Månedens leder – Juli 2016

Månedens leder

Vi har haft dyrskue i Odense hvor der var mange flotte stammer med og nogen lå i helt i top med 23 og 24 point. Det glæder mig at der var nye udstillere med og der var også en enkelt junior. Vi var nogle udstillere fra Langeland som også skulle have været med, men op til dyrskuet fik vi besøg af måren og fik bidt næsten alle vores voksne dyr ihjel, men det var ikke nok med det for hos to af vore medlemmer brød ræven ind i voliererne og tog alle deres store høns. Det vil sige at alm. hønsenet ikke er stærkt nok til at holde ræven ude. Det er nok en god ide at forstærke sin hønsegård med volierenet der er kraftigere. Der er også den mulighed at sætte et elhegn op, som vi får gjort en af de nærmeste dage. Der er mange ræve og mårer på Langeland.
Der blev skudt ca. 30 ræve på Tranekærgods sidste vinter, og vi håber at jægerne vil skyde mange flere af dem. Vi må passe godt på vores fjerkræ da en del af os har racer og farver som der kun er få opdrættere der har her i landet.

Vi må tage kampen op mod vores fjender og komme videre. Det er godt at vi har fået mange kyllinger og sikkert kan finde nye udstillings og avlsdyr til den kommene sæson.
Det er faktisk hele Sydfyn som er plaget af ræv og mår.

Jeg håber at de opdrættere der havde sygdom sidste år, er kommet over det. Der er mange som har kyllinger nu der har alderen , hvor de kan blive angrebet af flere sygdomme. Vi anbefaler at i kontakter L.K.V. dyrlægerne eller kontoret. Det var en god og  lærerig aften med dyrlæge Lis Olsen fra L.K.V. dyrlægerne i Hundslund hallen.

Ønsker alle en god ferie. Ib

Tagged