VEDTÆGTER FOR SPECIALKLUBBER
UNDER
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
Specialklubber, der har til formål at højne standarden for, at
udbrede kendskabet til, én eller flere racer og varieteter,
kan søge hovedbestyrelsen om anerkendelse under
DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING
for RACEAVL.
Specialklubber med andet formål (f.eks. dommerklub eller
lignede) kan søge om anerkendelse under
DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING
for RACEAVL.
Forudsætning for en sådan anerkendelse er:
At der findes behov for en sådan specialklub.
At der ved opstart er mindst 20 aktive medlemmer
At specialklubbens aktive medlemmer er medlem af
DANMARKS FJERKRÆAVLERFORENING
for RACEAVL.
At specialklubben på en stiftende generalforsamling har
vedtaget vedtægter, der fremsendes til D.F.f.R. til godkendelse.
At specialklubben
hvert år indsender gældende medlemslistepr. 1. marts
til D.F.f.R’s sekretariat.Specialklubbernes vedtægter skal indeholde følgende vedtægter
for at kunne anerkendes af D.F.f.R.
§ 1. Specialklubbens navn -
og hvilken racer/varieteter, der er omfattet af specialklubben.
§ 2 Specialklubbens formål.
Specialklubbens formål er at samle alle opdrættere af racen/
racerne og arbejde for yderligere udvikling af racen/
racerne, samt udveksle erfaringer specialklubbens
medlemmer imellem.
§ 3. Specialklubbens medlemmer.
1). Enhver kan optages som medlem.
Aktive medlemmer
i specialklubben skal samtidigvære gyldigt medlem i
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
Passive medlemmer
kan optages, men er ikke valgbareog har ikke stemmeret i klubanliggender.
2). Kontingentets størrelse fastsættes på generalforsamlingen.
Indmeldelse modtages af alle i bestyrelsen.
3). Udelukkelse af et medlem kan kun ske ved bestyrelsens
enstemmige beslutning, dog kan vedkommende
indanke sagen for specialklubbens næste ordinære
generalforsamling for endelig afgørelse.
§ 4. Specialklubbestyrelsen.
1). Specialklubben ledes af en bestyrelse, der består af 3
til 7 aktive medlemmer.
Valgene gælder for 2 år af gangen, således at halvdelen
af bestyrelsen afgår skiftevis hvert år og efter
tur.
2). Specialklubformanden kan vælges direkte af generalforsamlingen
eller bestyrelsen konstituerer sig selv
med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
3), Der vælges endvidere hvert år 2 revisorer, samt 2
bestyrelsessuppleanter og en revisorsuppleant.
4). Formanden sammenkalder til møde i specialklubbestyrelsen
ved skriftlig henvendelse og med mindst 8
dages varsel.
Der afholdes møde så ofte det findes fornødent, eller
når over halvdelen af bestyrelsen skriftlig fremsender
ønske derom.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen
af medlemmerne er mødt.
Formanden leder forhandlingerne og varetager specialklubbens
almindelige interesser.
I formandens fravær træder næstformanden i funktion
som formand.
5). Sekretæren fører forhandlingsprotokol over beslutninger
på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
§ 5.Økonomi, regnskab og revision
1). Specialklubbens regnskabsår præciseres – kalenderår
eller 1.10 – 30.9.
2). Specialklubbens kasserer fører regnskabet og medlemsregister
samt aflægger årsregnskabet på den
ordinære generalforsamling.
Regnskabet afsluttes og revideres inden generalforsamlingen.
Antegninger fra revisorerne skal omgående meddeles
formanden, der derefter snarest forelægger dette
for den øvrige bestyrelse.
7
§ 6. Generalforsamling
1). Specialklubben afholder en årlig ordinær generalforsamling
i forbindelse med afholdelse af hønsedag eller
møde. Generalforsamlingen indvarsles med mindst
14 dages varsel i medlemsbladet
RACEFJERKRÆ ellerved skriftlig henvendelse til alle medlemmer.
2). Dagsorden for klubbens ordinære generalforsamling
skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og stemmetællere.
2. Formandens beretning
3. Det reviderede regnskab fremlægges.
4. Indkomne forslag (forslag der ønskes behandlet
på generalforsamlingen skal være fremsendt senest 8
dage før til formanden).
5. Arbejdsplan for kommende år
6. Valg til bestyrelse.
Valg af 2 bestyrelsessuppl., 2 revisorer og
1 revisorsuppl.
Valg af repræsentant til repræsentantskabsmøde.
Indstilling af medlemmer til udvalg i D.F.f.R
(ulige år)
7. Eventuelt.
3). Generalforsamlingen kan, når den er lovlig indvarslet,
træffe beslutninger i alle klubbens forhold.
Ændring af klubbens vedtægter kan kun finde sted på
en ordinær generalforsamling og da kun med 2/3
stemmers flertal.
4). Formanden kan indvarsle til
ekstraordinær generalforsamling,og er pligtig dertil, når et flertal af bestyrelsen
eller mindst 1/3 af medlemmerne anmoder derom,
skriftligt med angivelse af dagsorden.
Anmodningen afleveres til formanden.
Generalforsamlingen skal afholdes inden 1 mdr. efter
at anmodningen er fremsat.
5). Kun aktive medlemmer er valgbare og har stemmeret
jfr. § 3. (ungdomsmedlemmer undtagen).
6). Afstemning på generalforsamlingen sker ved håndsoprækning
eller skriftligt, når mindst 1 af de mødte
stemmeberettigede ønsker det.
7). Medlemmer af D.F.f.R's hovedbestyrelse har ret til at
overvære specialklubbens møder og generalforsamlinger
og kan deltage i disse forhandlinger, dog uden
stemmeret.
§ 7. Tegningsregler og hæftelse
1). Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden
og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening.
Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning
af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede
bestyrelse.
2). Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse
nogen personlig hæftelse for de forpligtelser,
der påhviler foreningen.