fremdrift, møde ligesindede og diskutere racemæssige emner for forbedring af netop min race, deltage i udstilling for derigennem at dyste om racemæssige placeringer. For det andet kan det være - blot at vise sine høns eller andet fjerkræ, vise hvad jeg har nået i årets løb - at være med til at lave en pæn, god, seværdig udstilling. For det tredje kan det være - blot at se på noget pænt - en seværdig udstilling, stor eller lille.

Årets absolutte højdepunkter bliver for mange årets Landsudstilling og måske Europaudstillingen. På trods af tidens fortsatte ugunst overfor udstillinger og det at samle fjerkræ til ædel kappestrid, forsøger vi at samle så stort et udpluk af racefjerkræ i Danmark i begyndelse af december måned.

Vi skal opfordre alle vore medlemmer til at deltage både som udstiller, som aktiv i opstilling af udstillingen eller som besøgende.

Et skridt på vejen vil være, at mange af vore medlemmer gav sig selv den store oplevelse, det er at se en LANDSUDSTILLING.

Europaudstillingen i Nitra i Slovakiet i midten af november er en anden stor begivenhed. Også her er der forhåbentlig danske opdrættere der udstiller, og det er under noget mere lempelige veterinære forhold end hjemme, her er ingen restriktioner overfor bl.a. svømmefugle og høns, her har man forståelse for at vi er en kulturarv som skal have udfoldelsesmuligheder.

Til sidst – vær opmærksom på, hvornår din klub eller kreds holder vaccinationsdage. Læs under din klub eller kreds eller måske skal du have de sidste dyr vaccineret ved din naboklub – for vi skal alle på udstilling i år og vise årets opdræt.

På gensyn.Littau

leder -07-2009

Ferietiden

Jeg går her midt i arbejdet mellem at lave blad 7 – 2009, lave udstilling på Landsskuet i Herning i tiden 2. – 4. juli og så lave nye volierer til denne udstilling.

Efter lidt kamp har vi fået lov til at udstille gæs og ænder på græsplænen og på den måde kunne vise bl.a. de danske gåse- og anderacer i arbejdet på at fremme interessen for denne gren af fjerkræet, fremme interessen for at være med til at bevare genresurser fra en kulturarv vi ikke må miste.

Heldigvis har vi forsat seriøse opdrættere af både gæs og ænder i det Midtjyske område, så vi fortsat kan vise disse dyr.

Også på det økologiske områder er der stor interesse for disse racer, så måske går den danske gås og den danske and en lidt lysere tid i møde avlsmæssigt – MEN vi mangler så fortsat mulighed for i efteråret igen at kunne samle alt fjerkræ til udstilling under de samme rammer. Nu må man til at være lydhøre for vore argumenter og dokumentation overfor begrebet ”aviær influenza”, manglende spredning fra vilde fugle og den forskel som forskellige EU-lande tolker de gældende EU-forordninger på.

Endelig skal man ikke glemme det arbejde der gøres i Genressourceudvalget for at fremme interessen for den danske kulturarv – hvoraf fjerkræet også er en del – og samtidig også at Genressourceudvalget også hører under Fødevareministeriet – så lidt fælles fodslag ville gavne.

Og så skulle jeg jo egentlig bekymre mig om noget helt andet.

Hvor utroligt det end lyder, så har jeg fået duer. Selvfølgelig Tyske Modeneser, gule strassertegnet – kalder jeg dem nu – den tegningsform har for mig altid været – strasser.

3 par fra Ditlev blev sat i avl først på året og på nuværende er der 5 ringede, fint tegnede unger – så der er allerede tanker om deltagelse i flere udstillinger også med duer – måske endda Europaudstillingen.

Jeg skulle have lavet en stor duevoliere til ungdyrene og til de gamle når de skal skilles efter endt avl, men Rom blev ikke bygget på en dag – det gør min nye voliere heller ikke – men nu kommer ferien hjemme i haven ved hønsene og duerne – så skal det være.

Efter besøg ved flere andre dueopdrættere vil jeg lave et åbent dueslag med frisk luft og overdækning af halvdelen af arealet. Duerne skal have frisk luft og en regnbyge i ny og næ – så må vi se til efterårets udstillinger.

Strassertegnet ( Gazzi) vil give et frygteligt pillearbejde inden udstilling med de rene hvide kanter i forhold til farvefelterne, men så må konens brodersaks i arbejde.

Jeg glæder mig.

Men vi skal ikke helt glemme hønsene. Husk det er nu du skal være i gang med sortering – alt hvad der fylder op er med til at forringe forholdene for de gode dyr – MEN husk også at bevare de gode avlsdyr, så man ikke har sat alt på et bræt ved kun at fokusere på ungdyr.

Husk det gode avlsdyr har vist sin værdi – det kan avle nye 97’er i flere år.

Men ellers er det med at komme i gang med sortering, farvefejl, kamfejl ved de resterende haner (og høner), hvide fjer i vinger og hale – alt afhængig af hvad man arbejder med.

Husk at få vaccineret i god tid, så du kan deltage i specialklubbens hønsedag eller træf.

Vi ses. Littau

Leder blad 6 - 2009

Aktuelt nu …

Så har vi holdt repræsentantskabsmøde med stor interesse og en god debat.

Som man kan læse andet steds har repræsentantskabet vedtaget en ny struktur for foreningen, gældende fra 01. januar 2010, hvor kredsopbygningen nedlægges og de kommende repræsentantskabsmøder bliver med deltagelse af aktive lokalklubber og specialklubber.

Resten af året skal vi så alle bruge til at få sluttet ordentligt af i kredsene og vi skal her huske på, vi er alle medlem i den samme forening, vi skal fortsat kunne samarbejde i lokalområderne og derfor skal man ikke grave større grøfter end at man kan skræve over dem senere. Forhåbentlig sker det alle steder i god ro og orden.

Helt nødvendigt er, at vi alle fremover forsøger positivt at fremme interessen for racefjerkræ, for høns i haven og på den måde skaber større interesse for foreningen. Uden en medlemstilgang kan man ikke på længere sigt fastholde foreningens serviceniveau og aktiviteter.

Aktuelt nu er også …

Vi er midt i en dyrskuetid og her har vore klubber og specialklubber rig mulighed for at vise deres race, deres aktiviteter i lokalområdet og måske den vej skabe fornyet interesse.

Vi skal ud til folk og vise vores hobby, vise den mangfoldighed vi har af racer og farver og ikke mindst også at racefjerkræ ikke kun er høns, men også gæs, ænder og kalkuner.

I en tid, hvor den enkelte får mere tid, bliver fri eller ledig på arbejdsmarkedet, så er racefjerkræ en levende hobby at gå op i, en hobby som er afstressende og som så endvidere er med til at give et strejf af selvforsyning, når man får tingene stillet rigtig an.

Men husk frem for alt – racefjerkræ er også levende væsner som har krav på ordentlig pasning og gode forhold.

Aktuelt nu er også….

Forhåbentlige r vi kommet godt gennem rugesæsonen, selvom enkelte ikke har opnået de resultater, de havde ønsket om årets tillæg.

Endnu mere nødvendigt er det at vi holder øje med det videre forløb i de måske små hold vi har af tillæg. Vær især meget opmærksom på blodmider i sprækker og under lister eller brædder. Den varme tid er med til at fremme udviklingen af alverdens småt utøj, som ikke er til fremme for vore høns. Vær meget opmærksom, løft siddepinde og brædder, vær opmærksom på plader eller andet som er med til at give små hulrum, hvor miderne kan gennem sig om dagen og bekæmp dem med et aktivt middel – fluespray, petroleum eller andet. Blodmider kommer kun frem om natten og da suger de blod fra de høns eller kyllinger de kan finde, de kan forekomme i millionvis. Brug et utøjsmiddel til bekæmpelse og vær hele tiden opmærksom.

Skaf mere plads til dine kyllinger ved at sortere tidligt, sorter 1. gang, når du ringmærker, væk med dyr med grove fejl, de tager kun plads op for de dyr, du vil beholde til videre brug – udstilling eller avl m.v.

Grundstene til den kommende udstillingssæson skal lægges allerede nu.

Littau

Leder blad 5-2009

Aktuelt nu.

Når dette læses er det lige før vi skal have foreningens repræsentantskabsmøde, et møde som kan gå hen og blive lidt skelsættende i foreningens historie.

Vi skal tage stilling til om vi ønsker en ny struktur for foreningen med en ny opbygning og repræsentation. Forhåbentlig bliver det et møde med klare udmeldinger fra de fremmødte repræsentanter og et møde i god ro og orden. Struktur er noget mærkeligt noget, det kan sætte følelserne i kog og ofte få nogle finker af panden, men vi skal alle huske på – vi skal fortsat samarbejde og så efter d. 16. maj.

Mit ønske skal være at folk vil være positive og se lidt fremad og glemme sætningen:

”Sådan plejer vi at gøre”.

Aktuelt nu

Er også vaccination.

Tingene bliver vanskeligere og vanskeligere og selv om det lykkes for foreningen at få lempelser igennem på et plan, så kommer der straks vanskeligheder på anden vis.

Nu er det gjort muligt at vaccinere mod ILT, som mange har døjet med de senere år og så gælder det om vi komme ri gang, for ellers vil der lige pludselig ikke blive hjemtaget vaccine og så er der lukket igen.

Prøv at tænke dig om, har du ikke selv ”måske” en lille snært af ILT, du har ind imellem mistet kyllinger under opvækst – nej, nej, det var forkølelse, der tog nogle enkelte.

Prøv at vaccinere, så vil du opdage at du ikke længere har ”forkølelse” blandt dine ungdyr til efteråret.

En anden vaccine som er blevet svær at skaffe er vaccine mod hønselammelse, Mareks sygdom. Også her må vi ud af busken og få styr på hvor mange der har brug for at vaccinere, så vi ved hvor hårdt foreningen skal arbejde på at få vaccine hjem i tilpas små portioner, som er egnet til hobbyfjerkræ og ikke erhvervspakninger.

Yderst aktuelt

Pas på ikke at blive angrebet af svineinfluenza – nå det lyder ikke så pænt – influenza A.

Da det var aviær influenza man kørte mediehetz på, skulle det hele absolut oversættes ”fugleinfluenza” med de følger det fik. Vi hører nu nøjagtig de samme grunde til, at influenza A ikke er farlig, som med ”fugleinfluenzaen”, men denne gang er medierne mere lydhøre og har slået koldt vand i blodet og forstået, at alm. influenza også hvert år kræver dødsofre.

Det man endnu ikke har forstået er, at hetzen på ”fugleinfluenza” krævede millioner af dødsofre blandt racefjerkræ – racer er gået til grunde på grund af manglende opdræt og meget andet.

Hvornår får vi igen ordnede muligheder for opdræt og udstilling af racefjerkræ, hvornår kommer vi af med de urimelig, unødvendige, tilbageværende restriktioner indført i kølvandet på mediehetzen mod aviær influenza, som viste sig også at være en ”and”.

Littau.

Leder 04 – 2009.

Sådan skrev vi i 2007 i blad 4.

”Europaudstillingen i Leipzig.

Man troede det var løgn, men i ugen efter Landsudstillingen udstillede danske opdrættere 331 stykker racefjerkræ i Ny-Messecenter-Leipzig, den største danske repræsentation af høns og dværghøns nogensinde på en Europaudstilling eller Verdensudstilling.
75.000 hobbydyr var udstillet, racefjerkræ, raceduer og – kaniner samt marsvin og som noget nyt omkring 3.000 fugle. En kæmpeudstilling, som det vil vare mange år inden man ser lige.”

Nu skal vi til det igen – den næste Europaudstilling afholdes i Slovakiet i Nitra i tiden 18. – 22. november.
Denne gang håber vi på større repræsentation fra Danmark, da de 3 foreninger, kaniner, duer og høns der er medlem af Europaforeningen er blevet enige om fælles kontaktperson for at samle alle anmeldelser, transport og evt. sundhedserklæringer et sted.

Så er du interesseret i at udstille høns, svømmefugle, duer eller kaniner, så kontakt foreningens kontor for nærmere om hvordan det forløber.

Kyllingetid.
Forhåbentlig er vi alle i gang med årets tillæg eller skal det i nær fremtid.
Når du får kyllinger, så vær opmærksom på de første dage. Bruger man skrukhøns til sine kyllinger, så klarer den de første problemer – korrekt varme, dog kun hvis vi selv sørger for at skrukhønen har ordentlige forhold at være under. Er det dværghøns, så sæt hende i en kasse med mulighed for friareal til kyllingerne – her kan foder og vand placeret, dog ikke længere væk end at hønen også kan nå det.
Bruger man kyllingemoder, varmepærer eller andet, så er det en selv der skal holde øje med at kyllingerne har det godt. Sørg for korrekt varme 32 – 34 garder – ses bedst ved at iagttage kyllingerne, løber de omkring og pipper glade, så er alt ok. Ligger de i en klump under varmekilden og giver lyd fra sig, så er der måske for koldt. Ligger de i en pæn ring under varmekilden med et lille hul i midten af klumpen, så passer varmen. Vær også opmærksom på de ikke får træk, men kun frisk luft.

Næste hold kyllinger er måske resultatet af en anden stammesammensætning end de første. Man har måske skiftet hane for at forsøge andre avlsmål i sit opdræt.

Deraf følger at man i kommende tid skal være opmærksom på udviklingen blandt sin kyllingeflok – kommer der nogle af de forbedringer, man forventede eller skal man på den igen med et sent kyllingehold, evt. ved en skrukhøne.
Et lille hold ved en høne har ofte det til følge, at man får et hold efternøler som man bliver meget opsat på at fremme. Prøv at lægge nogle af de kræfter / ønsker / godbider som man her kan fremtrylle over på de tidlige kyllinger, så skal du se resultater.

Struktur.
Der har i den forløbne tid været afholdt medlemsmøder rundt i landet med pæn tilslutning og god debat. Der er kommet ændringsforslag frem som vil indgå i det endelige forslag til repræsentantskabsmødet d. 16. maj.

Ønsket med den evt. nye struktur er fremadrettet – målet er større interesse og lyst til opdræt og avl med racefjerkræ – eller blot det at have høns i haven.

God avlssæson, god påske - vi ses.

Littau

Leder 03 - 2009

Oplæg til ændret struktur i D.F.f.R.
Hovedbestyrelsen har udsendt et oplæg til ny struktur til klubber og kredse. Oplægget er udarbejdet efter de retningslinier som repræsentantskabet i 2008 pålagde hovedbestyrelsen.
Materialet er udsendt til kredse, klubber og specialklubber, så man kan debatterer det lokalt.

Oplægget er samtidig lagt på foreningens hjemmeside i et debatforum, hvor det er muligt for alle foreningens medlemmer at deltage i debatten.
Den videre køreplan er debat frem til kommende repræsentantskabsmøde d. 16. maj 2009 – og så må vi se, hvilken stilling man der tager til forslaget.

For at give mulighed for det enkelte medlem at deltage i debatten, så holdes der 3 medlemsmøder rundt i landet, møder hvor hovedbestyrelsen vil fremlægge forslaget og gennemgå det og hvor der samtidig vil være mulighed for debat. Skulle der være andre ønske om lokale møder, så sig til.

Om tid og sted – se side 2.

D.F.f.R.’s hjemmeside
På hjemmesiden er der oprettet et ”forum” med mulighed for debat af strukturforslaget.
Det enkelte medlem kan gå ind her – første gang man logger på, skal man registrere sig og lave adgangskode – men det er som på så mange andre ”forum”.

Følg blot vejledningen nederst. Skulle det ikke lykkes, så send en mail – og du får en udførlig ”brugsanvisning”.

Vaccination mod ILT.
Så er den kommet – den nye bekendtgørelse, som gør det muligt at vaccinere mod ILT – infektiøs laryngothracheitis.
ILT er en herpesvirus, så den kan være meget svært at komme af med i en avlsbesætning, hvor man måske avler med flerårige dyr. I sådanne tilfælde kan vaccination være en mulighed. Også som beskyttelse for ikke at slæbe sygdommen ind, kan vaccination være en beskyttelse.
Vi har endnu ikke modtaget noget om vaccine og hvordan det skal håndteres, men er man som opdrætter interesseret, så kontakt kontoret.

Vi har fået henvendelse fra leverandører af vaccine, så der er muligheder.

Haner i Roskilde.
Som man jo nok har hørt, er der i Roskilde kommune vedtaget et forbud mod hold af haner i bymæssig bebyggelse. Forbudet omfatter hele kommunen, også ude i de små landsbyer med bymæssig bebyggelse.
Det er utroligt, at man som kommune ikke har forståelse for at bl.a. racefjerkræavl – altså avl med fjerkræ, er beskyttet af RIO-konventionen, som Danmark tiltrådte i 1994.

Iht. den er racefjerkræavl – avl med gamle truede husdyrracer, altså også fjerkræ beskyttet af bestemmelserne i konventionen. Racefjerkræavl er også bevarelse af husdyrgener og bliver derfor understøttet af Fødevareministeriets Genressourceudvalg.
Det er misvisende, at et ministerium forsøger at fremme avl med fjerkræ og at så en kommune (Roskilde) modarbejder dette med forbud. Det er nu engang nødvendigt med haner for at avle – høner alene gør det ikke endnu.
Det er en menneskeret at holde fjerkræ under ordnede forhold, dette indebærer også det at holde hane.

Trods alt – ønskes alle en god påske – og kom så i gang med at lave påskekyllinger.

Littau

Leder 2-2009

Udsendelse af bladet – RACEFJERKRÆ.

Postvæsnet har igen ændret deres måde at udsende foreningsblade på pr. januar 2009 og det ramte også vores blad.
Vi skal nu selv adressere bladene inden indlevering til postvæsnet og det skal være gjort på en helt præcis måde, som trykkeriet foretager inden indlevering.
Desværre indløb der ved nogle af bladene en fejl, man glemte postnummeret – så hele sendingen måtte omadresseres og det tog en ekstra dag.
Normalt udsendes blad 1, januar lidt senere end de øvrige måneder, på grund af ferie mellem jul og nytår på trykkeriet, men denne udsendelse tog således en ekstra dag.
Vi beklager og fremtidig forsøger vi med de indleveringstider, der er aftalt med postvæsnet, at få bladet ud omkring d. 10. – 12. hver måned, men da postvæsnet beregner 3 dage til udlevering, kan det godt variere nogle dage.

DF – fodringe.
Som nogle har bemærket, så er det ikke muligt længere at sende breve med postopkrævning – altså sende fodringe pr. efterkrav. Man kan sende pakker pr. efterkrav, men her er efterkravsgebyret over kr. 100,- så det er ikke en mulighed for fodringe.

DERFOR skal fodringe betales sammen med bestillingen, enten pr. check, bankoverførsel eller giro – samtidig henstiller vi til vore medlemmer at bestille skriftligt, pr brev, mail eller på bestillingslisten på vores hjemmeside www.racefjerkrae.dk under RINGLISTE online.

Specialklubmøde.
Igen i år er der specialklubmøde i forbindelse med ægudstillingen i Silkeborg d. 4. april.
Der vil tilgå specialklubberne nærmere om program, tider og tilmelding.

Oplæg til ny struktur.
Oplæg til nu struktur er sendt ud til klubber og kredse så der er mulighed for debat på kommende generalforsamlinger.

Der vil blive afholdt medlemsmøder rundt i landet i slutning af marts/begyndelse af april – nærmere om tid og sted i næste nr. af bladet. Endvidere deltager HB-medlemmer i de forskellige kredsgeneralforsamlinger id et omfang det er muligt, så vi håber fra det vil give mulighed for en ordentlig debat inden kommende repræsentantskabsmøde.
Planen er, at evt. ændringer som fremkommer på de forskellige generalforsamlinger og medlemsmøderne indarbejdes i forslaget som så fremlægges på repræsentantskabsmødet.
Vi håber med disse forslag at enden med en mere flad foreningsstruktur med mere direkte kontakt det enkelte medlem og foreningen, til gavn for interessen for racefjerkræ og høns i almindelighed.

Littau

Leder januar 2009

Aktuelt nu – 2009.

2009 vil bringe forandringer i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. Vi skal have genoptaget debatten om foreningens struktur og skal have bestemt os for en ny opbygning og mulighed for repræsentation i forskellige samlinger.

Vi arbejder i hovedbestyrelsen på et oplæg til ny opbygning og til nye love – et forslag som efter planen skulle ud til debat i medlemsskaren her i løbet af januar, så man kunne debattere det på de kommende generalforsamlinger.

Det er en stor opgave og vi må se, om vi i det kommende år kan komme i mål, så vi får styrket D.F.f.R og får styrket interessen for avl og opdræt af fjerkræ.

2009 vil forhåbentlig også bringe forandringer i de nuværende lidt strenge regler for udstilling og bl.a. gøre det muligt igen at kunne fremvise den mangfoldighed vi trods alt stadig har af svømmefugle. Det er ikke rimeligt at vi fortsat har de strenge adskillelser mellem høns og gæs/ænder, når andre lande i EU uden problemer kan udstille disse dyrearter uden restriktioner.

I 2009 skal vi også have mere fart på bevaringsarbejdet for vore danske racer – danske landhøns, lutter, danske gæs og danske ænder sammen med de relevante specialklubber.

Man har længe ønsket en registrering ved vore medlemmer med de 3 dyrearter, hvor deres avlslinier stammer fra.

Indenfor danske landhøns taler man om 2 – 3 avlslinier /afstamninger og deres udbredelse ønsker vi registreret, så der vil være mulighed for at fremme bevaringsarbejdet om disse linier. Det nødvendiggør opbygning af en database med opdrættere, avlsstammer og tilhørsforhold for de enkelte 3 dyrearter og samtidig få karakteriseret de enkelte linier / avlsdyr.

Gennem avlermøder med forelæggelse af muligheder med avlsbog og registrering af de enkelte avlsstammer/linier ved den enkelte opdrætter for derigennem at udbrede muligheden for opretholdelse af en rimelig spredning i de enkelte dyrearter og deres mulighed for fortsat at fremme bevaringsarbejdet og undgå indavl og degeneration vil vi forsøge at klarlægge fordele ved intensiv registrering og føring af avlsbog ved den enkelte avler, for derigennem at kunne registrere baggrund for ens avlsstamme og derved bevare de enkelte linier.

I forbindelse med den kommende landsudstilling i Herning i tiden 11. – 13. december 2009 vil vi således forsøge at samle stammer fra de enkelte avlslinier i de 3 dyrearter til et specialarrangement, hvor man bl.a. kan vise resultater af de indtil da opnåede fordele ved deltagelse i et fælles avlsprogram og dets muligheder for fremtidig bevaring og fremavl.

Men derom senere lidt mere udførligt.

Godt nytår – god avlssæson

Littau

Leder december 2008

Aktuelt nu

Tanker omkring en positiv udstillingssæson

Selv om der fortsat er restriktioner ud over det forståelig har denne udstillingssæson indtil nu trods alt være lidt positiv.

Flere klubebr og kredse har fundet ud af at holde udstillinger også for svømmefugle enten i adskilte rum eller som hjemmebedømmelse, selv om det fortsat er uforståeligt at vore veterinære myndigheder ikke kan få øjnene op for de forskelle der tolkes i EU.

Og trods alt det positive i, at vore medlemmer fortsat ihærdigt holder fast i vore nationale ande- og gåseracer, så må vi erkende at deres antal er på retur og med denne fortsatte tendens, kan det ikke vare længe inden vi må sige farvet til Danske gæs eller Danske ænder som genressource.

Vi skal – og må kræve at vi får muligehd for udstilling og avlsarrangementer på lige fod med andre EU-lande – NU.

Når du læser dette, så er årets landsudstilling gennemført og i år på en lidt anderledes måde end tidligere. Der skal allerede nu lyde en stor tak til de medlemmer som i uge 50 stillede sig til rådighed for at gøre det mulig at gennemføre LU 2008.

Positiv ånd og godt humør og en god vittighed ind imellem har været tonen.

Det er mange år siden jeg har mødt så mange positive mennesker omkring en Landsudstilling, selv om også denne Landsudstilling bliver bebyrdet med restriktioner og meget andet som man knapt forstår.

Hvor er den logiske tankegang hende ved vore veterinærer, hvor der den positive indstilling til vores hobby og vore avlsdyr – genressourcer – som ALLE i fremtiden kan få brug for ?

Det er nu vore hjemlige politikker må træde i karakter og forstå at dyrevelfærd ikke kun er dyretransporter eller vilde katte og ”Kattenes værn”.

Positiv at det nu bliver muligt at bekæmpe en upåagtet sygdom blandt mange stammer – ILT – vi vender tilbage med hvordan vi gør det og hvilke muligheder der er i et senere nummer af RACEFJERKRÆ.

Men tilbage til Landsudstillingen, glædeligt at der i år har været fremgang i tilmeldte dyr og selve Landsudstillingen tegner til at blive det helt store. Blot ærgerligt, at hvis du ikke deltog eller besøgte Landsudstillingen 2008, så er det for sent, når du læser dette.

Vi har været samlet om vores interesse – EN LEVENDE HOBBY – RACEFJERKRÆ.

Racefjerkræavl er som perler på en snor - mulighederne er mange indenfor en verden med dyr – en verden med en levende hobby.

Glædelig jul – godt nytår – vi ses til nye oplevelser i 2009.

Littau

Leder november 2008

Landsudstillingen 2008

Økonomien i landsudstillingen er meget svær at få til at hænge sammen, indtægtsgrundlaget er stadepengene og entreindtægterne, udgifterne er stadig stigende halleje, overtid til halmand og fra sidste år store udgifter til sikkerhedsvagter ved portindkørsler. Dette har medført, at vi i år har valgt at opbygge landsudstillingen inden for normal arbejdstid, hvilket skulle kunne give en besparelse på ca. 30.000 kr.

Dette kan kun lade sig gøre med en god hjælp fra vore medlemmer, vi har derfor brug for din hjælp.

Program

Mandag d. 8. december fra kl. 7.00 – 17.00 kørsel af materiel og opstilling af bure.

Tirsdag d. 9. december fra kl. 7.00 – 17.00 strøelse og indsættelse af vand og foderkopper.

Onsdag d. 10. december fra kl. 7.00 – 17.00 nummertavler, udsmykning og pyntning.

Torsdag d. 11. december fra kl. 7.00 – 15.00 fodring og vand, samt det ”sidste”. 15.00 – 21.00 indsættelse af dyr og ophængning af grønt klæde.

Søndag d. 14. december fra kl. 16.00 – 22.00 udtagning af dyr, nedtagning af bure, kørsel af materiel.

Mandag d. 15. december, fra kl. 7.00 - ?, kørsel af materiel og oprydning.

Vi har brug for din hjælp, der er altid en opgave der skal løses.

Af hensyn til planlægning vil vi gerne vide hvem og hvornår du kan tilbyde din hjælp, ring til Niels mellem 18.00 – 19.30 på 86 55 16 99 eller 21 67 22 99, mail: fambisras@privat.dk

Specialklubber kan lave deres stande tirsdag, onsdag og torsdag til kl. 15.00.

Vi ses til opbygningen af LU.

Med venlig hilsen

Niels Rasmussen

Aktuelt nu.

Der er en ny bekendtgørelse om ILT i fjerkræbesætninger på vej. Den omhandler mest hvad man skal gøre i erhvervsbesætninger, hvis man konstaterer sygdommen der, hvordan man har mulighed for at vaccinere mod ILT. Samme bekendtgørelse giver mulighed for også at kunne vaccinere hobbybesætninger mod ILT og bekendtgørelsen træder i kraft d. 01. december. Derefter vild et være muligt at vaccinere – vi arbejder på at finde ud af hvordan - og vender tilbage til emnet først i det nye år .Littau

Leder oktober 2008

Aktuelt nu…

For mange af vore medlemmer er tiden der kommer et af årets højdepunkter.

Hønsedage, udstillinger opdrættertræf og snak om netop deres race, snak med andre opdrættere om årets avl, måske udveksling af avlsdyr o.s.v.
Rigtig mange vaccinationsdage er planlagt i klubber og kredse og mange træf, hønsedage og samlinger er også på kalenderen både i klubber, kredse og specialklubber.

Årets dommerkursus er overstået. Der var rigtig mange af vore dommere som havde afsat tid til at deltage. Gennem gåde specialklubindlæg og almindelig debat om bedømmelse og gennemgang ag nye ting, samt vanskelige farver blev det et indholdsrigt kursus. At det sociale samvær lørdag aften også spiller en roller mellem dommerne er også en del af kursus.
Gennemgang af nyt fra standardudvalget er efterhånden et fast punkt på kursus. I år gennemgang af de mange nye ting, som er blevet godkendt som nyopdræt og således kan udstilles på klub- og kredsudstillinger i år.
Orpingtonklubben havde et indlæg med fokus på kardinalpunkter ved store orpington og ved dværge. Sv.E.Holm gennemgik disse ting sammen med rigeligt med billedmateriale, der forklarede om kardinalpunkter. Næste lektion var et ønske fra vore norske deltagere – gennemgang af tegningsformen ”vagtelfarvet”. Leif Jensen og Poul Schmidt havde lavet et oplæg med forskellige billeder og gennemgang af farvevarietetens forskellige fjerdele. Medbragte dyr viste nogle af de debatterede enkeltheder.

Søndag startede med et indlæg fra Hamborgerklubben om store og små hamborger. Leif Overgaard gennemgik racens kardinalpunkter og typeline ved hjælp af billedmateriale.
En positiv gennemgang af racen, som fik flere dommere gjort interesseret i racen.

Næste indlæg var om New Hampshire. Formanden for specialklubben, Jørgen Riis Hansen gennemgik med billeder m.v. type og form, de enkelte dele i disse begreber og endelig treklangsfarven ved de rødbrune.
Igen en interessant gennemgang, som satte mange ting på plads for den almene dommer.

Sidste indlæg var om moskusænder, forskellen mellem brogede og spættede (uregelmæssig broget). Per Jensen m.fl. gennemgik begreberne med billedmateriale og medbragte dyr.
Igen et indlæg som for den opmærksomme dommer satte tingene på plads. 2 dage var slut – kun den afsluttende frokost søndag ventede inden de 64 deltagere skiltes fra et interessant kursus.

Jeg håber, vi vil være mange, der træffes og får en lille snak over burrækkerne på en udstilling eller måske endda på Landsudstillingen 2008 – jeg kan garantere for, at det vil blive en oplevelse.

Vi ses…

Littau

Leder januar 2008

Landsudstillingen 2007.

Igen har vi gennemført en landsudstilling set i skyggen af hysteri omkring fugleinfluenza.

Tak til alle som på den ene eller anden måde var med til at det lykkedes. Vi lavede om ikke dette århundredes største udstilling, så dog trods alt en stor, smuk og gennemført Landsudstilling med en masse racefjerkræ i alle afskygninger og med mange fine dyr.

Tak til udstillerne for at de sluttede op, tak til de af vore medlemmer som aflagde udstillingen et besøg, tak til vore specialklubber som på deres måde var med til at sætte præg på en anderledes Landsudstilling.

For anderledes var den. Hele ugen under opbygning var der en gejst blandt de fremmødte, enkelte nye dukkede op og deltog. Torsdag aften under indsætningen var der godt humør blandt hjælperne og der var ingen sure miner over den reducerede aftensmad.

Fredag mødte så et korps af vore dommere, alle ved godt humør, alle helt indforstået med, at denne Landsudstilling skulle gennemføres uden de store dommerudgifter. Også her faldt den reducerede bespisning i god jord, flere opfordrede til at fortsætte på denne måde med formiddagsøl som håndbajer og termokaffe blandt rækkerne.

En stor tak til vore dommere for deres hjælp til årets Landsudstilling.

Økonomisk er Landsudstillingen endnu ikke gjort helt op, men det kommer snart.

Som de besøgende oplevede var vi i år kun i hal K med alle vore høns og kalkuner og så i hal J3 med svømmefuglene.

Med 3.700 dyr og aktive specialklubber, der ønsker meget plads, var vi nødt til i år at træde et skridt tilbage og igen bruge 1 på 2 rækker ved en del af vore dværge, men jeg synes ikke, der var nogen rækker, hvor der ikke var lys på den nederste række, så det kunne godt gå. Udstillingen var i år stillet lidt anderledes op omkring æresgården med championatdyr og Danmarksmesterdyrene.

Selve udsmykningen af rækker og volierearrangementer og de små steder rundt omkring var i år lavet af Jørgen Riis Hansen og nogle få hjælpere fra hele landet, ligeledes var en del af pyntematerialet som sædvanlig leveret af Silkeborgklubben. En stor tak til alle der hjalp med udsmykningen og sørgede for at hele udstillingen kørte – foderfolk, kontrol ved indgangen, ”køkken” og meget andet.

Tak til vore opdrættere og udstillere for denne oplevelse.

Landsudstillingen 2008.

Som enkelte nok har bemærket på sidste side i kataloget, så rykker Landsudstillingen 2008 lidt tilbage i kalenderen, men vi er nødt til at rykke en ekstra uge, da Agromek, som er Messecenterets største kunde og som lægger beslag på alle hallerne til deres udstilling, har flyttet deres udstilling fra januar til slutning af november, og da hallerne først kan være tomme til os onsdag aften, ja så er vi nødt til at rykke.

Så Landsudstillingen 2008 bliver i tiden 11. – 14. december. Vi håber det ikke giver for mange problemer for klubber og kredse, men sådan er realiteterne.

Littau

Leder december 2007

Aktuelt nu

Tanker omkring en positiv Landsudstilling

Fortsat med restriktioner ud over det forståelig har der i denne uge været et positivt lyspunkt – Landsudstillingen 2007 – som når du læser dette er overstået, men som mens jeg skriver dette er i fuld gang.

Hvor er den logiske tankegang hende ved vore veterinærer, hvor der den positive indstilling til vores hobby og vore avlsdyr – genressourcer – som ALLE i fremtiden kan få brug for ?

Det er nu, at man blandt veterinærer og embedsmænd/kvinder skal få øjnene op for, at det har været en totalt forfejlet handlingsplan i hele Europa, der de senere år har været igangsat set i lyset af spøgelset om aviær influenza. Det er nu vore hjemlige politikker må træde i karakter og forstå at dyrevelfærd ikke kun er dyretransporter eller vilde katte og ”Kattenes værn”.

Intet er gået i opfyldelse – og tak for det, men vi står tilbage med tabet af en mængde værdifulde avlsdyr, som unyttigt er blevet slagtet – vi står tilbage med nogle ganske få genressourcer af bl.a. Danske Gæs i begge farver, af Danske Ænder, sort hvidbrystede og nu skal eftertiden vise om, vi er i stand til at fastholde disse racer fjerkræ eller om de vil være tabt for eftertiden.

Det er nu man skal gøre op, erkende at trækfuglenes ikke er / har været skyld i smittespredning – teorien om deres påvirkning af smitten ikke er holdbar, erkende at sygdommen ikke er forekommet i racefjerkræbesætninger i noget land i Europa, erkende at hvis der har været udbrud i erhvervsbesætninger, så skyldes smittespredningen transport mellem forskellige erhvervsbesætninger eller forarbejdningsvirksomheder, erkende at racefjerkræ og racefjerkræopdræt er en menneskeret og ikke en fare for folkesundheden, højest en fare for negative mennesker.

Men tilbage til Landsudstillingen, glædeligt at der i år har været så stor fremgang i tilmeldte dyr og selve Landsudstillingen tegner til at blive det helt store. Blot ærgerligt, at hvis du ikke deltog eller besøgte Landsudstillingen 2007, så er det for sent, når du læser dette.

Vi har været samlet om vores interesse

– EN LEVENDE HOBBY – RACEFJERKRÆ.

Racefjerkræavl er som perler på en snor - mulighederne er mange indenfor en verden med dyr – en verden med en levende hobby.

Glædelig jul – godt nytår – vi ses til nye oplevelser i 2008.

Littau

Leder november 2007

Kommende udstillinger.

Så er spændingen igen udløst og som forventet med fremgang men ikke med så stor fremgang som 3.619 dyr på Landsudstillingen 2007 vidner om.

Den længe ventede tilmelding til kommende landsudstillinger slut og arbejdet er i fuld gang, så der virkelig også vil være noget at se på for de forhåbentlig mange besøgende.

Fra andre sider lyder der om store tilmeldinger til klub- og kredsudstillinger og også her er interessen større end i 2006. Fra flere sider er det lykkedes at kunne holde udstilling for både høns, gæs og ænder, selv om der har været fastholdt adskillelse af udstillingsdyrene. De steder jeg indtil nu har besøgt er det trods alt lykkes at gennemføre en fornuftig udstilling.

I skrivende stund må vi fortsat håbe, at de forskellige restriktioner for at samle fjerkræ til udstilling snart bliver totalt ophævet, så vi igen kan træffes med vort fjerkræ og diskutere fremtidige avlsmål og samtidig få vore dyr bedømt.

Landsudstillingen 2007 vil igen omfatte en afdeling med svømmefugle – med gæs og ænder. Hvordan det arrangeres kan du se i Herning.

På landsudstillingen vil mange af vore specialklubber være til stede med forskellige stande og enkelte specialklubber har jubilæum og vil derfor gøre en ekstra indsats, så der også vil være noget andet at se på udstillingen.

Ved siden af Landsudstillingen har enkelte klubber og kredse på nuværende tidspunkt afholdt udstilling og der er i de kommende uger planlagt en masse andre.

Lad os her vise, at vi har gode, velplejede, sygdomsfri dyr, lad os vise det positive i vores hobby, så det fremover vil være en selvfølge at der skal være fjerkræudstillinger.

Der påhviler enhver bestyrelse som arrangerer udstilling at holde opsyn med at de udstillede dyr er friske. Det er således os selv, der må påtage os ansvaret, hvis en enkelt udstiller ikke har øje for evt. forkølelse blandt sine dyr – så må de sendes hjem, så de ikke er med til at give et dårligt indtryk af den samlede udstilling.

GOD UDSTILLINGSSÆSON

Vi ses til Landsudstillingen i Herning.

Littau

Leder oktober 2007

Årets højdepunkt – Landsudstillingen 2007.

Nu nærmer tiden sig for den kommende udstillingssæson og her er Landsudstillingen vel det største for en del af vore medlemmer.
Der er den sidste stykke tid blevet talt meget om økonomi og især om økonomien i forbindelse med afholdelse af Landsudstilling.

Vi håber i år at kunne gennemføre en landsudstilling som i det væsentlige kan hvile i sig selv – MEN – det kan alle vore medlemmer hjælpe til med:

1. En væsentlig udgift ved en Landsudstilling er hallejen – det betyder at der sagtens kan være 20 % flere dyr end i 2006 på det samme område – det giver flere stadepenge og ingen væsentlige udgifter.

2. Besøgstallet er væsentlig for den samlede økonomi. Der burde være mange flere af vore medlemmer som gav sig selv den oplevelse at se en Landsudstilling og mange klubber og kredse lavede tidligere busture til udstillingen – det kan vi igen – blot 500 besøgende mere ville hjælpe godt på økonomien.

3. En anden halvstor udgift har tidligere også være bedømmelseshonorar, rejse for dommerne m.v. På den nyligt afholdte generalforsamling i DOMMERRINGEN besluttede dommerne at afstå fra bedømmelseshonrar og rejsegodtgørelse på Landsudstillingen 2007 og 2008. En gave af format til de kommende Landsudstillinger.

Så lad os alle støtte op om denne ”gave” til Landsudstillingen og tilmelde mange dyr, gøre en indsats for at så mange besøgende som muligt kommer og ser den og lad os ude i klubber og kredse få fundet de gamle busser frem igen og mødes i Herning d. 1. – 2. december.

Aktuelt nu…..

Er også de mange aktiviteter, der er planlagt i det kommende efterår.
Rigtig mange vaccinationsdage er planlagt i klubber og kredse og mange træf, hønsedage og samlinger er også på kalenderen både i klubber, kredse og specialklubber.

Jeg håber, vi vil være mange, der træffes og får en lille snak over burrækkerne på en udstilling eller måske endda på Landsudstillingen 2007 – jeg kan garantere for, at det vil blive en oplevelse.

Vi ses. Littau

Leder juli 2007

Hvor der er vilje er der vej !

Møde på Christiansborg mellem repræsentanter fra Erhvervsfjerkræsektoren, Fødevarestyrelsen, de Økologiske avlere og Racefjerkræopdrætterne.

Fra erhvervssektoren var på opfordring fra de to ordstyrere og deltagere ved mødet 1. marts i Blåhøj; Inger Støjberg (V) og Ole Glahn (R) mødt Martin Merrild, Thorkil Ambrosen og John Nyberg Larsen. Fødevarestyrelsen var repræsenteret ved Stig Mellergård. Repræsenterende den økologiske side af sagen var mødt Per Kølster. Som ved mødet i Blåhøj varetoges racefjerkræets interesser af Kjeld N. Jensen, Sven Erik Holm samt undertegnede. Der var på forhånd udarbejdet en dagsorden som berørte alle de, for mødets formål, væsentlige punkter.

Lad det være sagt med det samme: det var et intenst og inspirerende møde, hvor alle deltagere sad yderst på stolen, der blev lyttet og der blev udvekslet synspunkter.

Som udgangspunkt blev diskuteret, hvor vore interesser ligger og hvor de mødes og ikke mindst hvor de krydses og giver grobund for konflikter. En klarlægning af dette må alt andet lige gøre det lettere at konkret diskutere, hvordan vi kommer konstruktivt videre.

Erhvervssektoren ser væsentlig risiko og frygter langt mere at komme til at ligge indenfor en af fødevarestyrelsen oprettet beskyttelseszone pga sygdomsudbrud hos en hobbyavler – end de frygter en nærmere defineret sygdom som sådan. For en erhvervsbesætning med eksport vil en beskyttelseszone med tilhørende strenge restriktioner selvsagt kunne være årsag til store økonomiske tab. Det skal her undersøges, hvorledes oprettelse af evt. zoner i forbindelse med udbrud af andre husdyrsmitsomme sygdomme håndteres i praksis og håndhæves.

Et af de væsentligste punkter fra vores side var ønsket om indførelse af en bagatel-grænse, hvilket i praksis skulle betyde, at hvis fjerkræholdet antalsmæssigt var under f.eks. 100 dyr, så ville man blive fritaget for at skulle efterleve evt. restriktioner. Videre kunne det så diskuteres, hvordan antallet af dyr skal defineres; 100 dyr ialt, 100 avlsdyr eller måske 100 høner, men første skridt må være indførelse af en bagatelgrænse, som så kan være 10, 50, 100, 500 dyr eller et helt femte antal.

Et andet af vore væsentligste emner var diskussionen om, hvorvidt tilbagevendende overdækning og evt. indespærring skal virke sygdomsbegrænsende i form af hindring af spredning eller hindring af kontakt til værterne for smitten.

Ikke mindst vaccinationer blev bragt på bane, hvor det kan være særdeles nyttigt at vaccinere mod eksisterende sygdomme, men måske ikke mod spøgelses-sygdomme som end ikke findes på stedet og/eller altid har været og vil være der. En vaccination må under alle omstædigheder ophøre når en specifik sygdom er bragt ned på et acceptabelt niveau eller helt forsvundet.

Der er over hele linien stor forståelse for en differentiering mellem os som racefjerkræopdrættere og så alle ’hobby’-avlerne, som i den her sammenhæng menes at være de med nogle hundrede høner til æglægning – med ægsalg og økonomisk interesse.

Opsamling af mødets indhold mundede ud i en række tiltag som straks skulle iværksættes og danne grundlag for senere at kunne samles til frugtbare diskussioner. Mere herom senere.

Helt konkret vil vi i samarbejde fremstille en slags folder eller andet skriftligt materiale, der klart beskriver, hvordan man holder høns. Folderen skal synliggøre at det ikke er farligt at have et hønsehold i baghaven eller i børnehaven.

Et positivt og værdifuldt møde var gennemført, og med de konstruktive meldinger fra alle sider kommer vi også videre – spørgsmålet er lige nu hvordan.

Og lad det være slået helt fast: vi har viljen – og vejen må vi finde – den er der.

På gruppens vegne, Søren Thomassen