Sidder her en trist grå søndag morgen over morgenkaffen, inden jeg skal gøre mig klar til at skulle ud i
kolonien til hønsene.
Jeg kommer til at tænke på at det er min tur til at skrive lederen til december nummeret af Racefjerkræ.
Det er altid en opgave der fremkalder ængstelse, for jeg er ikke særligt god til at genfortælle, og slet
ikke at sætte ord sammen på tryk, så det er interessant at læse. Men det er en del af min opgave som
hovedbestyrelsesmedlem, så håber i bære over med mig endnu engang.
Dette års Landsudstilling er nu vel overstået, det var første gang i en del år, jeg endelig havde lidt at
vise frem igen.
Efter Corona, fugleinfluenza og udbrud af NewCastle Disease i fjerkrækolonien, hvor alle mine dyr
blev aflivet af fødevarestyrelsen, har det været en lang og sej kamp at komme tilbage.
Den farve jeg havde arbejdet flere år på at få godkendt er nu gået tabt, jeg prøver og håber dog stadig
på at få den tilbage igen med hjælp fra udlandet, det er dog også lidt op ad bakke.
Jeg har derfor måtte ”nøjes” med at avle Hvid Sort Columbia dv. Sussex , i stedet for Hvid Blå
Columbia og så selvfølgelig MEDK .
Mine nyerhvervede avlsdyr har dog ikke været særligt samarbejdsvillige.
Lange perioder uden æg, da æggene endelig begyndte at komme var der ingen befrugtning på de første
hold, da de endelig var befrugtet kom der et minimum af kyllinger , der så inden for den første uge faldt
døde om.
Meget frustrerende, men det er lykkedes mig med hjælp fra bla. Lars Moos´s skrukhøns og egne
skrukhøns at få små 25 levedygtige kyllinger. (1,0 MEDK og 24 dv. Sussex) Det var dog kun de 1,2
der kunne nå at blive klar til LU. Men må sige jeg er meget godt tilfreds med resultatet af dem. Min
hane blev kåret som bedste hane i dv. Hvid sort Columbia af sussexklubben. Så med det for øje håber
jeg på bedre held næste år med avlen. Så der er lidt mere at vælge imellem.
Jeg skal nu i gang med at udvælge 5,5 dv. Sussex som jeg har tilmeldt udstilling i Rønnede hallen i
weekenden d. 16.-17. Nov, hvor Faxe og Møn er gået sammen om at lave en Sjællandsudstilling.
De sidste tilmeldninger er tikket ind og der er tilmeldt 212 høns. 57 store og 155 dværghøns. Der er
desværre ingen duer eller svømmefugle tilmeldt. Men al begyndelse er svær, så vi er godt tilfredse med
antallet her det første år, men håber på bedre opbakning næste år.
Nu blev jeg færdig med morgenkaffen , og mine dyr kalder, så jeg vil slutte af med at ønske alle en
glædelig jul og et godt Nytår og håber vi ses til en masse fjerkræhygge i det nye år.
Patricia Haynes