Månedens Leder – Juni 2020

Månedens leder Nyheder

Hvor pokker ender dette

Corona krisen ramte verden som et lynnedslag, den bredte sig som lynets hast fra et marked i Kina til resten af verden. Hvordan denne virus opstod, vil der nok blive gisnet om mange år endnu, men jeg tror ikke at det hjælper noget som helst store statsmænd giver hinanden skylden for den.
Da krisen ramte Danmark i marts, gik det hele i stå også vore foreningsliv, vi måtte ikke mødes om vores fælles hobby, levende Racefjerkræ, alle møder blev aflyst, alle de store dyrskuer blev aflyst, det var ellers der vi skulle have været helt fremme i skoen og forsøge at kapre nogle nye medlemmer.
Men jeg tror at det lysner i øst, nu hvor dette skrives så tales der om at Danmark igen kan åbne. Så må der også blive mulighed for at vores foreningsliv igen kan blomstre. Det kan godt være at vi får nogle begrænsninger, men så må vi tage dem med, det kan ikke blive værre en det har været i dette forår. Når dette så er sagt så tror jeg at vi langtid fremover skal tænke os om når vi færdes, vi skal holde afstand, vaske hænder og huske håndspritten. Håndspritten er nok kommet for at blive og vi bør nok altid have en flaske stående ved indgangen når vi holder møde og udstillinger, så har vi da gjort noget.
Mange har spurgt mig om vi kommer til at udstille til vinter, og ja, jeg er af den overbevisning at det gør vi. Jeg tror fuldt og fast på at vi får en Landsudstilling, om vi er så heldige at der bliver givet tilladelse til de helt tidlige udstillinger, det er svært at svare på, men mon ikke det går, man arbejder hen imod at sportskampe kan afholdes, godt nok i første omgang uden tilskuer, men når der bliver åbnet for dem, så må det også blive sådan at der kan åbnes for os. Jeg vil opfordre til at man arbejder hen imod udstillinger nøjagtigt som man plejer, vi er nødt til at være optimister, og være forberedt når tilladelsen kommer.
Intet er som det plejer at være heller, ikke i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, vi måtte jo heller ikke samle vores glade medlemmer, så vi fik, ikke afholdt vores Specialklubmøde i Silkeborg, ej heller vores repræsentantskabsmøde kunne vi afholde.

Det bliver et travlt efterår, vi skal meget gerne have afholdt vores Repræsentantskabsmøde, således at vi ikke skal til at godkende 2 regnskaber i 2021.
Alt efter hvordan og hvorledes forsamlingsforbuddet bliver stykket sammen så skulle det være muligt at få afholdt Repræsentantskabs møde, måske kun med klubbernes repræsentanter, altså uden gæster pga. antal. Og de repræsentanter for klubber og specialklubber kan vise sig at blive ganske få for det er kun aktive klubber som er berettiget til at stille en repræsentant på mødet. Klubber som bliver betragtet som aktive og dermed har ret til at stille med en repræsentant, er de klubber som rettidigt har indsendt godkendt regnskab og referat fra årets generalforsamling jvf. Lovene §3 stk. 4 og §8 stk. 8, indsendelse af ovennævnte regnskaber og referater er en mangelvare fra en del klubber og specialklubber. Men vi skal være optimistiske, finde en løsning, være positive og samtidigt se lyst på tingene. Vi skal arbejde sammen, det når vi længst ved.

Europaforeningen skal have afholdt den Generalforsamling som skulle have fundet afsted Kristi himmelfartsferien, Dommerringen skal holde kursus og der er dommerkursus i Europaforeningen også. Så kan man jo tænke at der lang tid til efteråret, men der er jo også lige et par sommerferie mdr. hvor det er svært at komme afsted til møder mm. pga. ferie.

Så når ferie og september er væk, så er det ved snart være ved den tid hvor hønsedage begynder, når vi først når der til så ved vi alle hvor hurtigt det går. Det er en spændende tid vi går i møde.

Carsten Blohm