VEDTÆGTER for

DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING

FOR RACEAVL

§ 1. FORENINGENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL:

Foreningens navn er:

DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING

for RACEAVL

Foreningens adresse er sekretariatets adresse.

Foreningens formål er at fremme interessen og glæden for

racefjerkræ i Danmark; herunder regnes: Høns, dværghøns,

ænder, gæs, kalkuner og duer samt alle arter af sirfjerkræ.

§ 2. Foreningens medlemmer

1). Æresmedlemmer, der udnævnes af en enig hovedbestyrelse.

2). A-medlemmer, der betaler fuldt kontingent.

Får tilsendt foreningens medlemsblad

RACEFJERKRÆ.

Har adgang til køb af landsfodringe.

Har adgang til deltagelse i møder, kurser og landsudstillinger

m.v., der arrangeres af

DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING

FOR RACEAVL.

Et A-medlemsskab dækker kun et navn (medlemsnummer)

og kan således ikke tegnes fælles for ægtefælle/

samlever.

3). Både et A-medlems ægtefælle/samlever og evt.

hjemmeboende børn over 18 år kan optages som Bmedlem.

B-medlemmer betaler et gradueret kontingent til foreningen

og opretholder samme rettigheder som Amedlemmer

dog med undtagelse, at de ikke får medlemsbladet

tilsendt.

Der skal være anmeldt et A-medlem på en adresse.

4). Ungdomsmedlemmer (indtil 18 år og i hele kalenderåret,

hvori de fylder 18 år).

Ungdomsmedlemmer betaler et gradueret kontingent

til foreningen og opretholder samme rettigheder som

A-medlemmer dog med undtagelse af, at ungdomsmedlemmer

ikke har stemmeret i foreningsanliggender

og er heller ikke valgbare til repræsentative poster

(bestyrelsesposter) - i D.F.f.R., klubber og specialklubber.

Såfremt der på adressen findes et A-medlem kan

ungdomsmedlemmer optages som ungdoms -

B-medlem.

5). Indmeldelse kan ske til foreningens kontor direkte,

gennem et hovedbestyrelsesmedlem eller gennem én

af de tilsluttede klubber.

6). Udmeldelse skal ske direkte og skriftligt til foreningens

kontor inden den 1. december.

Er denne frist ikke overholdt, er medlemmet pligtig til

at betale fuldt kontingent for det følgende år.

Vedkommende kan ikke igen optages før skyldig restance

er betalt.

7). Kontingentstørrelse for de enkelte kontingentgrupper

fastsættes på det årlige repræsentantskabsmøde for

efterfølgende hele kalenderår.

Indbetaling af kontingent kan ske forud hvert år efter

1. november.

Kontingenter, der ikke er forudbetalt, vil blive opkrævet

senest 15. januar, og skal være betalt senest 1.

februar.

8). Medlemmer kan eventuelt udelukkes af foreningen

ved enstemmig hovedbestyrelsesbeslutning. En sådan

beslutning kan dog indankes for repræsentantskabet,

hvis afgørelse i sagen er endelig.

§ 3. Lokalklubber og specialklubber

1). Lokale fjerkræklubber: Står direkte under DFFR.

Se særlige vedtægter for fjerkræklubberne.

2). Specialklubber, der har til formål at højne standarden

for - og udbrede kendskabet til én eller flere racer og

varieteter, kan søge hovedbestyrelsen om anerkendelse

under

DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING

for RACEAVL.

Se særlige vedtægter for specialklubber.

3). Som specialklub henregnes DOMMERRINGEN, som

er en specialklub for alle uddannede fjerkrædommere.

4). Lokalklubber og specialklubber kan vælge at være

aktive eller passive overfor hovedforeningen.

Aktive klubber kan vælge en repræsentant som har

stemmeret på årets repræsentantskabsmøde.

Se i øvrigt § 8, pkt 7 og 8.

For at en klub kan regnes som aktiv skal den senest

01. marts indsende følgende til hovedforeningen:

1. Klubbens godkendte og underskrevne regnskab

for sidste regnskabsår.

2. Dagsorden samt godkendt referat fra sidste ordinære

generalforsamling.

3. Ajourført medlemsliste over klubbens aktive og

passive medlemmer pr. 01. marts.

2

Senest 2 uger før repræsentskabsmødet skal klubben

meddele hovedforeningen, hvem der er stemmeberettiget

repræsentant.

§ 4. Hovedbestyrelse

1). Hovedbestyrelsen består af syv medlemmer, der af

deres midte vælger formand og næstformand, samt

vælger et forretningsudvalg på 3 medlemmer.

Formanden er født medlem af og formand for forretningsudvalget.

2). Valg til HB gælder for 2 år ad gangen, og der afgår

således 3 - henholdsvis 4 - hovedbestyrelsesmedlemmer

hvert år og efter tur.

Der vælges endvidere hvert år 2 suppleanter til hovedbestyrelsen.

3). Hovedbestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden

og forretningsudvalget finder det fornødent, eller når

over halvdelen af hovedbestyrelsen ønsker det.

Der indvarsles ved brev med oplysning om dagsorden

senest 14 dage før mødets afholdelse.

Formanden leder forhandlingerne ud fra den fremsendte

dagsorden, i hans eventuelle fravær ledes

mødet af næstformanden.

4). Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen

af medlemmerne er mødt.

5). Forretningsudvalget afgør løbende sager - eller lader i

særlige tilfælde sagerne cirkulere.

Sådanne sager og eventuelle afgørelser skal dog forelægges

på førstkommende hovedbestyrelsesmøde.

Formanden anviser alle udgifter til udbetaling.

6). Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden.

Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning

af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede

hovedbestyrelse.

7). Rejsegodtgørelse: Hovedbestyrelse, kritiske revisorer

samt udvalgsmedlemmer får rejsegodtgørelse iht statens

regler, når der i foreningens tjeneste foretages

rejser.

§ 5. Sekretariat, redaktør m.v.

1). Hovedbestyrelsen antager de forskellige funktionærer

under foreningen, herunder ansatte på sekretariat og

evt redaktør.

2). Sekretariatet varetager: Fodringesalg, kontingentindkassering,

regnskab m.v.

§ 6. Faste udvalg, ad hoc udvalg

1). Klubberne kan på indstille interesserede medlemmer

til foreningens udvalg forud for repræsentantskabsmødet.

Hovedbestyrelsen udpeger medlemmer af foreningens

forskellige arbejdsudvalg blandt de indstillede.

Udvalgssammensætning meddeles på repræsentantskabsmødet.

Specialklubudvalget vælges af specialklubberne.

Til alle udvalg knyttes mindst 1 HB-medlem.

2). Der nedsættes følgende faste udvalg:

Forretningsudvalg, Bladudvalg

Standardudvalg, Dommerudvalg, Udstillingsudvalg

Specialklubudvalg og Ungdomsudvalg

Alle valg til udvalg gælder foretages i ulige år og gælder

for 2 år af gangen.

3). Ad hoc-udvalg kan nedsættes af HB med et givent

arbejdsområde.

4). Hovedbestyrelsen udarbejder retningslinier for udvalgenes

arbejdsområder.

§ 7. Regnskab og revision

1). Regnskabsåret er kalenderåret.

2). Der vælges hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde

to kritiske revisorer, samt én suppleant.

Revisorerne skal efter regnskabsafslutningen indkaldes

til revision af regnskaber, eftersyn af bilag, bankbøger

m.v.

Hovedbestyrelsen kan ved siden af antage en autoriseret

revisor.

Det reviderede regnskab forelægges hovedbestyrelsen

til godkendelse.

3). Foreningens formue administreres af hovedbestyrelsen

under ansvar overfor repræsentantskabet.

De under foreningen hørende legater administreres

af hovedbestyrelsen i henhold til legatfundatserne.

4). Det reviderede årsregnskab fremlægges på repræsentantskabsmødet

til godkendelse.

§ 8. Repræsentantskabet

1). Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed.

Foreningens medlemmer repræsenteres af repræsentantskabet,

der foruden hovedbestyrelsen består

af lokalklubbernes og specialklubbernes repræsentanter.

2). Hver aktiv lokalklub og aktiv specialklub har 1 repræsentant

= 1 stemme.

Der kan ikke udstedes fuldmagt.

Hvert hovedbestyrelsesmedlem har 1 stemme.

Hver fremmødt repræsentant kan kun have 1

stemme

3). Repræsentantskabsmøde afholdes én gang årlig,

så vidt mulig i sidste halvdel af maj eller første halvdel

af juni.

Indkaldelse sker mindst 6 uger før gennem medlemsbladet

RACEFJERKRÆ.

3

4). Dagsorden:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Beretning ved formanden og udvalg.

3. Det forudgående års reviderede regnskab.

4. Indkomne forslag.

5. Fastsættelse af kontingenter.

6. Plan for foreningens virke i kommende år,

a. fjerkræfagligt og udvalg

b. administrativt.

7. Budgetforslag.

8. Valg af bestyrelse + suppleanter

9. Valg af revisorer + suppleant.

10.Eventuelt.

Mødet er beslutningsdygtigt, når det er lovligt indvarslet

og over halvdelen af de stemmeberettigede repræsentanter

er mødt.

5). Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan af hovedbestyrelsen

indvarsles med mindst 14 dages varsel.

6). Endvidere skal der på samme måde indvarsles til

ekstraordinært repræsentantskabsmøde, når mindst

halvdelen af de aktive lokal- og specialklubber forlanger

det, og samtidig opgiver en dagsorden og

tidspunkt for mødet.

7). Adgang til repræsentantskabsmødet har ethvert medlem

af foreningen.

Ret til at deltage i forhandlingerne og afgive stemme

har kun de valgte repræsentanter samt hovedbestyrelsen.

Gæster kan af dirigenten tildeles taletid.

8). Kun aktive lokalklubber og specialklubber kan gennem

deres repræsentant stille forespørgsel til hovedbestyrelsen

og indbringe forslag til behandling på

repræsentantskabsmødet.

Sådanne forslag skal dog være fremsendt skriftligt til

hovedbestyrelsen senest 15. marts, hvorefter de indkomne

forslag bringes i RACEFJERKRÆ i april

sammen med et komprimeret regnskab.

9). Efter 20. april kan D.F.f.R.s regnskab sendes elektronisk

til medlemmerne.

På repræsentantskabsmødet kan papirudgaven udleveres

efter behov.

10). Hovedbestyrelsen bestemmer selv i hvilken orden

forslagene fremlægges på repræsentantskabsmødet.

Indsigelse mod denne orden vil dog kunne ske og

forelægges repræsentantskabet, hvis afgørelse er

endelig.

11). Forslag til repræsentantskabsmødet fra lokal- eller

specialklubber skal altid have været forelagt den pågældende

klubs generalforsamling for behandling og

vedtagelse.

12). Alle udvalg kan fremsende forslag til behandling på

repræsentantskabsmødet.

13). Repræsentantskabsmødet kan ved stemmeflertal

træffe gyldig beslutning i alle foreningens anliggender,

jfr. dog § 11. - Afstemning kan ske skriftligt.

§ 9 Medlemsbladet RACEFJERKRÆ

1). Foreningens organ er medlemsbladet

RACEFJERKRÆ.

Redaktøren vælges/ansættes af hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen udarbejder retningslinier for redaktørens

samarbejde med bladudvalget.

Sekretariatet sørger for bladets udsendelse, modtager

annoncer og indkasserer betaling for disse.

§10 Hæftelse

1). Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med

den af foreningen til enhver tid tilhørende formue.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller hovedbestyrelse

nogen personlig hæftelse.

§ 11 Fortolkning og ændringer

1). Spørgsmål om disse vedtægters rette forståelse og

anvendelse afgøres i tvivlstilfælde af hovedbestyrelsen,

dog under appel til repræsentantskabet.

2). Forandringer i foreningens vedtægter eller bestemmelse

om foreningens ophør kan kun ske, når det

vedtages med 2/3 af de mødte repræsentanters

stemmer, på et lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt

repræsentantskabsmøde.

3). Er mødet ikke beslutningsdygtigt indvarsles til nyt

repræsentantskabsmøde, der afgør sagen med oven

anførte majoritet uden hensyn til, hvor mange aktive

klubber der da er repræsenteret.

4). Ved eventuelt opløsning af foreningen skal repræsentanterne

på samme repræsentantskabsmøde afgøre,

hvad foreningens nettoformue skal anvendes til

af almennyttige formål, herunder også foreningens

legater.

Således vedtaget på D.F.f.R's ordinære repræsentantskabsmøde

d. 16. maj 2009 i Holstebro