Månedens Leder – December 2019

Månedens leder Nyheder

Det er nu der sker

Nu er årets højdepunkt for mange af vore medlemmer, landsudstilling i Messecenter Herning i disse dage ved at blive afviklet.

Igen skal vi opleve lidt ”internationalt” – RBES for Tyske Dværge i forbindelse med vores Landsudstilling og til næste år er det så RBES for Tyske dværg Wyandotter og dværg Wyandotter vi skal have på programmet.

I år ikke den store opbakning, måske ligger vores udstilling for tæt på de store tyske udstillinger, men har man interessen og lysten, så burde deltagelse her også være mulig.

Til næste år håber vi på større tilslutning.

Et årsskifte er lige om hjørnet og vi skal snart skrive 2020.

Vi husker stadig den store oplevelse (og rigtig meget arbejde) Europaudstillingen 2018 i Messecenter Herning var for os alle og for de mange udlændinge som besøgte udstillingen og oplevede Jylland, Herning, fjerkræavlen i Danmark og hele arrangement

  • Europaudstillingen 2018 i MCH

Man taler stadig om denne store positive oplevelse rundt om i hele Europa.

Inden længe står Julen for døren, med hvad dette indebærer af forskellige arrangementer. Stegt and, gås eller kalkun skal nydes juleaften, forhåbentligt hjemmeavlede dyr som har haft et godt liv. Hvor der er taget hensyn til deres naturlige adfærd og behov og de har fri adgang til udearealer med badevand og masser af plads. Hvilket giver kød med en helt unik smag og kvalitet, som fremhæves allerbedst med langsom stegning ved svag varme i 4-5 timer, så er kødet saftig mørt og smelter næsten på tungen.

Med håbet om at vi mødes til forskellige arrangementer i fremtiden og får nogle positive oplevelser omkring hvor hobby.

Tiden nærmer sig også Generalforsamlingernes tid – kære medlemmer tænk på om der er udvikling nok i Din forening – følger vi med tiden – ser vi fremad – gør vi nok for at fremme fjerkræsagen. Er vi tilfredse med de folk der sidder i bestyrelserne i klubber, specialklubber eller for den sags skyld i Hovedbestyrelsen. Er det den der råber højst – eller er det den der har siddet der i mange år og siger ”VI PLEJER” er det godt nok? Hvorfor ikke udvide bestyrelserne med 2-4 m/k-er – dem der alligevel er med til at gøre arbejdet, hvorfor ikke lade dem være med til at bestemme. Uddeleger opgaver, så er der ikke så meget til de få og mindre til de mange. Flere får indflydelse, interessen for foreningsarbejde stiger i takt med ansvaret og alt dette til gavn for fjerkræsagen. Mød op og gør din indflydelse gældende – Tænk over det – Tænk nyt.

I ønskes alle en glædelig jul, samt et godt nytår.

Littau