{"id":6573,"date":"2025-09-17T10:21:53","date_gmt":"2025-09-17T09:21:53","guid":{"rendered":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/test\/?page_id=6573"},"modified":"2026-05-27T09:34:35","modified_gmt":"2026-05-27T08:34:35","slug":"skandinavisk-standard","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/","title":{"rendered":"Skandinavisk Standard"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n

\"\"<\/p>\n

\n

<\/p>\n

\n

<\/p>\n

\n

<\/p>\n

Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard<\/h1>\n

<\/p>\n<\/div>\n

<\/p>\n

\u00a0<\/div>\n

<\/p>\n<\/div>\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Du er nu kommet ind p\u00e5 den digitale udgave af Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard, som er blevet til i samarbejde mellem racefjerkr\u00e6foreningerne i Norge, Sverige og Danmark i 2004 med senere rettelser. Online udgaven af standarden er en tro kopi af den velkendte, trykte udgave, og opdateres straks med de \u00e6ndringer, der m\u00e5tte komme. Online udgaven har du s\u00e5ledes altid ved h\u00e5nden, n\u00e5r du er til h\u00f8nsedag eller udstilling.<\/p>\n

<\/p>\n

Indholdet p\u00e5 denne side er frit tilg\u00e6ngeligt. For at komme ind p\u00e5 racebeskrivelserne i standarden kr\u00e6ver det, at du har et abonnement p\u00e5 online standarden. Har du allerede k\u00f8bt den trykte udgave, g\u00e6lder der s\u00e6rlige vilk\u00e5r. Henvend dig til sekretariatet p\u00e5 tlf. 50 45 17 51 eller send en mail til dffr@racefjerkrae.dk<\/a> – dog vil denne funktion f\u00f8rst v\u00e6re tilg\u00e6ngelig i l\u00f8bet af 2026.<\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Forord <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bem\u00e6rk, at dette er det oprindelige forord fra den trykte udgave. Nogle praktiske detaljer er derfor ikke g\u00e6ldende for online udgaven.<\/strong><\/p>\n

Det skandinaviske samarbejde indenfor fjerkr\u00e6 mellem racefjerkr\u00e6foreningerne i Norge, Sverige og Danmark forts\u00e6tter med denne nye udgivelse af Skandinavisk Fjerkr\u00e6-Standard 2004.
Vi har fors\u00f8gt at lave en ny opdateret standard med farvebilleder ved de enkelte racer.
De brugte farvebilleder er dels nogle de enkelte lande tidligere har f\u00e5et tegnet ved Louis Perret-Gentil, Br\u00f8nsh\u00f8j og enkelte gamle Bilving-billeder som vi har f\u00e5et stillet til r\u00e5dighed af vore medlemmer. En del af de nye billeder er tegnet af Jean-Louis Frind\u00e8l, Frankrig, som velvilligt har villet hj\u00e6lpe os.
Enkelte racer har det ikke v\u00e6ret muligt at finde egnede farvebilleder til, hvorfor det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at bruge et sort\/hvidt billede. Disse billeder vil snarest blive udskiftet ved de \u00e5rlige supplementsudgivelser der vil f\u00f8lge efter hver udstillingss\u00e6son.<\/p>\n

Den nye standard er udf\u00e6rdiget uden fortl\u00f8bende sidetal, men med sidetal ved hver race eller tekstafsnit.
Dette muligg\u00f8r udskiftning af enkelte sider under de enkelte racer eller tekstafsnit med supplement eller nye farvevarieteter indenfor p\u00e5g\u00e6ldende race.<\/p>\n

Det tidligere afsnit med farver og tegninger er \u00e6ndret s\u00e5ledes, at der ved de forskellige racer er beskrevet hvilke farvevarieteter der er anerkendt for racen. N\u00e5r nye farver bliver anerkendt vil der blive udsendt suppleringsblade til inds\u00e6ttelse i standarden.
Kommer der nye racer vil de ogs\u00e5 blive udsendt som supplering \u2013 og skal blot inds\u00e6ttes i alfabetisk orden iht. indholdsfortegnelsen.
Indholdsfortegnelsen vil blive revideret ved hver supplementsudsendelse og vil s\u00e5ledes altid v\u00e6re retningsgivende for hvad standarden skal indeholde af afsnit og sider.<\/p>\n

Dette standardv\u00e6rk er retningsgivende for opdr\u00e6ttere i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at fremme de enkelte racers stade. Det er samtidig en rettesnor for udstillingsarrang\u00f8ren af fjerkr\u00e6udstillinger i forbindelse med katalogisering.
Endelig er det den eneste gyldige retningslinie for racefjerkr\u00e6dommere i deres arbejde med bed\u00f8mmelse af de enkelte racer og farvevarieteter.<\/p>\n

Det har v\u00e6ret et stort arbejde at komme igennem denne m\u00e6ngde af racer, og det skal v\u00e6re mit h\u00e5b, at den opbygning vi har p\u00e5begyndt med en Skandinavisk Fjerkr\u00e6-Standard efter europ\u00e6isk forbillede, m\u00e5 blive til gavn for racefjerkr\u00e6opdr\u00e6ttet i de skandinaviske lande.<\/p>\n

For samarbejdet om dette standardv\u00e6rk skal lyde en tak til:<\/p>\n

Standardkommissionen i Sverige:<\/strong>
Ingegerd Gr\u00f6nberg,
Johnny Nielsson.<\/p>\n

Standardudvalget i Norge:<\/strong>
Steinar Bjell\u00e5s,
Turid H\u00e5land,
Ole Larsen.<\/p>\n

Standardudvalget i Danmark:<\/strong>
Erik Carstensen,
Holger B. Thomsen,
J\u00f8rgen Chr. Hansen,
Willy Littau.<\/p>\n

Det er Danmarks Fjerkr\u00e6avlerforening for Raceavl en stor gl\u00e6de at kunne udgive dette standardv\u00e6rk til f\u00e6lles brug og fortsat Skandinavisk samarbejde.<\/p>\n

Willy Littau<\/strong>
formand D.F.f.R
december 2004<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Fjerkr\u00e6ets historie <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

HISTORISK INDLEDNING<\/strong>
De utallige eksisterende racer af fjerkr\u00e6 i alle mulige farve- og tegningsvariationer er blevet udviklet gennem avlsmetoder, som menneskeheden har praktiseret gennem \u00e5rhundreder. P\u00e5 grund af deres ringe st\u00f8rrelse sammenlignet med mange andre husdyr, og p\u00e5 grund af deres evne til at finde sig tilrette med praktisk talt alle slags klimatiske forhold, har fjerkr\u00e6 vakt interesse for flere mennesker end noget andet dyr. I \u00e5rtusinder og i alle dele af verden er fjerkr\u00e6 blevet opdr\u00e6ttet af alle slags mennesker.
Fra en ringe begyndelse er den oprindelige vilde h\u00f8ne fra Indiens bambusjungle blevet udviklet til dyr, der har gjort sig g\u00e6ldende p\u00e5 grund af deres egenskaber som kamph\u00f8ns eller deres sk\u00f8nhed i form eller fjerdragt eller deres mere nyttebetonede v\u00e6rdi som slagtedyr, eller p\u00e5 grund af deres evne til at l\u00e6gge \u00e6g. Den relativt primitive, vilde type er s\u00e5ledes gennem tiden blevet fremavlet til utallige forskellige racer og varieteter med forskellige egenskaber afpasset efter forskellige form\u00e5l. Nogle af rent sk\u00f8nhedsm\u00e6ssig art, andre alene for nytte, men i adskillige tilf\u00e6lde har dygtige avlere form\u00e5et at kombinere sk\u00f8nhed med nytte.
De mest autentiske oplysninger man har, synes at tyde p\u00e5, at alle eksisterende h\u00f8nseracer nedstammer fra en \u2013 muligvis 4 eller 5 forskellige vildarter, men om dette er der dog i litteraturen nogen uenighed.<\/p>\n

VILDH\u00d8NEN<\/strong>
Darwin, som var engelsk naturforsker, 1809-1882, gjorde i sin tid fjerkr\u00e6 til genstand for indg\u00e5ende studier, var af den opfattelse, at alle vore fjerkr\u00e6racer nedstammede fra en enkelt af de n\u00e6vnte arter:\u00a0DEN R\u00d8DE JUNGLEH\u00d8NE (Bankiva).<\/strong>\u00a0Hovedgrunden til denne opfattelse var, at den lignede til forveksling de f\u00f8rste tamme fjerkr\u00e6racer og alts\u00e5 mere end nogen af de tre \u00f8vrige kendte vildracer. Der var ogs\u00e5 det, at dens stemme lignede tamh\u00f8nsenes, og n\u00e5r den parredes med tamme h\u00f8ns gav det mere afkom, og afkommet var mere frugtbart end ved krydsning med andre vildracer.
En anden naturforsker, holl\u00e6nderen Houwink, var til at begynde med enig med Darwin, men efter utallige videnskabelige avlseksperimenter kom han dog til det resultat, at det ikke kunne v\u00e6re den r\u00f8de Jungleh\u00f8ne (Bankiva) alene, der var ophav til vore tamme h\u00f8ns.
Den store afvigelse, der var mellem de sv\u00e6re asiatere og de meget mindre og lettere Jungleh\u00f8ns, gav stadig st\u00f8rre og st\u00f8rre skepsis.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n

Bankiva, efter pennetegning af Emil J. Bilving.<\/em><\/p>\n<\/div>\n

\n

VILDH\u00d8NSENE<\/strong>
De fire historisk mest kendte afarter af vilde h\u00f8nsearter:
Den r\u00f8de Jungleh\u00f8ne (Gallus Bankiva)
Ceylon Jungleh\u00f8nen (Gallus Lafayette)
Den gr\u00e5 Jungleh\u00f8ne (Gallus Sonnerati)
Jungleh\u00f8nen fra Java (Gallus furcatus eller Gallus varius).
Den femte og mest usikre er en Malay-lignende k\u00e6mpeh\u00f8ne, der af naturhistorieforskeren C. J. Temminick i 1815 omtales og beskrives i \u00bbHistorie naturelle\u2019 Generale des Gallinacees\u00ab som k\u00e6mpevildh\u00f8ns (Gallus Giganteus).
Senere forskere har haft de mest forskelligartede opfattelser, der i hovedtr\u00e6kkene gik ud p\u00e5, at alle fire arter havde lod og del i den tamme h\u00f8ne, hvad der n\u00e6ppe heller kan herske tvivl om. Men da de n\u00e6vnte fire-fem arter i vild tilstand hyppigt havde parret sig indbyrdes, kunne man ikke mere v\u00e6re helt sikker p\u00e5, hvad der var krydsninger, og hvad der var rene vildracer. Af den grund er man faktisk aldrig nogen sinde blevet i stand til at sige noget definitivt, men m\u00e5 tage tingene med et vist forbehold.
Detaljerede artsbeskrivelser findes n\u00e6rmere omtalt i \u00bbSkandinavisk Fjerkr\u00e6standard for Fasaner, Park- og Sirsv\u00f8mmefugle\u00ab.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

ASIATERNE<\/strong>
Om de sv\u00e6re asiatiske racer stammer fra Bankivah\u00f8nen hersker der megen tvivl, og det er da ogs\u00e5 tvivlsomt, om de har noget som helst med fire-fem arter af Jungleh\u00f8ns at g\u00f8re. Der er mere grund til at tro, at asiaterne stammer fra en helt femte eller sjette h\u00f8nseart, som holl\u00e6nderen, C. J. Temminick har omtalt i historien.
De tamme h\u00f8ns antages at v\u00e6re kommet til Europa s\u00e5 tidligt som 600 \u00e5r f\u00f8r vor tidsregning. Meget taler for, at de er kommet fra Persien, hvor de holdtes som hellige dyr. Derfra er de formentlig kommet til \u00c6gypten for via Gr\u00e6kenland og Romerriget at v\u00e6re spredt ud over det \u00f8vrige Europa. Efter fortidslevninger, stednavne, gammel litteratur og billeder at d\u00f8mme, har h\u00f8ns v\u00e6ret kendt i Skandinavien i mere end 2000 \u00e5r.<\/p>\n

HANEKAMPE<\/strong>
Man ved at hanekampe har haft stor indflydelse p\u00e5 de vilde racers overgang til tamme racer. Den \u00bbforn\u00f8jelse\u00ab, som disse hanekampe i tidligere tid var for folk, har i meget v\u00e6sentlig grad bidraget til fjerkr\u00e6ets udbredelse. Hanekampene blev nemlig \u2013 og heldigvis for det \u2013 forbudt, selvom der den dag i dag flere steder i vor s\u00e5kaldte civiliserede verden finder hanekampe sted, men forbuddene var alts\u00e5 den direkte \u00e5rsag til, at fjerkr\u00e6udstillingerne indtog deres pladser, idet man nu fandt ud af, at konkurrere om sk\u00f8nhed og s\u00e6rpr\u00e6g, og her var japanerne de f\u00f8rste med deres konkurrencer om, hvem der kunne frembringe haner med de l\u00e6ngste haler, Chabo med de st\u00f8rste kamme m.v., nogle abnormiteter som ikke l\u00e6ngere kan accepteres af hensyn til evt. dyrevelf\u00e6rd.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/figure>\n

Vildh\u00f8nen med de forskellige varianter i<\/em>\u00a0type, hoved- og tegningsformer.<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

FJERKR\u00c6UDSTILLINGER<\/strong>
Nogle af de f\u00f8rste fjerkr\u00e6udstillinger blev afholdt omkring \u00e5r 1800, men f\u00f8rst ca. 1850 kom der \u2013 gennem vore fjerkr\u00e6organisationer \u2013 rigtig system i tingene og dermed var st\u00f8det givet til en stigende interesse for de dengang kendte racer og varieteter.<\/p>\n

H\u00d8NSENE<\/strong>
Hvert land havde racer med egenskaber og s\u00e6rpr\u00e6g, der adskilte sig fra, hvad man havde i andre lande og verdensdele. Indien havde s\u00e5ledes sine kamph\u00f8ns. Asien sine massive benbefjerede racer. Italien og Spanien havde lette rigtl\u00e6ggende middelhavsracer. England sine helt specielle sportspr\u00e6gede kamph\u00f8ns og desuden h\u00f8ns med udpr\u00e6gede k\u00f8degenskaber, ligesom Frankrig og Amerika havde en m\u00e6ngde forskellige racer \u2013 racer til n\u00e6sten ethvert form\u00e5l, hvad der da ogs\u00e5 i tidens l\u00f8b kom til at pr\u00e6ge hele fjerkr\u00e6avlen i meget udstrakt grad. Og her er vi s\u00e5 ved begyndelsen til den enorme udvikling, som racefjerkr\u00e6 har v\u00e6ret genstand for gennem snart 200 \u00e5r.<\/p>\n

DV\u00c6RGH\u00d8NSENE<\/strong>
Dv\u00e6rgh\u00f8nsene danner i dag en s\u00e6rlig gruppe indenfor racefjerkr\u00e6et, en gruppe af en helt us\u00e6dvanlig mangfoldighed i racer og varieteter. Den vilde form for dv\u00e6rgh\u00f8ns har sit hjemsted p\u00e5 Java og de sm\u00e5 omliggende \u00f8er, men hvor l\u00e6nge den egentlig har v\u00e6ret kendt, vides n\u00e6ppe med bestemthed. I gamle naturskrifter fra 1600-tallet n\u00e6vnes dv\u00e6rgh\u00f8ns, men meget tyder p\u00e5, at de har v\u00e6ret kendt l\u00e6nge f\u00f8r vor tidsregning. Af mere h\u00e5ndgribelige ting kan s\u00e5ledes n\u00e6vnes, at naturforskeren Bechstein i 1763 i forskellige b\u00f8ger beskriver s\u00e5vel fodbefjerede som glatbenede, samt toppede dv\u00e6rgh\u00f8ns.
P\u00e5 dv\u00e6rgh\u00f8nsenes omr\u00e5de har tyskerne forl\u00e6ngst passeret engl\u00e6nderne, der ellers i mange \u00e5r havde f\u00f8ringen og blev betragtet som \u201cde f\u00f8dte sportsopdr\u00e6ttere\u00ab.<\/p>\n

Dv\u00e6rgh\u00f8nsene kan opdeles i to hovedgrupper:
De egentlige dv\u00e6rge:<\/strong>\u00a0betegnes ogs\u00e5 som \u201cUr-dv\u00e6rge\u00ab \u2013 dv\u00e6rge, der ikke forefindes i tilsvarende stor race.
De fordv\u00e6rgede racer:<\/strong>\u00a0betegnes ogs\u00e5 som \u201cBantamiserede\u00ab racer, er s\u00e5ledes dv\u00e6rgh\u00f8nseracer, der forefindes i tilsvarende stor race.
Til den f\u00f8rstn\u00e6vnte gruppe h\u00f8rer s\u00e5ledes nogle af de mindste dv\u00e6rgracer, bl.a. Antwerpener sk\u00e6gh\u00f8ns, Bantam, Chabo, Sebright, Fodbefjerede dv\u00e6rge og til denne gruppe h\u00f8rer ogs\u00e5 dv\u00e6rg-Kochin, selvom racen ogs\u00e5 findes i de store h\u00f8nseracer. Der er ved dv\u00e6rg-Kochin tale om en helt s\u00e6regen typelinie \u201cfjerbolden\u00ab, hvorfor den henregnes under gruppen Ur-dv\u00e6rge.
Til de fordv\u00e6rgede racer h\u00f8rer f\u00f8rst og fremmest dv\u00e6rg-Wyandotterne, der i dag er den mest udbredte dv\u00e6rgrace her i landet, men der er ogs\u00e5 dv\u00e6rg-Italienere, dv\u00e6rg-Plymouth Rock, dv\u00e6rg-R.I.R., dv\u00e6rg-Orpington og mange andre, der som n\u00e6vnt er fordv\u00e6rgede racer af de store. Disse dv\u00e6rgracer har gennem intenst avlsarbejde i generationer opn\u00e5et en stabilitet i st\u00f8rrelse, sirlighed samt elegance, s\u00e5 racerne avler helt konstant disse egenskaber, noget, der aldrig i vurdering og bed\u00f8mmelse m\u00e5 overses eller tilsides\u00e6ttes.<\/p>\n

I \u00e6ldre udgaver af vore standarder st\u00e5r der \u2013 for dv\u00e6rgh\u00f8nsenes vedkommende \u2013 kort og godt dette, at st\u00f8rrelsen skal v\u00e6re ca. 1\/5 af de tilsvarende racer, eller endnu bedre: s\u00e5 sm\u00e5 som vel muligt!
Denne opfattelse og fortolkning er dog ikke l\u00e6ngere rigtig og beror udelukkende p\u00e5, at man ved udgivelsen af de f\u00f8rste standarder kun havde meget ringe interesse og kendskab samt forst\u00e5else for disse sm\u00e5 interessante dyr og havde blot l\u00e6st i endnu \u00e6ldre skrifter, at dv\u00e6rgh\u00f8ns i almindelighed m\u00e5tte regnes med at have en st\u00f8rrelsesorden af ca. 1\/5 af en almindelig stor h\u00f8ne.
Det m\u00e5 derfor antages, at der har v\u00e6ret sammenlignet med f.eks. Bantam eller Chabo med store Kochin eller Brahma, der var popul\u00e6re k\u00e6mperacer p\u00e5 denne tid, men som p\u00e5 ingen m\u00e5de kan bruges som sammenligningsgrundlag i dag.
I vor tids opdr\u00e6t af dv\u00e6rgh\u00f8ns er man da ogs\u00e5 kommet bort fra denne vildfarelse og har erkendt, at der m\u00e5 stilles visse normer der st\u00e5r i et rimeligt forhold til dyrets \u00bbnaturlige\u00ab udvikling, og derfor kommer til at variere fra race til race, og i s\u00e6rdeleshed hvor racer er temmelig afvigende fra store til sm\u00e5, som det er tilf\u00e6ldet f.eks. ved n\u00e6vnte store Kochin og dv\u00e6rg-Kochin.
Det er s\u00e5ledes ingen st\u00f8rre \u00bbkunst\u00ab at lave sm\u00e5 h\u00f8ns, for man kan ved degeneration og stadig sent till\u00e6g i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 \u00e5r komme meget langt ned i st\u00f8rrelse, men det er en kunst af h\u00f8jeste karat, at kunne skabe racetypiske dv\u00e6rge af passende st\u00f8rrelse, hvor s\u00e5vel dv\u00e6rgformen \u2013 (det for racen typiske) \u2013 som den rette st\u00f8rrelse smelter sammen til den \u00f8nskede elegante og sirlige helhed.
Interessen for dv\u00e6rgh\u00f8ns har som n\u00e6vnt hersket meget l\u00e6nge. S\u00e5ledes skabte engl\u00e6nderen Sir John Sebright \u2013 hvis navn vil v\u00e6re ud\u00f8deligt, s\u00e5 l\u00e6nge der findes dv\u00e6rgh\u00f8ns \u2013 i 1800 sine Sebright Bantam i de enest\u00e5ende farver s\u00f8lv og guld og med det s\u00e6rpr\u00e6g, at hanen var uden seglfjer og sadelbeh\u00e6ng \u2013 (h\u00f8nehalet). F\u00f8r dem havde man de mangeartede dv\u00e6rg-Kamph\u00f8ns, der jo var eftertragtede til datidens hanekampe, fordi de viste sig meget hurtige, smidige og elegant undvigende og angrebslystne, noget, som den dag i dag karakteriserer de fleste dv\u00e6rgh\u00f8nseracer.
Dv\u00e6rg-Kochin fandt i \u00e5ret 1860 vej til England efter at v\u00e6re faldet i h\u00e6nderne p\u00e5 fransk-engelske soldater ved erobring af det kejserlige sommerpalads i Peking, hvorfor de da ogs\u00e5 i England den dag i dag kaldes Peking Bantam.
Vore dages eminente \u00bbfjerbolde\u00ab har ikke meget med datidens dv\u00e6rg-Kochin at g\u00f8re, idet det er en af de racer, som is\u00e6r amerikanerne har ofret enorm opdr\u00e6ttersnilde p\u00e5 at fremavle i en s\u00e6regen form, fjerstruktur, og i en farveskala, der m\u00e5 aftvinge den dybeste respekt.
Chabo er endnu \u00e6ldre, men f\u00f8rst omkring 1860 h\u00f8rer man om dem i Europa, nemlig England. Omkring 1875 kom Belgien med deres Antwerpener sk\u00e6g h\u00f8ns, og s\u00e5ledes gik det slag i slag og med f\u00e5 \u00e5rs mellemrum kom der s\u00e5ledes nye racer og varieteter frem.
Der ligger et stort sportsmoment i opdr\u00e6t af elegante og s\u00e6rpr\u00e6gede dv\u00e6rgh\u00f8ns, og hertil kommer deres store nytteegenskaber i form af \u00e6g og fint k\u00f8d. Dv\u00e6rgh\u00f8ns er afgjort de billigste husdyr, man kan holde p\u00e5 grund af deres ringe foderforbrug og meget beskedne krav til pladsforhold.<\/p>\n

\u00c6NDER, G\u00c6S OG KALKUNER<\/strong>
\u00c6nderne, g\u00e6ssene og kalkunerne danner et specielt afsnit indenfor racefjerkr\u00e6. De findes ogs\u00e5 i et stort antal racer, der ligesom h\u00f8nsene, nedstammer fra deres respektive vildarter.
\u00c6nderne:<\/strong>\u00a0nedstammer s\u00e5ledes fra vildanden (Gr\u00e5anden), som man allerede for \u00e5rtusinder siden opdr\u00e6ttede og udrugede (kunstigt) i Kina. Herfra er undtaget Moskusanden, som stammer fra en anden vildform, nemlig den vilde Moskusand, en sydamerikansk anderace. Mange af vildarterne er med de allersmukkeste farver og bliver derfor i dag holdt som volierefugle og har betegnelsen Pryd-, Park- og Sir\u00e6nder, som der er en helt speciel standard for. Blandt de domisticerede anderacer er der store forskelle med hvilket form\u00e5l racen er fremavlet. Nogle er fremavlet som \u00e6gl\u00e6gningsdyr, andre som slageproduktionsdyr.
G\u00e6ssene:<\/strong>\u00a0nedstammer ligeledes fra vildg\u00e5sen (Gr\u00e5g\u00e5sen) og blev \u2013 af de gamle \u00e6gyptere \u2013 betragtet som hellige dyr og er velkendte fra den historiske beretning om, at Capitolium blev frelst ved g\u00e6ssenes skrig!
Kalkunerne:<\/strong>\u00a0nedstammer fra vildkalkunen, der den dag i dag er vildtlevende i Nord- og Mellemamerika, hvor de jages som vildt, er meget store og kan veje fra 22 til 25 kg for en hanes vedkommende. Fra Amerika kom de til Europa, hvor is\u00e6r spanierne tog sig af at t\u00e6mme dem, hvilket skete allerede i \u00e5ret 1520.
I denne udgave af standarden er medtaget de racer og farvevarieteter, der i dag opdr\u00e6ttes her i landet, selvom der kun findes et f\u00e5tal af de mest sj\u00e6ldne.<\/p>\n

Sir-fjerkr\u00e6 kan ogs\u00e5 udstilles<\/strong>
Interessen for at opdr\u00e6tte prydfasaner og sir\u00e6nder og -g\u00e6s i voliere er ogs\u00e5 aktuel og de kan s\u00e5ledes ogs\u00e5 udstilles. Derfor har \u00bbDanmarks Fjerkr\u00e6avlerforening for Raceavl\u00ab da ogs\u00e5 udarbejdet en hel speciel standard for fasaner, park- og sirsv\u00f8mmefugle omfattende Jungleh\u00f8ns, perleh\u00f8ns, fasaner, sir\u00e6nder og sirg\u00e6s.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Fjerkr\u00e6ets anatomi <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

De forskellige fjerkr\u00e6racer h\u00f8rer til klassen for fugle og har den samme anatomiske grundform. Zoologisk h\u00f8rer de til forskellige ordner og familier. Der best\u00e5r derfor forskellige anatomiske forskelle, men ogs\u00e5 mange ligheder. F\u00e6lles for de mange domesticerede arter er den mere eller mindre tabte evne til at flyve. De bev\u00e6ger sig i dag enten ved at g\u00e5 eller sv\u00f8mme. Dog kan en del lette h\u00f8nseracer og lette anderacer endnu stadig flyve lidt.<\/p>\n

Trods den mistede flyvef\u00e6rdighed er skeletbygningen fortsat som ved en fugl. Mange knogledele er hule og st\u00e5r i forbindelse med et lufts\u00e6ksystem og brystbenet virker fortsat som st\u00f8tte for den veludviklede vingemuskulatur. Den oprindelige skeletudformning modsvares dog af den \u00e5rhundrede lange avl med h\u00f8ns og sv\u00f8mmefugle som menneskene enten bevidst eller ubevidst har \u00e6ndret eller som opst\u00e5ede mutationer har \u00e6ndret.<\/p>\n

Ved racer, som p\u00e5 grund af et eller andet racepr\u00e6g er beh\u00e6ftet med en letalfaktor, er det n\u00f8dvendigt ved valg af avlsdyr at tage hensyn til dette, s\u00e5 den ikke forst\u00e6rkes og fremmer en forh\u00f8jet d\u00f8delighed i de befrugtede \u00e6g eller kyllinger. Derfor er det n\u00f8dvendigt at bruge avlsdyr der ikke b\u00e6rer dette gen. Alle m\u00e5l i racefjerkr\u00e6opdr\u00e6t b\u00f8r underordne sig dyrebeskyttelsesm\u00e6ssige tanker.<\/p>\n

Kropsform ved fjerkr\u00e6 viser sig som sammenstilling af skelet, muskulatur og befjering. Grundlaget er skelettets opbygning. Selv sm\u00e5 afvigelser viser sig som en \u00e6ndring af kropsformen. Skeletdefekter g\u00e6lder som udelukkelsesfejl ved bed\u00f8mmelse, selv om de ofte kun har indirekte betydning. Selve skeletbygningen kan v\u00e6re enten kraftigknoglet eller finknoglet, hvilket er synlig ved tykkelse af l\u00f8b. Brystbenets form og fylde er af stor betydning for bed\u00f8mmelse af kropsformen. Ved unders\u00f8gelse af k\u00f8dans\u00e6tning er brystbenet p\u00e5 en given race af betydning. H\u00f8jt brystben og langt brystben giver et dybt og fyldigt bryst. Et deformt og svagt brystben tyder p\u00e5 et svagt skelet og h\u00f8rer derfor til en grundl\u00e6ggende fejl ved kropsformen.<\/p>\n

Antal og form af hals- og halehvirvler har indflydelse p\u00e5 l\u00e6ngde og stilling af hals, ryg og hale. Ryglinie og halestilling er vigtige formudtryk for n\u00e6sten alle fjerkr\u00e6racer. I denne standard er vinkelh\u00f8jden angivet ved nogle racer, men denne angivelse er erfaringsm\u00e6ssigt sv\u00e6r at vurdere n\u00f8jagtigt. Er vinklen mellem ryg og de \u00f8verste halefjer noget st\u00f8rre end angivet, giver det en middelh\u00f8j halestilling. B\u00e6res korsbenet h\u00f8jt og halebenet b\u00f8jer nedad, giver det en flad eller h\u00e6ngende halestilling (mest udbredt ved Perleh\u00f8ns). Vandret korsben og opadpegende haleben giver s\u00e5ledes egernhale. Den s\u00e5kaldte fiskeryg (alvorlig fejl ved de fleste racer) fremkommer ved opadb\u00f8jet korsben og lodret stilling af overl\u00e5r. Som mutation er fremkommet mangel p\u00e5 halehvirvel, hvilket har f\u00f8rt til gumpeh\u00f8ns (manglende hale).<\/p>\n

Udviklingen af skelettets vinger er afg\u00f8rende for flyvef\u00e6rdighed, st\u00f8rrelse og vingestilling. Lette racer har i forhold til skeletbygningen l\u00e6ngere vinger end sv\u00e6re racer. Ved fordv\u00e6rgning af h\u00f8nseskelettet viser vanskelighederne sig mest ved vingeknoglerne. Dv\u00e6rgh\u00f8ns har derfor i forhold til deres kropsst\u00f8rrelse l\u00e6ngere vinger end de store racer. Overarmsknoglen er st\u00e6rk og hul, den er i forbindelse med lufts\u00e6kken ved et hul, som ved flyvning pumpes fuld af luft. Underarmen best\u00e5r af 2 knogler, det svage og forreste spoleben og det bageste st\u00e6rkere albueben. Fra huden rundt om albuen vokser armsvingfjer (vingefjer 2. rk.) I n\u00e6rheden af h\u00e5ndroden findes den meget lille tommel, der kun er lidt befjeret. Derefter f\u00f8lger den langstrakte h\u00e5ndknogle. Fingerknoglen best\u00e5r af flere led, som er mere eller mindre groet sammen. I huden omkring h\u00e5ndknoglen sidder h\u00e5ndsvingfjerene (vingefjer 1. rk.)<\/p>\n

Kropstillingen bestemmes af placering af benene og deres stilling. Overl\u00e5ret ved fjerkr\u00e6 ligger under huden p\u00e5 siderne og kan ikke ses ved levende dyr. Underl\u00e5ret tr\u00e6der mere eller mindre frem ved kropsbefjering og er selv befjeret, ofte fejlagtigt ben\u00e6vnt overl\u00e5r. De s\u00e5kaldte l\u00f8b ved fjerkr\u00e6 er mellemfodsknoglen, hvis \u00f8verste led er hase (fejlagtigt kn\u00e6). Ved kortl\u00f8bede racer (Lutter og Chabo), som er beh\u00e6ftet med en letalfaktor, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dette s\u00e6rpr\u00e6g ikke indskr\u00e6nker den naturlige bev\u00e6gelsesfrihed. I opdr\u00e6ttet skal dyr med anl\u00e6g for kortl\u00f8bede ben parres med dyr, der ikke b\u00e6rer dette anl\u00e6g, da der ellers p\u00e5 grund af letalfaktoren kan indtr\u00e6de st\u00f8rre d\u00f8delighed. Ved h\u00f8nsefugle, med undtagelse af perleh\u00f8ns, sidder sporene p\u00e5 siden af l\u00f8bene, og er et sekund\u00e6rt k\u00f8nskendetegn ved hanen. Udpr\u00e6get spidse sporer ved h\u00f8ner er en alvorlig fejl, undtagen ved racer med dobbeltsporer.<\/p>\n

I almindelighed har racefjerkr\u00e6 4 t\u00e6er. Som en meget gammel mutation kender man ogs\u00e5 5-t\u00e5ede racer. Den 5. t\u00e5 st\u00e5r vandret eller let b\u00f8jet over bagt\u00e5en og ansat over denne og fri af denne. Ved g\u00e6s og \u00e6nder er de fremadvendte t\u00e6er forbundet med sv\u00f8mmehud. Bagt\u00e5en er ved sv\u00f8mmefugle svagt udviklet og b\u00f8jet nedad langs l\u00f8bet. Ved h\u00f8ns og dv\u00e6rgh\u00f8ns kaldes denne fremtoning derfor andefod og er en udelukkelsesfejl. L\u00f8b og t\u00e6er er d\u00e6kket af hornsk\u00e6l. L\u00f8benes farve fremkaldes af farvepigmenter i over- eller underhuden. Den str\u00e6kker sig videre til hudpigmenteringen og kan ved h\u00f8ner variere fra hvidlig rosa (pigmentl\u00f8s) over gul, gr\u00f8n, bl\u00e5 til sort. L\u00f8b- og hudpigment er ofte koblet sammen med fjerfarven, dog ved enkelte racer fremavlet anderledes. Ved enkelte racer (Brahma, Kochin, Fodbefjerede dv\u00e6rge m.fl.) er l\u00f8bene befjeret og midter- og ydert\u00e5en bekl\u00e6dt med lange fjer, hvilket ikke indskr\u00e6nker bev\u00e6gelsesfriheden. Ved g\u00e6s er l\u00f8bsfarven altid oranger\u00f8d. Skeletbygning og udvikling af fjerdragt er med til at vise om et dyr er stort eller lille. Derimod bestemmer en st\u00e6rk muskulatur og k\u00f8ds\u00e6tning et dyrs eller races v\u00e6gt. V\u00e6gtangivelsen i standarden er kun til orientering.<\/p>\n

\n

SKELET AF H\u00d8NE<\/strong><\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

1. Overn\u00e6b
2. N\u00e6sehul
3. N\u00e6seben
4. \u00d8jenhul
5. Undern\u00e6b
6. Kranium
7. Halshvirvler
8. Overarmsknogle
9. Spoleben
10. Albueben
11. H\u00e5ndrod<\/p>\n<\/div>\n

\n

12. Tommel
13. H\u00e5ndknogle
14. Fingerknogle
15. Gaffelben
16. N\u00f8gleben
17. Brystben
18. Ribben
19. Ryghvirvler
20. Skulderblad
21. Rygknogle
22. Korsben
23. Skamben<\/p>\n<\/div>\n

\n

24. Haleben
25. Overl\u00e5r
26. Kn\u00e6led
27. Underben
28. H\u00e6l (haseled)
29. Mellemfod (l\u00f8b)
30. Spore
31. Bagt\u00e5
32. Mellemt\u00e5
33. Ydert\u00e5
34. Indert\u00e5
35. Negl<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

PROFIL AF HANE OG H\u00d8NE<\/strong><\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

1. Hoved\/isse
2. N\u00e6b
3. N\u00e6sebor
4. Kam
5. Ansigt
6. \u00d8je
7. Hagelap
8. \u00d8re
9. \u00d8reskive
10. Strube
11. 1,0 Halsbeh\u00e6ng<\/p>\n<\/div>\n

\n

11. 0,1 Halskrave
12. Forhals
13. Bryst
14. Krave
15. Skulder
16. Vingebue
17. Vingeforkant
18. Vingeb\u00e5nd
19. Vingefjer 2. r\u00e6kke
20. Vingefjer 1. r\u00e6kke
21. Vinged\u00e6kker<\/p>\n<\/div>\n

\n

22. Ryg
23. Sadel
24. 1,0 Sadelbeh\u00e6ng
24. 0,1 Sadelpude
25. 1,0 Hovedseglfjer
25. 0,1 \u00d8verste haled\u00e6kfjer
26. 1,0 Sideseglfjer
26. 0,1 Haled\u00e6kfjer
27. 1,0 Haled\u00e6kfjer
27. 0,1 Sm\u00e5 haled\u00e6kfjer
28. Styrefjer<\/p>\n<\/div>\n

\n

28a. Halest\u00f8ttefjer (fyld)
29. Sider
30. Bagparti
30a. Bug
31. L\u00e5r
32. Hase
33. L\u00f8b
34. Spore
35. T\u00e6er
36. Bagt\u00e5
37. Negle<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

PROFIL AF KALKUN<\/strong><\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

1. N\u00e6b
2. \u00d8je
3. Snabel
4. Strubehud
5. Vorteagtig halshud
6. Bryst
7. H\u00e5rkvast
8. Bug
9. L\u00e5r
10. L\u00f8b<\/p>\n<\/div>\n

\n

11. Negle
12. T\u00e6er
13. Fods\u00e5l
14. Bagt\u00e5
15. Spore
16. Hale
17. Overhale
18. Rygfjer
19. Vinge
20. Skulder<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

PROFIL AF G\u00c5S<\/strong><\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

1. N\u00e6b
2. N\u00e6bspids (b\u00f8nne)
3. N\u00e6sebor
4. Pande
5. \u00d8je
6. Nakke
7. Kinder
8. Hals
9. Vingeforkant
10. Vinged\u00e6kker
11. Vinge<\/p>\n<\/div>\n

\n

12. Hale
13. Bagparti
14. Sider (l\u00e5r)
15. Bug (bugpose)
16. L\u00f8b
17. Sv\u00f8mmehud
18. Negle
19. K\u00f8l
20. Bryst
21. Halsriller
22. Strubelap<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

PROFIL AF AND<\/strong><\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

1. N\u00e6b
2. N\u00e6bspids (n\u00e6bb\u00f8nne)
3. N\u00e6sebor
4. Pande
5. \u00d8je
6. Nakke
7. Kinder
8. Hals
9. Strube
10. Forhals
11. Bryst\/k\u00f8l<\/p>\n<\/div>\n

\n

12. T\u00e6er
13. Negle
14. Sv\u00f8mmehud
15. Fods\u00e5l
16. Bagt\u00e5
17. Bagparti
18. Hale
19. K\u00f8nskr\u00f8lle
20. Vinger
21. Vingespejl
22. Skulder<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Bed\u00f8mmelse f\u00f8lger f\u00f8rst den ydre fremtoning efter st\u00f8rrelse eller lidenhed, hvorved skeletmuskulatur og fjerudvikling m\u00e5 v\u00e6re racebetinget harmonisk afstemt. Kraniet er grundlaget for form af hoved, n\u00e6b og ansigtsudtryk. Som mutation er opst\u00e5et protuberanz, en forh\u00f8jelse af kranieskallen, som sammen med udvikling af l\u00e6ngere hovedfjer giver sig udslag i topudvikling og desuden har indflydelse p\u00e5 kamformen. Samtidig \u00e6ndres n\u00e6b og n\u00e6sebor og de bliver kraftigt markeret.<\/p>\n

Top ved \u00e6nder er koblet sammen med en letalfaktor. Derfor skal man i avlen bruge toppede og ikke toppede dyr, da der ellers p\u00e5 grund af letalfaktoren best\u00e5r en fare for at fremavle en ikke helt t\u00e6t knoglestruktur under toppen. Udseende af hoved er af stor betydning for den racem\u00e6ssige bed\u00f8mmelse. Dertil kommer ved enkelte racer top, kvast og sk\u00e6g. Udviklingen af disse s\u00e6rpr\u00e6g m\u00e5 ikke f\u00e5 indflydelse p\u00e5 dyrets mulighed for frit udsyn.<\/p>\n

Form og struktur af kam og hagelapper er racetypisk for talrige racer. Hagelapperne er i reglen ikke s\u00e5 store, \u00f8nskes regelm\u00e6ssigt formet uden folder og passende til de \u00f8vrige hoveddele. Deres st\u00f8rrelse st\u00e5r i et vist forhold til kammen, s\u00e5fremt ikke andre s\u00e6rpr\u00e6g er g\u00e6ldende. S\u00e5ledes er hagelapperne ved sk\u00e6ggede racer meget svagt udviklede. Ved racer med kvast eller top er kamformen \u00e6ndret, medens hagelapperne beholder deres normale st\u00f8rrelse.<\/p>\n

KAMME<\/strong>
Den mest udbredte kamform er enkeltkammen. Racem\u00e6ssigt varierer den meget i form og st\u00f8rrelse. Regelm\u00e6ssig ansat, regelm\u00e6ssig takket og uden folder eller udv\u00e6kster. Ved storkammede racer skal man desuden v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 at forkammen ikke rager v\u00e6sentligt ud over n\u00e6bspidsen. I modsat fald forhindres muligheden for f\u00f8deindtagelse. Sv\u00e6re og mellemsv\u00e6re racer har som regel en mindre kam end lette racer. H\u00f8nekammen st\u00e5r opret ved de sv\u00e6re racer eller er mere eller mindre overliggende ved de lette. Sulmtaler har ved h\u00f8nen en sl\u00f8jfekam, som ved andre racer er en udelukkelsesfejl.<\/p>\n

En anden udbredt kamform er rosenkam i forskellige variationer. Man skelner her mellem en Hamborger eller Wyandotkam. Disse to kamtyper er ogs\u00e5 genetisk forskellige. Kamafslutningen (dorn) kan alt efter race f\u00f8lge nakken, ligge vandret eller st\u00e5 skr\u00e5t opad. \u00c6rtekammen best\u00e5r af 3 r\u00e6kker perler og findes ved Brahma og enkelte kamph\u00f8nseracer. Vulstkammen har en mere eller mindre regelm\u00e6ssig oval form uden dorn eller takker. Vi finder den med fine j\u00e6vne perler (Malayer, Yokohama, Kraienk\u00f6ppe) eller besat til dels med sm\u00e5 fjerb\u00f8rster (Orloff) eller under betegnelsen valn\u00f8ddekam med perler og sm\u00e5 rynker (Ko Shamo) eller tv\u00e6rg\u00e5ende lille kl\u00f8ft \u2013 morb\u00e6rkam (Silkeh\u00f8ns).<\/p>\n

Racekendetegn ved enkelte racer med top eller kvast er ogs\u00e5 hornkam (Appenzeller, La Fl\u00e8che og andre). Den best\u00e5r af 2 j\u00e6vne, kegleformede, parallelle eller mere eller mindre V-formede spidser. Kun ved Houdan har vi sommerfuglekammen. Den ligger foran toppen som 2 ved siden af hinanden takkede blade. Ved racer med stor top (toppede Holl\u00e6nder og Paduaner) er egentlig kamansats u\u00f8nsket, da den har ugunstig indflydelse p\u00e5 udviklingen af toppen. Alle kamfejl som udpr\u00e6get griffeltak, tvillingtak, bitak og hjortetak ved enkeltkammede; opretst\u00e5ende kamdorn, dupkam, spaltet kamdorn eller manglende kamdorn ved rosenkammede ligesom udv\u00e6kster og dorne ved racer med vulstkam er udelukkelsesfejl. Enkelte racer har dog disse fejl som racekendetegn.<\/p>\n

Ved h\u00f8ns er ansigtet ofte ubefjeret. Ved enkelte racer er ansigtet besat med mere eller mindre fjer. Kam, hagelapper og ansigt skal n\u00e6sten altid v\u00e6re udpr\u00e6gede r\u00f8de. Ved enkelte racer er hoveddelen bl\u00e5ligr\u00f8de eller sortr\u00f8de betinget af fjerfarven. Denne farve kan ogs\u00e5 omfatte hagelapper og \u00f8reskiver, som ellers er r\u00f8de eller hvide. \u00d8jenfarven har betydning for det racetypiske og sundhedsm\u00e6ssige. Ved racer med r\u00f8de \u00f8jne har sunde dyr livlige, glansfulde, oranger\u00f8de til r\u00f8de \u00f8jne. Kun enkelte racer (kamph\u00f8ns) viser u\u00f8nskede lyse perle\u00f8jne. Mange racer eller farvevarieteter har p\u00e5 grund af krops- eller fjerfarve brune til sortbrune \u00f8jne. N\u00e6bbet er i reglen kort ved h\u00f8ns. Kort n\u00e6b og t\u00e5negle tyder p\u00e5 vitalitet. Farven p\u00e5 n\u00e6bbet passer ofte til l\u00f8bsfarven, lidt lysere, ved enkelte racer med m\u00f8rk spids. Kalkuner og perleh\u00f8ns har artsbetingede hoveddele, som ikke er underg\u00e5et v\u00e6sentlige forandringer. G\u00e6s og \u00e6nder kendetegnes bl.a. ved form af n\u00e6b, som er af bl\u00f8dere beskaffenhed end ved h\u00f8nsene. Kun n\u00e6bspidsen best\u00e5r af en hornplade, kaldet b\u00f8nne. N\u00e6bsformen afh\u00e6nger af racen. \u00d8jenfarven ved g\u00e6s og \u00e6nder er natur- og farvebetinget og varierer lidt.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Kamformer <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Der findes ikke s\u00e5 f\u00e5 kamformer, der alle har det til f\u00e6lles, at de er et af de v\u00e6sentligste kendetegn for den p\u00e5g\u00e6ldende race, hvorfor man da ogs\u00e5 till\u00e6gger korrekt kamform, placering og stilling overordentlig stor betydning. Intet ser mere sk\u00e6mmende ud end en kam, der er fyldt med misdannelser af forskellig art, hvorfor da ogs\u00e5 alle\u00a0alvorlige kamfejl\u00a0<\/em>straffes h\u00e5rdt, og hvor der er tale om:\u00a0udpr\u00e6get sk\u00e6mmende kamfejl,\u00a0<\/em>der i reglen ogs\u00e5 er arvelig, gives der 0.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

Enkeltkam:<\/strong>\u00a0kan v\u00e6re opretst\u00e5ende (som den f.eks. findes hos middelhavsracerne: Italienere, Minorka, Andalusier m.fl. haner) eller overliggende kam (som den findes hos tilsvarende racers h\u00f8ner) og h\u00f8rer til de mest kendte og almindeligste kamformer.
Rosenkam:<\/strong>\u00a0ofte fejlagtigt ben\u00e6vnt som dobbeltkam, findes ligeledes i forskellig st\u00f8rrelse og udformning som f.eks. hos Wyandotten, hvor kamspidsen vender nedad og f\u00f8lger nakkens runding, eller spidsen er lige eller svagt opadpegende som f.eks. hos Bantam og Hamborger. Rosenkammen har en bred base fortil, hvorfra kammen h\u00e6ver sig til en endnu bredere let afrundet overflade, der skal v\u00e6re udfyldt og t\u00e6t besat fortil med sm\u00e5 vorteagtige knopper\/perler, der aftager bagtil, hvor kammen ender i en glat \u2013 ved visse racer \u2013 en rund spids. Ogs\u00e5 disse kamformer er n\u00f8jere beskrevet under de enkelte racer.
Men mange enkeltkammede findes ogs\u00e5 hos de sv\u00e6re eller mellemsv\u00e6re racer, men her er enkeltkammen blot mindre hos hanen, og kun sj\u00e6ldent h\u00e6ldende eller overliggende hos h\u00f8nerne. Herudover findes enkeltkammen i endnu flere forskellige st\u00f8rrelser, placeringer og linjef\u00f8ringer, alt efter hvilken race det drejer sig om, og vil tydeligt fremg\u00e5 ved de enkelte racebeskrivelser.
\u00c6rtekam:<\/strong>\u00a0findes hos ikke s\u00e5 f\u00e5 racer, bl.a. Brahma, og ligner en opsl\u00e5et \u00e6rteb\u00e6lg med en r\u00e6kke \u00e6rter midt i, deraf navnet. I realiteten er det en kam best\u00e5ende af tre \u00bbsammensatte\u00ab enkeltkamme, hvoraf den midterste er den h\u00f8jeste. \u00c6rtekammen findes ogs\u00e5 i forskellig st\u00f8rrelsesorden, der kan ben\u00e6vnes som:\u00a0lille, middel\u00a0<\/em>eller\u00a0stor.<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

Hornkam:<\/strong>\u00a0er to hornagtige spidser, der sidder i V-form bagud og opad p\u00e5 en flad lige kambase, findes bl.a. ved racerne La Fl\u00e9che, Sultan m.v.
Bladkam:<\/strong>\u00a0er ligesom hornkammen V-formet, men viser i stedet for de to horn to takkede l\u00f8vblade, ben\u00e6vnes ogs\u00e5 nu og da som \u00bbsommerfuglekam\u00ab, findes bl.a. ved Houdan.
Pudekam:<\/strong>\u00a0kaldes ogs\u00e5 i forskellige udenlandske standarder for \u00bbvaln\u00f8ddekam\u00ab, idet kammen af form er som en halv valn\u00f8d. Andre bruger navnet \u00bbvulstkam\u00ab, de tre ben\u00e6vnelser er s\u00e5ledes en og samme kamform. Er ret bred og pudeagtig fortil, hvorefter den tilspidser let bagtil, men spidsen glider j\u00e6vnt ud og ned, uden at danne nogen egentlig afslutning. Denne kamform findes ved bl.a. Malayer.
Morb\u00e6rkam:<\/strong>\u00a0har form og farve som et morb\u00e6r, n\u00e6rmest rundt og overalt perlet, med en tv\u00e6rg\u00e5ende lille gr\u00f8ft i kammen, findes bl.a. ved Silkeh\u00f8ns.
Asiet- eller B\u00e6gerkam:<\/strong>\u00a0er en enkeltkam fortil, der blader sig ud til begge sider og danner en takket sk\u00e5l.
Regelm\u00e6ssig:<\/strong>\u00a0er et ord, der ofte anvendes i forbindelse med kam. En kam er regelm\u00e6ssig, n\u00e5r den i udpr\u00e6get grad virker symmetrisk, er harmonisk udviklet og udformet og s\u00e5ledes p\u00e5 alle m\u00e5der findes i overensstemmelse med det, der er beskrevet vedr. kam for den p\u00e5g\u00e6ldende race.
Regelm\u00e6ssig takket:<\/strong>\u00a0er ved enkeltkammede, n\u00e5r der er et bestemt ligev\u00e6gtsforhold mellem takkerne i s\u00e5vel st\u00f8rrelse, form som indbyrdes afstand. Den midterste tak fordres som regel mest udviklet i h\u00f8jde, l\u00e6ngde og bredde, medens de \u00f8vrige takker aftager i st\u00f8rrelse henholdsvis for- og bagtil, men bevarer dog takkernes grundform \u2013 bred mod roden og tilspidser opefter.
Ved rosenkammede er der i sagens natur ikke tale om takker og takninger, men her best\u00e5r regelm\u00e6ssigheden i bygningen, i en smuk harmoni af kammens udformning og regelm\u00e6ssige linjer fra forkam til en smuk afsluttende spids (kamdorn), der kan v\u00e6re lige eller afrundet.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

KAMFEJL\u00a0 hos enkeltkammede:<\/strong>
Almindelige uregelm\u00e6ssigheder kan f.eks. ved dette, at for- og bag kam er for stor og for grov eller er for svag i forhold til hinanden. Forkammen kan ligeledes v\u00e6re for bredt, for h\u00f8jt op til takkedannelsernes begyndelse (kam bladet), medens bag kammen kan v\u00e6re alt for lang, for smal eller for kort. Bred bag kam og lav forkam giver s\u00e5ledes et u\u00f8nsket indtryk p\u00e5 helheden og kan virke direkte sk\u00e6mmende.
Griffeltakker:<\/strong>\u00a0for smalle takker, og takker, der omtrent er lige lange og lige tykke ved rod som ved spids, fejlen straffes efter forekomstgraden, i regelen ret mildt, n\u00e5r det ikke ligefrem virker sk\u00e6mmende.
Uregelm\u00e6ssigt sk\u00e5rne takker:<\/strong>\u00a0forekommer ret ofte og kan v\u00e6re s\u00e5 graverende, at de danner tvillingtakker. Er derfor en alvorlig fejl, der straffes efter forekomstgraden. Er der tale om udpr\u00e6gede bi- eller tvillingtakker, gives der 0.
Bitakker:<\/strong>\u00a0er udv\u00e6kster p\u00e5 kamspidsernes sider og kan v\u00e6re fra vorteagtige sm\u00e5 til takker af betydelig l\u00e6ngde. Er meget arveligt og giver 0.
Tvillingetakker:<\/strong>\u00a0er, n\u00e5r en uforholdsm\u00e6ssig stor tak har to spidser af n\u00e6sten samme h\u00f8jde og da i virkeligheden er at betragte som to sammenvoksede takker. Udpr\u00e6get tvillingtak er at betragte som en meget alvorlig fejl og giver derfor 0.
Hjortetakker:<\/strong>\u00a0er betegnelsen for udv\u00e6kster p\u00e5 selve kammens sider og kan \u2013 som bitakker, hvad hjortetakker egentlig ogs\u00e5 er \u2013 v\u00e6re fra vorteagtige sm\u00e5 til takker af betydelig l\u00e6ngde, og giver som bitakker 0.
Strittende takker:<\/strong>\u00a0er, n\u00e5r der er st\u00f8rre eller mindre spring i takkerne, og takkerne er af forskellig st\u00f8rrelse, stritter ud til siderne, nogle peger fremefter, andre tilbage. Fejlen straffes efter forekomstgraden og er en alvorlig fejl, n\u00e5r den virker direkte sk\u00e6mmende.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

Andre kamfejl hos enkeltkammede:<\/strong>
Hanens kam, som skal v\u00e6re opretst\u00e5ende, kan v\u00e6re mere eller mindre overliggende \u2013 eller h\u00f8nens kam, omvendt: hvor den burde v\u00e6re overliggende, er den opretst\u00e5ende. Dette er ved fuldt udviklede h\u00f8ner en ret alvorlig fejl, idet det direkte ber\u00f8rer karaktertr\u00e6kkene ved de racer, hvor overliggende kam fordres. Der skal derfor straffes efter forekomstgraden, dog ikke med 0. Hanen eller h\u00f8nens kam kan v\u00e6re alt for stor eller grov, eller den kan v\u00e6re alt for lille og for svagt udviklet, den kan rage for langt ud over n\u00e6bbet og desuden her v\u00e6re for bred og danne \u00bbovergroet n\u00e6b\u00ab. Den kan ogs\u00e5 og navnlig i forpartiet v\u00e6re vredet eller drejet, danne bugtninger, ligesom siderne kan v\u00e6re st\u00e6rkt bulede. Kamroden kan v\u00e6re for tynd, hvorved hanerne f\u00e5r \u00bboverh\u00e6ngende kam\u00ab eller st\u00e6rkt \u00bbdinglende kam\u00ab, hvorved forst\u00e5s, at kammen falder f\u00f8rst over til en side for derp\u00e5 at b\u00f8je tilbage igen. Kammens v\u00e6v kan fremdeles v\u00e6re for groft eller for l\u00f8st, eller dens blodkarnet kan v\u00e6re for svagt udviklet. Alle disse fejl straffes efter forekomstgraden, hvorfor det kr\u00e6ver stor og dygtig dommerindsigt og megen erfaring at kunne vurdere de forskellige fejlgrader, idet man meget n\u00f8je m\u00e5 kende de fordringer og krav, der stilles til de enkelte racer.
KAMFEJL hos rosenkammede:<\/strong>
Rosenkammede kan mangle den for vedkommende race karakteristiske form og karakter, den kan v\u00e6re for stor, for grov eller for svagt udviklet, den kan sidde sk\u00e6vt p\u00e5 hovedet, kr\u00e6nge over til en af siderne. Den kan, ligesom enkeltkammen, danne \u00bbovergroet n\u00e6b\u00ab. Knopperne p\u00e5 oversiden kan v\u00e6re for grove og uj\u00e6vne, helt eller n\u00e6sten helt mangle, s\u00e5 der bliver tale om en poleret kam. Der kan v\u00e6re en fordybning eller kl\u00f8ft foran p\u00e5 oversiden eller i siderne \u2013 \u00bbhul kam\u00ab. Kamspidsen kan v\u00e6re for svagt eller for st\u00e6rkt udviklet, den kan have en fejlagtig retning, opad- eller nedadb\u00f8jet (jvf. Hamborgerkam og Wyandottekam). Disse fejl og mangler bed\u00f8mmes helt efter forekomstgraden, og i s\u00e6rlig udpr\u00e6get grad, hvor disse fejl sk\u00e6mmer helhedspr\u00e6get, gives der altid 0, idet alle de n\u00e6vnte fejl er mere eller mindre arvelige.
Tvillingtakker:<\/strong>\u00a0fremtr\u00e6der hos den rosenkammede som spaltet eller splittet (todelt) bag kam og bed\u00f8mmes n\u00f8je som tvillingtak ved enkeltkam.
Bitakker:<\/strong>\u00a0er ligeledes som ved den enkeltkammede, n\u00e5r der forekommer udv\u00e6kster p\u00e5 selve kamspidsens sider. Ogs\u00e5 her d\u00f8mmes helt n\u00f8je som hos de enkeltkammede.
Hjortetakker:<\/strong>\u00a0er uforholdsm\u00e6ssigt store udv\u00e6kster, der n\u00e6rmest er at betegne som takker (eller horn) p\u00e5 den forreste 2\/3 af kammen. Ogs\u00e5 her d\u00f8mmes n\u00f8je som foreskrevet for de enkeltkammede.
Dupkam:<\/strong>\u00a0eller \u00bbnedadgroet kamspids\u00ab, som det ogs\u00e5 kaldes, er en temmelig udbredt fejl is\u00e6r hos Wyandotter. Dette er, hvis kamspidsen gror nedad og indad i kammen og derved danner et hul eller kl\u00f8ft ind i selve bagkammen. Er meget arvelig og derfor en meget alvorlig fejl, der \u2013 hvor det fremtr\u00e6der ved fuldt udviklede dyr \u2013 straffes med 0.
Knopkam:<\/strong>\u00a0er en kamfejl meget lig \u00bbdupkam\u00ab, blot vokser spidsen op af \u00bbhullet\u00ab eller \u00bbkl\u00f8ften\u00ab i bagkammen og stikker spidsen lige i vejret (som en sugekop, der er trykket ned og ikke kan rykkes tilbage). Ogs\u00e5 dette er en arvelig fejl, der tillige kan virke sk\u00e6mmende ved fuldt udviklede dyr og derfor straffes h\u00e5rdt, i graverende tilf\u00e6lde med 0.
Hos alle de \u00f8vrige kamformer:<\/strong>\u00a0kan n\u00f8jagtig de samme fejl forekomme som n\u00e6vnt under enkelt- og rosenkammede og straffes helt n\u00f8je som foreskrevet og efter forekomstgraden, selvom man ved de racer med meget vanskelige kamformer m\u00e5 give visse indr\u00f8mmelser, som den kyndige dommer altid b\u00f8r kunne vurdere og honorere, men b\u00f8r dog aldrig undlade at give en bem\u00e6rkning om fejlen i rubrikken \u00bbBem\u00e6rkninger\u00ab p\u00e5 k\u00e5ringskortet.
Kamsygdomme:<\/strong>\u00a0som \u00bbsvamp i kam\u00ab, \u00bbfavus\u00ab, \u00bbmelet kam\u00ab, \u00bbhvid kam\u00ab, \u00bbskurv\u00ab og \u00bbskimmel\u00ab m\u00e5 ikke forekomme, da b\u00e5de svamp og skurv kan v\u00e6re direkte smitsomme. Dyr med s\u00e5danne skavanker, der alle kan kureres, h\u00f8rer ikke hjemme i et udstillingsbur og giver derfor 0.
Blodfattigdom:<\/strong>\u00a0og almindelige svaghedstegn giver sig intet steds tydeligere til kende end p\u00e5 hovedets n\u00f8gne dele, is\u00e6r kammen. Derfor straffes ovenn\u00e6vnte fejl ogs\u00e5 p\u00e5 pointskortet under punktet: \u00bbUdstillingsstand\u00ab.<\/p>\n

\"\"<\/figure>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Fjerstruktur <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Ved alle fuglekroppe er fjerdragten deres beskyttelsesdragt. Til at regulere temperaturen kan en fjerstruktur v\u00e6re fast eller l\u00f8s. Ved kulde tr\u00e6kker fjeren sig lidt sammen og bliver mere fastliggende og holder p\u00e5 den m\u00e5de p\u00e5 kropsvarmen. Fjer best\u00e5r af hornmateriale og n\u00e5r fjeren er fuldt udvokset er dette materiale d\u00f8dt.
For racefjerkr\u00e6 er fjerdragten ikke blot beskyttelse og b\u00e6rer af farve, men ogs\u00e5 med til at kendetegne typen og det racetypiske ved den enkelte race. Den sidste finhed i formen udg\u00f8res af fjerdragten.<\/p>\n

Ryglinie og haleovergang bestemmes mest af fjerfylden. Puder ved l\u00e5r, puder ved sadel, form af bug og de k\u00f8nsbestemte befjeringer h\u00e6nger sammen med form og fjerstruktur. Mangler i fjerudvikling eller i dele af de store fjer m\u00e5 vurderes ved bed\u00f8mmelsen og ved store mangler kan det ende med en udpr\u00e6get fejl = 0.<\/p>\n

Befjeringen ved udvoksede dyr deles ofte i tre fjergrupper:
1. Konturfjer.
2. Dun eller underfjer.
3. Ribbe- eller h\u00e5rfjer.<\/p>\n

Konturfjer er yderfjerene som er med til at give dyret form, kontur \u2013 de synlige sm\u00e5 kropsfjer. Man underdeler konturfjer i d\u00e6kfjer og de store fjer (vingefjer, halefjer og ved h\u00f8ns ogs\u00e5 beh\u00e6ngsfjer).
Dun eller underfjer er i farvebeskrivelserne ben\u00e6vnt dun, er kun synlige n\u00e5r man l\u00f8fter d\u00e6kfjerene. Dun er fjerdelen mod skind og er oftest kun korte. De er bl\u00f8de og usammenh\u00e6ngende. Ved sv\u00f8mmefugle er dunbefjeringen meget tyk som beskyttelse mod kulde.
H\u00e5rfjer har et langt n\u00e6sten fanel\u00f8st skaft, er ved bestemte fjerpartier underlagt konturfjeren og n\u00e6ppe synlig.<\/p>\n

Den enkelte fjer best\u00e5r af f\u00f8lgende dele:
1. fjerskaft med fjerroden som er skjult i skindet.
2. fjerribben, som er den midterste stive del af fjeren.
3. fjerfanen som ligger p\u00e5 begge sider af ribben. Fjerfanen best\u00e5r af fine str\u00e5ler som er h\u00e6ftet sammen for at fremst\u00e5 som fjer.
4. dunpartiet, det inderste af fjerfanen som er usammenh\u00e6ngende.<\/p>\n

Ved de st\u00f8rre fjer \u2013 vingeb\u00e5nd, svingfjer, styrefjer og hovedseglfjer \u2013 er begge sider af fjerfanen usymmetrisk og af forskellig bredde.
Den nederste del af fjerfanen \u2013 dunpartiet \u2013 er afh\u00e6ngig af fjerst\u00f8rrelse og race og er meget l\u00f8st eller fast og har dermed indflydelse p\u00e5 typen.
St\u00f8rrelse og form af fjer er afh\u00e6ngig af, hvor de er placeret p\u00e5 kroppen.
Hals- og sadelfjer ved hanen er normalt lange og smalle, haled\u00e6kfjer ved h\u00f8nen har afh\u00e6ngig af race en noget rundere form.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

1. Halsbeh\u00e6ngfjer
2. Brystfjer
3. Skulder og vinged\u00e6kfjer
4. Vingeb\u00e5nd (store vinged\u00e6kfjer)
5. Bugfjer
6. Vingefjer 2. r\u00e6kke
7. Vingefjer 1. r\u00e6kke
8. L\u00e5rfjer
9. Sidefjer
10. Sideseglfjer
11. Styrefjer
12. Haled\u00e6kfjer
13. Sadelfjer
14. Rygfjer
15. Hovedseglfjer
16. Hovedfjer<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

Bestemte tegningsformer er forbundet med fjerformen \u2013 en smal fjer til tv\u00e6rstribet, en rund fjer til randet eller s\u00f8mmet.
Ved kalkuner ender konturfjeren ikke rund eller spids, men lige afsk\u00e5ret.<\/p>\n

Fjer ved vinger ved h\u00f8ns underdeles i 3 grupper:
1. de sm\u00e5 og mellemstore vinged\u00e6kfjer, der d\u00e6kker den forreste del af vingen (skuldre og vingebuer).
2. de store vinged\u00e6kfjer som er 2 r\u00e6kker st\u00f8rre fjer og som ved flere farvevarieteter er vingeb\u00e5ndet ved hanen.
3. vingefjerene \u2013 de 10 store vingefjer 1. r\u00e6kke (h\u00e5ndsvingfjer) er skjult under vingefjer 2. r\u00e6kke (armsvingfjer), det er dem der ved den foldede vinge viser vingespejlet.<\/p>\n

Ved manglende axialfjer (fjeren mellem 1. og 2. r\u00e6kke) f\u00e5r vi splitvinge, som er en udelukkelsesfejl.
Ved enkelte racer (Ko Shamo, Yamato) fordres ved en kort fjerstruktur en \u00e5bning mellem 1. og 2. r\u00e6kke, men axialfjeren er til stede, s\u00e5 det er ikke splitvinge.
Ved \u00e6nder tegnes vingespejlet af vingefjer 2. r\u00e6kke.
\u00c6nder har nogle sidevingefjer eller egentlig kropsfjer, som er med til at g\u00f8re fjerdragten vandt\u00e6t, n\u00e5r de er i vand.
De virker ofte forstyrrende i det samlede farvebillede ved visse farver. Ved sort hvidbrystede danske \u00e6nder er de hvide, ved vildfarvede er de ogs\u00e5 hvide.<\/p>\n

Halefjer ved h\u00f8ns best\u00e5r af 12 styrefjer. Hanen har 2 hovedseglfjer og en masse sideseglfjer, som slutter sig til sadelbeh\u00e6nget.
Hovedseglfjerene ved hanen er analog med de 2 store haled\u00e6kfjer ved h\u00f8nen, disse fjer ben\u00e6vnes ofte som de \u00f8verste styrefjer, hvilket egentlig er forkert.
De \u00f8vrige haled\u00e6kfjer ved h\u00f8nen d\u00e6kker som sideseglfjerene ved hanen bunden af styrefjerene.
Perleh\u00f8ns har 16 styrefjer, kalkuner har 18 styrefjer.<\/p>\n

Fjerm\u00e6ssigt er der sket en naturlig udvikling ved domesticering af fjerkr\u00e6, videre gennem mutation og til sidst gennem avlsm\u00e6ssigt udvalg.
Blot ikke ved perleh\u00f8ns og kalkuner.<\/p>\n

Silkefjeren fremkommer ved at de enkelte str\u00e5ler mangler kroge til at samle str\u00e5lerne.
Vingefjer og halefjer har dog en sammenh\u00e6ngende fjerfane p\u00e5 den f\u00f8rste 1\/3 af fjeren.<\/p>\n

Ved h\u00f8ns og \u00e6nder kender man udvikling af top p\u00e5 hovedet. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en mindre udviklet kvast (La Fl\u00e8che, Sulmtaler) som sidder bag kammen eller en hjelmtop (Brabanter) eller endelig en rund top som vi ser ved toppede Holl\u00e6nder og Paduaner.
Ved hanen er fjerene i toppen lange og spidse, ved h\u00f8nen bredere og runde.<\/p>\n

Ogs\u00e5 udvikling af sk\u00e6g er meget forskellig i form og st\u00f8rrelse ved h\u00f8ns.
\u00d8rekvaster er fjerduske som st\u00e5r ud fra siden af hovedet (ved \u00f8rene), de er ansat i en lille vorte ved siden af \u00f8ret (Araucana).
Ved g\u00e6s ser vi en lille top, som er ansat p\u00e5 en fortykkelse i huden, ikke p\u00e5 en forh\u00f8jning af kraniet som ved \u00f8vrige toppe.<\/p>\n

Ved h\u00f8nseracer har man i lang tid ogs\u00e5 kendt til befjering af l\u00f8b. Den kan have en meget vekslende udformning, starter som en svag, bl\u00f8d befjering af l\u00f8b og ydert\u00e5en (f.eks. ved Faverolles) til en meget fyldig, bl\u00f8d befjering ogs\u00e5 af midtert\u00e5en (f.eks. Kochin), med en lidt lang, h\u00e5rd befjering af l\u00e5r hasevinger eller gribbebukser.
L\u00e5rbefjering ved Brahma er lidt lang og bl\u00f8d og er s\u00e5ledes ikke gribbebukser. Gribbebukser er stive lange fjer som ved fodbefjerede dv\u00e6rge eller Breda og Sultaner.<\/p>\n

Endelig som afvigende befjering har vi \u201dn\u00f8genhalset\u201d og halel\u00f8shed samt kr\u00f8lbefjering og silkefjer.
Ved kr\u00f8lg\u00e6s er det egentlig blot en forl\u00e6ngelse og en drejning af skulder og evt. sidefjer vi ser.
De 2 b\u00f8jede halefjer ved andrikken, undtagen ved Moskusanden, er et sekund\u00e6rt k\u00f8nstegn og en rest fra vildformen.<\/p>\n

Det har betydning for bed\u00f8mmelse ved udstilling at fjerm\u00e6ssigt uf\u00e6rdige dyr ikke viser typiske racepr\u00e6g.
Er sving og halefjer endnu ikke udvokset, er det ikke muligt at foretage en endegyldig bed\u00f8mmelse.
S\u00e5 l\u00e6nge h\u00f8ns fortsat er i udvikling eller ikke er f\u00e6rdig udf\u00e6ldet, er hoveddelene heller ikke f\u00e6rdigudviklede og viser sig ikke i deres fulde pragt.
S\u00e5danne uf\u00e6rdige dyr b\u00f8r ikke vises p\u00e5 udstilling.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Farve og tegning <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Om farver <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I hele familien af fjerkr\u00e6 er farve og fjerstruktur forskellig. Oprindelig stammer det fra de vildlevende oprindelsesformer og vi ser da ogs\u00e5 at hannerne ved vildh\u00f8ns og vildfarvede \u00e6nder stadig skifter til \u201dsommerfjerdragt\u201d og ikke er s\u00e5 pr\u00e6gtige i deres befjering.
Ved de domesticerede fjerkr\u00e6racer er denne egenskab mistet ved h\u00f8nsene, mens vi stadig har den ved vildfarvede \u00e6nder.
Tilbage er forskellen i fjerdragt ved vildfarvet hane og h\u00f8ne og \u00e6nder.
Mangfoldigheden i farver er underlagt en masse arveanl\u00e6g for form af fjer, fjerstruktur, forskellig opbygning af de enkelte celler i fjeren, og s\u00e5 indholdet af farvepigment (melanin). Eumelamin, et stavformet pigment har indflydelse p\u00e5 sorte, sortbrune eller m\u00f8rkebrune fjerfarver. Phaeomelanin er kornformet og underst\u00f8tter gule til r\u00f8de farver. Jo tykkere korn eller stave, jo kraftigere farveintensitet. Pigmenterne kan v\u00e6re blandet i en fjer, og det er sammen med fjerstrukturen med til at give de forskellige muligheder med svage eller st\u00e6rke farver.
De fleste farve og tegningsformer ved domesticeret fjerkr\u00e6 er baseret p\u00e5 de tilsvarende vildformer. Kendskabet til disse grundelementer og deres opbygning og variation letter vurderingen v\u00e6sentlig.
Efterf\u00f8lgende beskrivelse skulle v\u00e6re et lille supplement til forst\u00e5else af farver og opbygning af tegningsm\u00f8nstre.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Farve ved kalkuner <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bronze<\/strong>
Denne farve har lidt forskellige udtryk i forskellige lande. I en del lande \u00f8nskes hvid endebort ved haler og kropsbefjeringen med hvid endebort (h\u00f8ner).
I en del andre lande er denne endebort kastaniebrun i hale og sandfarvet til guldbrun i kropsbefjeringen. Denne farve er meget t\u00e6t p\u00e5 den vilde variants tegningsm\u00f8nster.<\/p>\n

Bourbon<\/strong>
En j\u00e6vn brunr\u00f8d farve med hvide vinger og hale. Hale er tegnet med en brunr\u00f8d, hvids\u00f8mmet b\u00e5nd p\u00e5 tv\u00e6rs af halefjerene.
Kropsfjer ved hanen har en smal sort endes\u00f8m. Brystfjer ved h\u00f8nen er med smal hvid endes\u00f8m.<\/p>\n

Sorte<\/strong>
Fl\u00f8jlsagtig, glinsende sort fjerfarve. Bronzeagtig glans i endes\u00f8m p\u00e5 ryg- og halefjer er tilladt.<\/p>\n

Bl\u00e5<\/strong>
Der findes 2 farver bl\u00e5, en ensfarvet gr\u00e5bl\u00e5 (som perlegr\u00e5 og som er renavlet) og s\u00e5 en m\u00e6ttet bl\u00e5 farve med enkelte sorte fjer. Denne farve er en spaltet farve som bl.a. andalusier.<\/p>\n

Hvid<\/strong>
Her fordres ren hvid fjerfarve overalt.<\/p>\n

Cr\u00f6llwitzer<\/strong>
Ved denne farve er det den sorte farve og bronzetonen der er avlet v\u00e6k. Tilbage er de sorte b\u00e5nd p\u00e5 kropsbefjeringen og de sorte b\u00e5nd p\u00e5 tv\u00e6rs af halefjerene.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Farve ved perleh\u00f8ns <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bl\u00e5 (vildfarvet)<\/strong>
Denne farve er som den vildtlevende, bl\u00e5 grundfarve, hvid perling.<\/p>\n

Perlegr\u00e5 (lys vildfarvet)<\/strong>
En lys fortynding af vildfarven, grundfarven er lys perlegr\u00e5 med hvid perling.
Vedr\u00f8rende \u00f8vrige farver henvises til \u201dSirfjerkr\u00e6standarden.\u201d<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Farve ved g\u00e6s <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bl\u00e5-vildfarvet<\/strong>
En fortynding af den vildgr\u00e5 farve til en lys-bl\u00e5-gr\u00e5 farve med samme tegningsanl\u00e6g. Denne farve findes ved Steinb\u00e4cher Kampg\u00e6s.<\/p>\n

Gul (chamois)<\/strong>
Med samme tegningsanl\u00e6g som den vildfarvede men med en l\u00e6dergul grundfarve. Findes ved Amerikanske g\u00e6s.<\/p>\n

Broget<\/strong>
Findes ved de fleste \u201dlandg\u00e6s\u201d. Findes ved de skandinaviske g\u00e5seracer. Hoved, overhals, skuldre og l\u00e5r samt hale er farvet (gr\u00e5) med hvid endes\u00f8m. Den \u00f8vrige befjering er hvid.<\/p>\n

Hvid<\/strong>
Hvid er standardfarve de fleste g\u00e5seracer. Yderbefjeringen er ren hvid ved udvoksede dyr, lidt gr\u00e5tone i dun er tilladt ved ungdyr.<\/p>\n

Svaneg\u00e6s-farve<\/strong>
Da svaneg\u00e6s stammer fra en anden gren af de vilde g\u00e6s, er vildfarven ved svaneg\u00e6s anderledes end normal vildfarve. Den v\u00e6sentligste forskel er \u00e5lestriben, en m\u00f8rkebrun stribe p\u00e5 bagside af hals fra hovedet ned til skuldre. Kropsfarven er n\u00e6rmere brun-gr\u00e5, det hvide anl\u00e6g for hvid endes\u00f8m er det samme som ved andre g\u00e6s, forside hals og det \u00f8verste bryst er lys gr\u00e5gul. Bagparti og hale er hvide. Anl\u00e6gget for \u00e5lestribe er undertrykket ved den hvide farvevarietet. Den samme farve findes ogs\u00e5 ved afrikanske g\u00e6s.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Farve ved \u00e6nder <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

FARVE VED \u00c6NDER:<\/strong>
Ved \u00e6nder findes de fleste farver som vildfarvet eller som lysere eller m\u00f8rkere stadier af vildfarven med mutationer som sorte, bl\u00e5, brune, gule og hvide. Desuden er der mulighed for en m\u00e6ngde kombinationer af disse farver og tegningsm\u00f8nstre.
De udtyndede farver bl\u00e5, brune og gule er k\u00f8nsbundet.
Standardfarverne bl\u00e5 og gule og deres farvekombinationer er med delte arveanl\u00e6g.
Nedenst\u00e5ende oplistning er lidt varierende ved de forskellige racer, hvor man har taget opdr\u00e6tterm\u00e6ssige hensyn til dybde eller lyshed i den samme farve ved forskellige racer.<\/p>\n

Vildfarve og modifikationer<\/strong>
Vildfarve
Lys vildfarve
S\u00f8lv vildfarve
Bl\u00e5 vildfarve
Brun vildfarve
M\u00f8rk vildfarve
Gul bl\u00e5 vildfarve
Gul gr\u00e5 vildfarve (erbsgelb)<\/p>\n

Ensfarvet<\/strong>
Sort
Bl\u00e5
Brun
Gul (delt arveanl\u00e6g)<\/p>\n

Broget og hvide<\/strong>
Med hvid brystsm\u00e6k
D\u00e5dyrfarvet
Broget (regelm\u00e6ssig)
Uregelm\u00e6ssig broget
Hvid
Moskusandefarver<\/p>\n

Ved \u00e6nder med top er toppen altid lysere end kropsfarven. Farve af n\u00e6b, l\u00f8b og t\u00e6er h\u00e6nger sammen med kropsfarven og kan variere fra lys rosa over orangegul til sort. Ved hvide dyr er n\u00e6b og l\u00f8bsfarven st\u00e6rkere i mods\u00e6tning til k\u00f8nsbundne farver ved andrikken.<\/p>\n

Vildfarve<\/strong>
Vildfarven ved domesticerede \u00e6nder stammer fra vildfarven ved vildanden. Farven varierer ved de enkelte racer. Den korrekteste farve i forhold til vildfarven finder vi ved L\u00f8be\u00e6nderne, som har lidt lysere grundfarve end ved andre racer. Rouenanden viser den m\u00f8rkeste vildfarve ved begge k\u00f8n.<\/p>\n

Lys vildfarve (forelfarve)<\/strong>
Her har vi en fortyndet vildfarve hvad ang\u00e5r kropsfarven, spejlet er ved begge k\u00f8n i samme farve, ved andrikken fastholdes den gr\u00f8nglinsende sorte halsfarve og den brunr\u00f8de brystfarve, som gerne m\u00e5 blive lidt kraftigere end ved vildfarvet. Det er is\u00e6r grundfarven ved anden der er lysere, da det brune i grundfarven \u00f8nskes gul-gr\u00e5. B\u00e5ndtegningen fra den vildfarvede er her afl\u00f8st af en plettegning. Farven findes bedst ved L\u00f8be\u00e6nder.<\/p>\n

S\u00f8lv vildfarve<\/strong>
Denne farve ses f\u00f8rst ved Streicher-anden og kaldes derfor ogs\u00e5 ofte streicher\u2013farve. Farven er en kraftig udtynding af vildfarven. Det meste af den brune farve ved anden og den gr\u00e5 farve ved andrikken mangler og er erstattet med cremehvid grundfarve. Ogs\u00e5 tegningsanl\u00e6gget (b\u00e5ndtegning) ved anden er afl\u00f8st af sm\u00e5 pletter\/streger (streicher) og er farvem\u00e6ssigt matte i glans. Desuden mangler anden \u00f8jenstregen (t\u00f8mmen). Hoved og halsfarve ved andrikken og spejlet ved begge er som ved vildfarvet. Halsringen er lukket i nakken og den brunr\u00f8de brystfarve er glansfuld med hvid smal s\u00f8m.<\/p>\n

Bl\u00e5 vildfarve<\/strong>
Som ved \u00f8vrigt fjerkr\u00e6 er det en udtynding af den sorte farve til bl\u00e5.<\/p>\n

Brun vildfarve<\/strong>
Denne farve findes i England som en m\u00f8rk varietet af vores Khaki Campbell.<\/p>\n

M\u00f8rk vildfarve<\/strong>
En m\u00f8rk afart af bl.a. Dam\u00e6nder, ikke standardiseret i Danmark.<\/p>\n

Bl\u00e5 m\u00f8rk vildfarve<\/strong>
Alt sort ved den m\u00f8rke vildfarve er her erstattet af en m\u00f8rk virkende bl\u00e5 farvetone, og da det praktisk talt er hele fjeren, f\u00e5r vi derved en bl\u00e5 helhed. Hoved og hals er m\u00f8rkere aftegnet, n\u00e6sten sort. Denne bl\u00e5 farve er renavlet og findes ved Gimbsheimer anden.<\/p>\n

Brun m\u00f8rk vildfarve (khakifarvet)<\/strong>
Ved denne farve er alt sort ved den m\u00f8rke vildfarve fortyndet til brun, ogs\u00e5 spejlet er brunt. Det er khakifarven ved Campbell og anden har et svagt anl\u00e6g for b\u00e5ndtegning som viser sig som et m\u00f8rkere brunt tegningsm\u00f8nster.<\/p>\n

Gul bl\u00e5 vildfarve (bl\u00e5-gul)<\/strong>
En kombination af den renavlede farve fra bl\u00e5 Orpington and og brun farve med kraftig undertrykkelse af den vildfarvede tegningsform \u2013 og man har bl\u00e5-gule Sachsen \u00e6nder.<\/p>\n

Gul gr\u00e5 vildfarve (erbsgelb)<\/strong>
Farven blev f\u00f8rst fremavlet ved L\u00f8be\u00e6nder og findes for tiden ikke ved andre racer. Egentlig er det bl\u00e5-gul med mindre bl\u00e5 farve og mere gul. Alt som er bl\u00e5t ved den bl\u00e5-gule andrik er her brunlig gr\u00e5. \u00d8jenstreger og t\u00f8mme er ved anden meget fremtr\u00e6dende. Halsringen er ikke lukket.<\/p>\n

Sort<\/strong>
Her \u00f8nskes en ren sort fjer med st\u00e6rk gr\u00f8nglans uden tegningsanl\u00e6g for vildfarve.<\/p>\n

Bl\u00e5<\/strong>
Ved Svensk And og Pommersk And forlanges en j\u00e6vn lys bl\u00e5 farvetone, som er en udtyndet sort farve og derfor ikke renavlet. Der tillades enkelte sorte fjer i fjerdragten. Ved svenske \u00e6nder er ogs\u00e5 de udspaltede farver anerkendt.<\/p>\n

Brun<\/strong>
En afblegning af ensfarvet sort. Fjerdragten er som mods\u00e6tning til kakifarvet j\u00e6vnt brun over hele befjeringen, ved andrikken med de k\u00f8nsbestemte dele lidt m\u00f8rkere (hoved, hals, spejl og haled\u00e6kker).<\/p>\n

Gul (spaltet anl\u00e6g)<\/strong>
Den \u00f8nskede farvetone ved gul Orpington and (buff) er ikke en ren farve som sort eller brun, men er sammensat af brun og bl\u00e5 og virker gennem 2 fortyndingsfaktorer. Den udspaltede avlsm\u00e6ssige renavlede \u201dgule\u201d er grumset hvid og ikke anerkendt som standardfarve.<\/p>\n

Hvidbrystet<\/strong>
Et hvidt fjerfelt p\u00e5 forsiden af underhalsen kan forekomme ved alle farver, idet hvidbrystethed er dominant. Varieteten er anerkendt ved enkelte racer bl.a. Danske And, Svensk And og Havanna. Sm\u00e6kken \u00f8nskes af middel st\u00f8rrelse, afgr\u00e6nset rent og h\u00f8jtsiddende. Mange ensfarvede racer b\u00e6rer skjult anl\u00e6gget for hvidbrystet, da det ofte ligger i den recessive tegningsform ved vildfarven.<\/p>\n

D\u00e5dyrfarvet<\/strong>
Denne farvevarietet forekommer kun ved L\u00f8be\u00e6nder som en form for broget. Det er en naturlig broget tegningsform, som er betinget af de enkelte fjerfelter og er renavlet.<\/p>\n

Broget (regelm\u00e6ssig)<\/strong>
Varieteten er en videre udvikling af \u201dd\u00e5dyrfarvet\u201d. Kun overside hoved, skuldre og rygfjer samt haled\u00e6kkerne og til dels hele halen farvet. De \u00f8vrige fjerdele er hvide. Tegningsfarven kan v\u00e6re sort, bl\u00e5 eller brun. Tegningsformen stammer fra den engelske race \u2013 Magpie.<\/p>\n

Uregelm\u00e6ssig broget<\/strong>
Bl.a. ved Moskus\u00e6nder tr\u00e6ffer vi denne uregelm\u00e6ssige tegningsform. P\u00e5 en sort (bl\u00e5 eller brun) grundfarve er der uregelm\u00e6ssig hvid farve. Hovedet er altid rent hvidt.<\/p>\n

Hvid<\/strong>
Ved alle racer fordres ren hvid fjerdragt. En undtagelse er Tysk Peking med cremegul befjering. Den hvide farve er recessiv, der findes ikke dominant hvid ved \u00e6nder.<\/p>\n

Moskusandefarve<\/strong>
Ved moskus\u00e6nder er vildfarven sort med hvidt spejl. Denne vildfarve kan ogs\u00e5 findes i bl\u00e5 og brun. Den bl\u00e5 farve er som ved andre racer ikke renavlet.
Endvidere har vi rent hvide, brogede og uregelm\u00e6ssigt brogede samt hvide med sort isse. Desuden findes i Europa perlegr\u00e5 vildfarvet.<\/p>\n

\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Farve ved h\u00f8ns og dv\u00e6rgh\u00f8ns <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

FARVE VED H\u00d8NS og DV\u00c6RGH\u00d8NS:<\/strong>
N\u00e6sten alle farver og tegningsformer stammer fra vildfarven \u2013 Bankivaen. Den samme tegning finder vi ved talrige racer som vildfarvet, brune, guldhalset eller guldfarvede. Den r\u00f8dlige farvetone ved hanefarven er udvasket sammen med evt. grundfarve og tegningsanl\u00e6g ved h\u00f8nen. Delvis bortfald af farve eller farveintensitet og fortynding af farve ved mutation, samt valg fra forskellige opdr\u00e6ttere for de enkelte farver har givet denne mangfoldighed.
Desuden har ogs\u00e5 2 andre dominante faktorer spillet en rolle i fremavl af den store m\u00e6ngde farver \u2013 faktoren for tv\u00e6rstribethed og s\u00f8lvfaktoren. Disse 2 faktorer gemmer en m\u00e6ngde nye endnu ikke fremavlede farvevarieteter.
Vi har efterf\u00f8lgende fors\u00f8gt at opstille en mere klar systematik med b\u00e5de grundfarve og tegningsform over de enkelte farver og deres opbygning\/tilh\u00f8rsforhold og det har medf\u00f8rt enkelte navne\u00e6ndringer.<\/p>\n

Tegningsgrupper og \u2013former ved h\u00f8ns og dv\u00e6rgh\u00f8ns:<\/strong>
Vildfarve<\/strong>
Variationer af vildfarve:<\/strong>
Vildfarvet
Brun
Rustfarvet
(Vildbrun)
Guldhalset
Guldfarvet
Guldtegnet<\/p>\n

M\u00f8rkning af vildfarve:<\/strong>
Sort orangebrystet
Sort brunbrystet
Sort-r\u00f8d
Sort guldhalset
Sort kobberfarvet<\/p>\n

Blegning af vildfarve:<\/strong>
Guld sort\/hvedefarvet
R\u00f8dsadlet<\/p>\n

Vildfarve som anl\u00e6g:<\/strong>
Zimtfarvet (kanel)
Mahognifarvet
Legbarfarvet (i x tv\u00e6rstribet)<\/p>\n

Bl\u00e5-variant af vildfarve:<\/strong>
Bl\u00e5 vildfarvet
Bl\u00e5 guldhalset
Bl\u00e5 guldfarvet
Bl\u00e5 orangebrystet
Guld bl\u00e5\/hvedefarvet<\/p>\n

S\u00f8lv vildfarve<\/strong>
Variationer af s\u00f8lv vildfarve:<\/strong>
S\u00f8lv vildfarvet
S\u00f8lvhalset
S\u00f8lvfarvet<\/p>\n

M\u00f8rkning af s\u00f8lv vildfarve:<\/strong>
S\u00f8lvgr\u00e5 (grausilber)
Sort s\u00f8lvbrystet
Sort s\u00f8lvhalset<\/p>\n

S\u00f8lv vildfarve som anl\u00e6g:<\/strong>
S\u00f8lv legbar (i x tv\u00e6rstribet)<\/p>\n

Bl\u00e5-variant af s\u00f8lv vildfarve:<\/strong>
Bl\u00e5 s\u00f8lvhalset
Bl\u00e5 s\u00f8lvbrystet<\/p>\n

Mellemfarver ved vildfarve\/-s\u00f8lv vildfarve:<\/strong>
Orangehalset
Orangefarvet
Laksefarvet
S\u00f8lv hvedefarvet<\/p>\n

Columbiategning:<\/strong>
Hvid sort\/columbia (lys)
Hvid bl\u00e5\/columbia
Hvid sorthalet
Gul sort\/columbia
Gul bl\u00e5\/columbia
Gul sorthalet
Gul hvidhalet
R\u00f8d sort\/columbia
R\u00f8dbrun
Gyldenbrun
(Dunkelbraun Barnevelder)<\/p>\n

Columbiategning som anl\u00e6g:<\/strong>
Vagtelfarvet
Bl\u00e5 vagtelfarvet
S\u00f8lv vagtelfarvet<\/p>\n

Ensfarvet:<\/strong>
Sort
Perlegr\u00e5
Bl\u00e5
Bl\u00e5 randet
Hvid
Gul
R\u00f8d<\/p>\n

Tv\u00e6rstribet og gr\u00e5stribet:<\/strong>
Tv\u00e6rstribet
Gr\u00e5stribet<\/p>\n

Kombination med vildfarve og s\u00f8lv-vildfarve og stribet:<\/strong>
Legbar
S\u00f8lv-legbar<\/p>\n

Randtegnet \u2013 Enkeltrandet:<\/strong>
(halefarve i randfarve)
S\u00f8lv sort\/randet
Guld sort\/randet
Guld bl\u00e5\/randet
Guld hvid\/randet<\/p>\n

S\u00f8mmet:<\/strong>
(hale i grundfarve med s\u00f8m)
S\u00f8lv sort\/s\u00f8mmet
Guld sort\/s\u00f8mmet
Citron sort\/s\u00f8mmet
Gul sort\/s\u00f8mmet
Gul hvid\/s\u00f8mmet<\/p>\n

Dobbeltrandet:<\/strong>
Sort fasanbrun
Bl\u00e5 fasanbrun
Hvid fasanbrun
Sort dobbeltrandet
Bl\u00e5 dobbeltrandet<\/p>\n

Flerrandet\/b\u00e5ndet:<\/strong>
Guldtegnet
Guld sort\/b\u00e5ndet (agerh\u00f8nefarvet)
Guld bl\u00e5\/b\u00e5ndet
Brunb\u00e5ndet
S\u00f8lv sort\/b\u00e5ndet
Orange sort\/b\u00e5ndet<\/p>\n

Dobbeltplettet:<\/strong>
S\u00f8lv sort\/dobbeltplettet
(S\u00f8lv bl\u00e5\/dobbeltplettet)
Guld sort\/dobbeltplettet
Guld bl\u00e5\/dobbeltplettet
R\u00f8d sort\/dobbeltplettet
Gul hvid\/dobbeltplettet
Citron sort\/dobbeltplettet<\/p>\n

(Lak)<\/strong>
s\u00f8lv
guld<\/p>\n

Plettet:<\/strong>
S\u00f8lv sort\/plettet
Guld sort\/plettet
Chamois hvid\/plettet
Perlegr\u00e5 hvid\/plettet
R\u00f8d hvid\/plettet
Sort hvid\/plettet
Bl\u00e5 hvid\/plettet<\/p>\n

Stribet (sp\u00e6ttet):<\/strong>
S\u00f8lv sort\/stribet
Guld sort\/stribet
Gul hvid\/stribet<\/p>\n

Bl\u00e5\/sort sp\u00e6ttet<\/strong><\/p>\n

Trefarvet (porcel\u00e6nsfarvet):<\/strong>
Guld sort\/porcel\u00e6nsfarvet
Guld bl\u00e5\/porcel\u00e6nsfarvet
Guld hvid\/porcel\u00e6nsfarvet
Isabell porcel\u00e6nsfarvet
Citron sort\/porcel\u00e6nsfarvet
S\u00f8lv sort\/porcel\u00e6nsfarvet
Brun sort\/porcel\u00e6nsfarvet
Variant:<\/strong>
Brun hvidplettet<\/p>\n

Forklaring af de enkelte farvevarieteter ved h\u00f8ns og dv\u00e6rgh\u00f8ns:<\/strong>
M\u00e6ngden af forskellige farve og tegningsformer ved h\u00f8ns er omkring 100 forskellige.
Selv med den store m\u00e6ngde betegnelser i fjerfarve, er der ved samme ben\u00e6vnelse forskel p\u00e5 finheden afh\u00e6ngig af fjerstruktur og fjerform.
Efterf\u00f8lgende er givet en kort beskrivelse af de v\u00e6sentlige farve- og tegningsgrupper.<\/p>\n

Laksefarvet<\/strong>
En variation af hvedefarvet. Hanen fremtr\u00e6der som en mellemting mellem orangefarvet og s\u00f8lv sort\/hvedefarvet. H\u00f8nen er med kraftig hvedefarve og elfenbensfarvet s\u00f8m og fjerrib.<\/p>\n

S\u00f8lv sort\/hvedefarvet<\/strong>
Her er hanen n\u00e6sten som orangehalset og viser s\u00f8lvs\u00f8m i hals, sadel og haled\u00e6kfjer. Helhedsindtrykket af h\u00f8nefarven er noget lysere end ved guld-sort hvedefarvet, halskraven med s\u00f8lvs\u00f8m.<\/p>\n

S\u00f8lv vildfarvet<\/strong>
S\u00f8lvfarven er en mutation af guld-vildfarvet. Alt brun, r\u00f8dt og guld er fortr\u00e6ngt af dominans af s\u00f8lvhvid. S\u00f8lvfaktoren er desuden k\u00f8nsbestemt, s\u00e5 man kan udskille de haner med guldanl\u00e6g. Indtil nu er s\u00f8lvhalset og s\u00f8lvfarvet som modstykke til en tilsvarende guld-vildfarvet til stede. Medens der ved de fleste racer med s\u00f8lvhalsede har h\u00f8nen laksefarvet bryst, er denne ved Wyandotter, Dv\u00e6rgwyandotter og Kochin farvem\u00e6ssigt tilpasset kropsfjerene. Sort s\u00f8lvhalset hhv. sort s\u00f8lvbrystet er den s\u00f8lvagtige modstykke til sort r\u00f8d hhv. sort orangebrystet, alts\u00e5 ogs\u00e5 med sort vingespejl. Farvevarieteten (grausilber) viser en videreg\u00e5ende udfarvning med delvise gr\u00e5sorte fjer og desuden med s\u00f8lvfarvet s\u00f8m og fjerrib i kropsbefjeringen. S\u00f8lvgr\u00e5 Dorking er lys s\u00f8lvhalset, hvorimod den m\u00f8rke farvevarietet i denne race er en m\u00f8rk s\u00f8lv vildfarvet. Som bl\u00e5 varianter er bl\u00e5 s\u00f8lvhalset og bl\u00e5 s\u00f8lvbrystet standard is\u00e6r ved en del racer.<\/p>\n

Kombination vildfarve \u2013 tv\u00e6rstribet<\/strong>
Ogs\u00e5 en kombination af vildfarve (guldhalset) eller s\u00f8lvhalset grundfarve med tv\u00e6rstribet er mulig. H\u00f8nefarven her er gennemtr\u00e6ngt af guldfarven da faktoren for tv\u00e6rstribethed kun er til stede som et anl\u00e6g. Se n\u00e6rmere under legbarfarve.<\/p>\n

Columbiategning<\/strong>
Ved columbiategning kan kropsfarven v\u00e6re s\u00f8lvhvid (hvid sort columbia tidligere lys), gul (gul sort columbia) eller r\u00f8d (r\u00f8d sort columbia). Tegningsm\u00f8nstret er en faktor som fortr\u00e6nger sort i halsbeh\u00e6nget, hale og d\u00e6kket i vingerne. S\u00e5ledes er ved farveslaget hvid sort\/columbia grundfarven s\u00f8lvhvid. Sort fremtr\u00e6der kun synligt i halsbeh\u00e6nget med dyb sort gr\u00f8nglinsende ribstribe med hvid s\u00f8m og i de sm\u00e5 sideseglfjer ved hanen, og i haled\u00e6kfjerene ved h\u00f8nen og i halen ved begge. Skjult er den som pigmentreserve i dr\u00e5betegning i den skjulte nederste del af halsbeh\u00e6ng og i vingerne s\u00e5vel som styrefjerene. Dette g\u00e6lder s\u00e5ledes ogs\u00e5 for columbia-tegning med andre kropsfarver. Bl\u00e5 columbiategning i stedet for sort giver ved hvid kropsfarve farveslaget hvid bl\u00e5 columbia. Ved gul kropsfarve er betegnelsen gul bl\u00e5 columbia. Med fortr\u00e6ngning af farvestof i hals er fremavlet farveslaget hvid med sort eller bl\u00e5 hale og gul med sort eller bl\u00e5 hale ved Chabo. Lakenfelder og Vorwerk er columbia-former hvor sort fremtr\u00e6der s\u00e5 forst\u00e6rket at hvide eller gule s\u00f8m i halsbeh\u00e6ng og hale mangler.<\/p>\n

Vagtelfarvet<\/strong>
Denne farvevarietet ligger meget t\u00e6t p\u00e5 columbiafarvet, men ogs\u00e5 n\u00e6r vildfarvet. Ved hanen mangler ved bryst, l\u00e5r og bug alle anl\u00e6g for sort, mens de er forst\u00e6rket i halsbeh\u00e6nget. Ved h\u00f8nen fremtr\u00e6der vagtelfarven (m\u00f8rkebrun fjer med lysbrun s\u00f8m og gul fjerrib) i kropsfarven, hvorimod bryst, bug er guldgule n\u00e6sten uden m\u00f8rke anl\u00e6g. Ved bl\u00e5 vagtelfarve er sort erstattet af bl\u00e5, ved s\u00f8lvvagtelfarve er alle brune, gyldne og gule dele erstattet af s\u00f8lvhvid.<\/p>\n

Guldbrun\/r\u00f8dbrun<\/strong>
En mellemfarve mellem guldhalset og gul hvor guldfaktoren efterlader sort i hals og vinger og hale som en svag Columbiategning. (New Hampshire og Dresdner).<\/p>\n

M\u00f8rkebrun (Dunkelbraun)<\/strong>
En brunvariant af vildfarven med undertrykt columbiafaktor, som kun viser sig i hale og vinger. Farven er ikke anerkendt i Danmark, men findes ved m\u00f8rkebrune Barnevelder i udlandet.<\/p>\n

R\u00f8d<\/strong>
Denne farve viser sig ved kraftig for\u00f8gelse af pigment for r\u00f8d farve og fortr\u00e6ngning af sort i columbiategningen til kun vingefjer og hale. Jo tykkere pigmentskorn og evt. indlagring af sort fremst\u00e5r en mat eller m\u00e6ttet glansfuld r\u00f8d farve. Den m\u00f8rkeste r\u00f8de farve har vi ved mahognifarvet Orloff.<\/p>\n

Gul<\/strong>
Er en mindre koncentration af guldpigment og bortfald af sortpigment. Ensartet og intens farve h\u00e6nger sammen med fordeling af pigmentkorn og genetisk afh\u00e6ngig af flere faktorer. Den gule farve er ikke ens ved alle racer. Hals, ryg, vingebuer og sadel ved hanen er ofte lidt st\u00e6rkere farvet.<\/p>\n

Sort<\/strong>
Sort fjerfarve er den kraftigste ophobning af Eumalin ved vildfarven. Derved er guldfarven fuldst\u00e6ndig undertrykket. Intensiteten i farven og farve af dun h\u00e6nger sammen med eventuel andre undertrykte farveanl\u00e6g og af l\u00f8bsfarven. S\u00e5ledes vil f.eks. af opdr\u00e6tterm\u00e6ssige grunde hanen ved de fleste gull\u00f8bede racer v\u00e6re tilladt med en lys underfarve ved skind.<\/p>\n

Hvid<\/strong>
Hvid fjerfarve findes i flere varianter. Leghornhvidt eller dominat hvid er med en farvefortr\u00e6ngningsfaktor som rest fra vildfarven der undertrykker alle farver \u2013 resultatet er en hvid fjer. Recessiv hvid findes bl.a. ved Plymouth Rock, Silkeh\u00f8ns og flere andre racer. Her tillader farvefaktoren ikke tilstedev\u00e6relse af farve og igen giver det en hvid fjer. Endelig er der restproduktet ved andalusieravl, som er hvid (gr\u00e5-hvid) men ikke nogen ren farve. Hvid kan s\u00e5ledes vise sig at undertrykke en masse andre farver og dette kan uhensigtsm\u00e6ssigt komme til syne ved krydsning med andre farvevarieteter indenfor en race. Intensiv skiferbl\u00e5 l\u00f8bsfarve betinger cremehvid fjerfarve. Derfor tillades der ogs\u00e5 ved disse racer et let gulligt anstr\u00f8g ved hanens beh\u00e6ng eller en lidt bl\u00e5hvid l\u00f8bsfarve ved de omhandlede racer.<\/p>\n

Bl\u00e5<\/strong>
Ved bl\u00e5 fjerfarve kender man 4 varianter.
1. Den s\u00e5kaldte Andalusierbl\u00e5 med m\u00f8rkbl\u00e5 rand p\u00e5 hver fjer og som ikke kan renavles.
2. En bl\u00e5 farve uden rand p\u00e5 hver fjer, som ikke kan renavles.
3. Den bl\u00e5 renavlede farve uden rand, ofte med skjult anl\u00e6g for stribning (viser sig ved hanens halsbeh\u00e6ng).
4. Den renavlede farve perlegr\u00e5.<\/p>\n

1. og 2. er ikke nogen selvst\u00e6ndig bl\u00e5 farve, men er sammensat med sort og andalusierhvid, en gr\u00e5-grumset hvid variant. Ved andalusierbl\u00e5 er intensiteten i grundfarven afh\u00e6ngig af tilstedev\u00e6relse af sort.
Der er ogs\u00e5 forskel p\u00e5 m\u00e6theden af bl\u00e5 farve ved forskellig l\u00f8bsfarve, lidt lysere ved gulbenede racer. Ved sort-benede racer fordres bl\u00e5 fjerfarve med rand, ved gule helst uden rand, lidt rand tillades.
Udspaltningen i sort-bl\u00e5-hvid er teoretisk 1:2:1.
Den renavlede perlegr\u00e5 er en kraftig udtyndet sort med undertrykt anl\u00e6g for guldfaktor.<\/p>\n

Stribning<\/strong>
Denne tegning beror p\u00e5 en farvefordelingsfaktor som fortynder farven i striber. Faktoren er k\u00f8nsbunden og hanen har dette anl\u00e6g i dobbelt faktor (hvis den er renavlet) og er derfor i det ydre tegningsbillede lysere end h\u00f8nen. H\u00f8nen har kun anl\u00e6gget som en faktor, hvorfor de enkelte striber bliver bredere i den sorte og som helhed syner m\u00f8rkere. Bredde af striber er ogs\u00e5 afh\u00e6ngig af st\u00f8rrelse og l\u00e6ngde af fjer. Farvefaktoren udvirker ogs\u00e5 en fortynding af l\u00f8bsfarve og farve af n\u00e6b, og da h\u00f8nen kun har anl\u00e6gget enkelt, virker l\u00f8b lidt mere pigmenteret (gr\u00e5) end ved hanen. Ved tv\u00e6rstribede er hver fjer j\u00e6vn vekslende med sort og bl\u00e5-gr\u00e5 eller lys-gr\u00e5 striber p\u00e5 tv\u00e6rs af fjeren. Striberne l\u00f8ber lige over og rib er stribet. Ved hanen er striberne af ens bredde. Ved h\u00f8nen er den sorte stribe k\u00f8nsbunden i dobbelt bredde, og den virker derfor m\u00f8rkere end hanen. For at opn\u00e5 et skarpt stribningsbillede, skal fjerenden altid v\u00e6re sort og dun er stribet til skind. Gr\u00e5stribet er en grovere form for stribning med let b\u00f8lgede striber p\u00e5 tv\u00e6rs uden skarp afgr\u00e6nsning mellem de enkelte striber. Fjerenden kan v\u00e6re b\u00e5de lys eller m\u00f8rk. Bl\u00e5-gr\u00e5stribet og gul-hvidstribet har de samme tegningsanl\u00e6g og findes bl.a. ved Niederrheiner, her kaldes den gule for gul-sp\u00e6ttet.<\/p>\n

Legbarfarve<\/strong>
Legbarfarve er betegnelse for en farve som g\u00f8r det 100% muligt at k\u00f8nssortere daggamle kyllinger. Det er en kombination mellem vildfarve og stribning.<\/p>\n

Randet\/s\u00f8mmet<\/strong>
Her g\u00e6lder den samme tegningsform, bortset fra halefarven. Ved randede er halefarven i samme farve som randen, ved s\u00f8mmede er alle fjer i grundfarven med rand. Tegningsformen forekommer med guld eller s\u00f8lv som grundfarve og med sort rand\/s\u00f8m. Den mest korrekte form f\u00e5s p\u00e5 en bred fjer (Wyandot, Sebrigth).
Ved Sebrigth er alle fjer i grundfarven med en smal, sort s\u00f8m. Ved Wyandotter er kropsbefjeringen i grundfarven med smal sort rand og sort hale, samt at beh\u00e6ng har en gylden eller s\u00f8lvhvid glansrand. Ved guld bl\u00e5\/randet er randen bl\u00e5, ved guld hvid\/randet er randen cremehvid. Lidt udflydende tegning p\u00e5 grund af fjerstrukturen og lysere grundfarve finder vi ved gul sort\/s\u00f8mmet Orpington.<\/p>\n

B\u00e5ndet (flere rande)<\/strong>
Guldb\u00e5ndet (h\u00f8ne med b\u00e5ndtegning uden laksefarvet bryst), brunb\u00e5ndet, fasanbrun og dobbelts\u00f8mmet har det samme tegningsanl\u00e6g og varierer kun i intensitet eller tykkelse i grundfarven og b\u00e5ndtegningen. Grundfarven er en mere eller mindre m\u00e6ttet guldfarve med en dobbelt sort eller m\u00f8rkebrun rand som f\u00f8lger fjerformen ved h\u00f8nen. Tegningen virker ved at peber eller risling samles i bestemte omr\u00e5der p\u00e5 den enkelte fjer (fjerrand eller rib). Tegningsformen er lancet eller hesteskoformet med 3 til 5 b\u00e5nd. En lidt speciel tegningsform findes ved Tjekkiske Landh\u00f8ns \u2013 guldtegnet \u2013 hvor b\u00e5ndtegningen er lidt udvisket.<\/p>\n

Guld sort\/b\u00e5ndet er den oprindelige tegningsform for tegning med flere b\u00e5nd, der viser sig mere eller mindre korrekt tegnet eller intensiv i grundfarve og b\u00e5nd ved forskellige racer. Tidligere kaldtes varieteten agerh\u00f8nefarvet. Fjerranden er brun i mods\u00e6tning til sort ved fasanbrun. Fjerrib er oftest m\u00f8rk visende det 3. b\u00e5nd.
Hanen er egentlig guldhalset, men med brune tegninger i det sorte bryst. Ved guld bl\u00e5\/b\u00e5ndet er alle sorte eller m\u00f8rke b\u00e5nd fortyndet til bl\u00e5. Grundfarven er en lidt lysere brun. Ved brunb\u00e5ndet er h\u00f8netegningen mest perfekt skarp, men med en lidt lysere brun grundfarve end ved den guldb\u00e5ndede og uden sort ribtegning.
Hanen er med ens, j\u00e6vn guldbrun farve og kun svag sort tegning. S\u00f8lv sort\/b\u00e5ndet er s\u00f8lvvarianten med sorte b\u00e5nd. Hanen er med s\u00f8lvhalset med s\u00f8lvhvid halvm\u00e5netegning p\u00e5 bryst. Denne farve var f\u00f8rst kendt ved Brahma som m\u00f8rk, men hedder nu \u2013 s\u00f8lv sort\/b\u00e5ndet.<\/p>\n

Sort fasanbrun<\/strong>
Sort fasanbrun h\u00f8rer til gruppen \u2013 dobbeltrandet og er tegnet med en meget glansfuld sort dobbeltrand og i midten af fjeren et felt med grundfarve, det brune inderfelt med en sort stribe langs ribben, skal dog v\u00e6re omkranset af brunt. P\u00e5 grund af de smalle fjer ved kamph\u00f8nseracerne bliver tegningsformen mere lancetformet. Ved bl\u00e5 fasanbrun er tegningsfarven bl\u00e5. Ved hvid fasanbrun (Jubil\u00e8e) er tegningsfarven cremehvid, tilladt med sorte st\u00e6nk.
Dobbeltrandet tilsvarer tegningsformen ved fasanbrune, men bl.a. ved Barnevelder f\u00e5r vi her en mere pr\u00e6cis markeret tegning p\u00e5 grund af den noget bredere fjer.
Ved dobbelts\u00f8mmet har vi et brunt midterfelt med brun rib og uden sort langs ribben. Ved bl\u00e5 dobbeltrandet erstattes sort af bl\u00e5, hvilket ogs\u00e5 medf\u00f8rer at grundfarven bliver lidt lysere.<\/p>\n

Plettet (med lak), hvidplettet, dobbeltplettet og sort-stribet<\/strong>
Arveanl\u00e6gget for disse tegningsformer er t\u00e6t p\u00e5 anl\u00e6gget for s\u00f8m eller b\u00e5ndtegning. I den nye systematik har vi samlet alt plettegning \u2013 enten med sort (lak) plet eller med hvid plet. Den korrekte tegningsform for lakpletter ser vi ved Hamborgeren og den best\u00e5r af en stor, rund til oval sort plet p\u00e5 fjerenden, mens resten af fjeren er s\u00f8lvhvid eller guldbrun, dunfarve gr\u00e5bl\u00e5. Beh\u00e6ng med spids plet, styrefjer med halvm\u00e5neformet plet p\u00e5 grund af fjerstrukturen.
En lidt mindre og bredere plet ser vi ved Spidstoppede Appenzeller. En anden variation er tegningen ved Th\u00fcringer Sk\u00e6gh\u00f8ns. Her er pletten blevet bredere og st\u00f8rre og halefjer er n\u00e6sten sorte.<\/p>\n

Plettegning<\/strong>
Tegningsformen er en hvid st\u00f8rre eller mindre, helst V-formet plet p\u00e5 enden af fjeren. Vi har det ved Ancona, Wyandotter, Antwerpener Sk\u00e6gh\u00f8ns m.fl.
Der \u00f8nskes en pr\u00e6cis afgr\u00e6nsning mellem grundfarve og tegningsfarve. Som grundfarve har vi sort, r\u00f8d, bl\u00e5, perlegr\u00e5 og gul. Ved gul hvidplettet Fodbefjerede dv\u00e6rge er det egentlig en porcel\u00e6nsfarvet tegningsform, med hvid plet og perle og derfor er denne varietet \u00e6ndret til gul hvid\/porcel\u00e6nsfarvet i den nye systematik. Ved enkelte andre racer er plettegningen ikke s\u00e5 pr\u00e6cis, bl.a. Houdan. Her \u00f8nskes dog en j\u00e6vnt fordelt plettegning p\u00e5 hele kroppen. Da arveanl\u00e6gget for plettegning arves dobbelt til h\u00f8nerne \u00f8nskes hanerne avlsm\u00e6ssigt m\u00f8rkere for ikke at give alt for lyse h\u00f8ner. Der tillades 2 helt hvide svingfjer.<\/p>\n

Uregelm\u00e6ssig plettegning<\/strong>
Som farvevarietet er den ikke anerkendt i Danmark. Ved O-Shamo findes en varietet med hvid grundfarve og sort uregelm\u00e6ssig pletning p\u00e5 enkelte fjer.
Standardm\u00e6ssigt er i bl.a. Holland anerkendt den s\u00e5kaldte Exchequer-tegning ved Italiener. Grundfarven er her hvid, enkelte fjer har en sort plet, som er uregelm\u00e6ssig i form og st\u00f8rrelse. Dunfarven hvid. Pletten s\u00e5 glansfuld som mulig. Hale og vingefjer er overvejende hvide.<\/p>\n

Tegningsformen stribet<\/strong>
Tidligere s\u00f8lvsp\u00e6ttet Hamborger \u2013 er egentlig en tv\u00e6rstribet tegningsform. I den amerikanske standard er tv\u00e6rstribetheder betegnet ved \u201dtv\u00e6rstribet som Pl.R., tv\u00e6rstribet som Hamborger o.lign.\u201d Tegningsformen er med skarpt markerede sorte b\u00f8lgestriber p\u00e5 tv\u00e6rs af fjeren ved h\u00f8nen p\u00e5 s\u00f8lvhvid eller guldbrun grundfarve. Hanen er mest tegnet i grundfarven med enkelte fjerdele kants\u00f8mmet. Den mest korrekte farve har vi ved Hamborgeren, lidt st\u00f8rre striber ved Brakel og Campiner.<\/p>\n

En afledt tegningsform fra sortstribet er dobbeltplettet. H\u00f8netegningen viser her striberne p\u00e5 tv\u00e6rs af fjeren \u00e6ndret til en plet p\u00e5 hver side af rib. Den enkelte fjer har 3-5 pletter p\u00e5 hver side, afh\u00e6ngig af fjerst\u00f8rrelsen. Hanen ved denne tegningsform er n\u00e6sten uden tegning, kun halefarve og svag tegning ved bagl\u00e5r \u00f8nskes.
Mest korrekt m\u00f8der vi denne tegning ved \u00d8stfrisiske M\u00f6wen. N\u00e6sten tilsvarende er tegningen ved Frisenh\u00f8ns, ved hanen her er tegningsanl\u00e6gget lidt mere synlig p\u00e5 yderfarven. Ved Frisen har vi hvid tegning p\u00e5 gul grundfarve, sort tegning p\u00e5 s\u00f8lvhvid, citrongul, guldenbrun og r\u00f8d grundfarve. Ved alle n\u00e6vnte tegningsformer findes ogs\u00e5 en udtynding, den sorte lakplet er udskiftet til hvid og ses p\u00e5 gul eller chamoisfarvet grundfarve. Chamois hvid\/plettet er s\u00e5ledes den afledte tegningsform af \u201dlakplet\u201d og det ser vi bl.a. ved Th\u00fcringer Sk\u00e6gh\u00f8ns.<\/p>\n

Trefarvet \u2013 porcel\u00e6nsfarvet<\/strong>
Denne tegningsform har det samme anl\u00e6g som plettet, alts\u00e5 en grundfarve og en sort plet i fjerenden. Dertil ogs\u00e5 fjerspidsen (en del af den sorte plet) pigmenteret (hvid perle). Ved r\u00f8dbroget Orloff finder man den mest uj\u00e6vne tegningsform med r\u00f8dbrun grundfarve og upr\u00e6cis pletning. Pletningen er ved forskellige racer ogs\u00e5 afh\u00e6ngig af fjerstruktur og fjerst\u00f8rrelse. En mere pr\u00e6cis tegningsform med meget m\u00f8rkebrun grundfarve m\u00f8der vi ved brun sort\/porcel\u00e6nsfarvet Sussex.<\/p>\n

Den perfekte trefarvede tegning med m\u00f8rk gylden gul-brun grundfarve, sort plet og hvid perle er guld sort\/porcel\u00e6nsfarvet. Som forbillede for denne tegningsform er Fodbefjerede Dv\u00e6rge. Ved citron sort\/porcel\u00e6nsfarvet med lysgul grundfarve og s\u00f8lv sort\/porcel\u00e6nsfarvet med s\u00f8lvhvid grundfarve er pletterne sorte med hvid perle. Ved isabell porcel\u00e6nsfarvet (tidligere bl\u00e5-porcel\u00e6nsfarvet) er grundfarven cremefarvet med perlegr\u00e5 pletter og hvid perle.
Endelig er guld bl\u00e5\/porcel\u00e6nsfarvet med guldgul grundfarve og bl\u00e5 pletter og hvid perle. Ved denne farvevarietet er den bl\u00e5 farve ikke renavlet, hvorfor den i avl giver dyr med b\u00e5de sort, bl\u00e5 og hvid plet (plus hvid perle). Denne udspaltning er bl.a. med til at vise, at vores tidligere gul hvidplettet er en trefarvet varietet \u2013 gul grundfarve med en hvid plet og hvid perle, hvorfor denne farve i den nye systematik hedder gul hvid\/porcel\u00e6nsfarvet. Varieteten brun hvidplettet (tidligere sp\u00e6ttet) er egentlig ogs\u00e5 trefarvet. Farven findes ved gl. eng. dv\u00e6rg Kamph\u00f8ns. Det er en kombination af brun tegning og pletning som er mest tydelig ved h\u00f8nen.
Kropsfjer er her med brun grundfarve, sort risling (ikke endeplet) og en hvid perle i fjerspidsen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Fjertavler <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indhold opdateres snarest<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Bed\u00f8mmelse af racefjerkr\u00e6 <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Hvad er en race? <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hovedinteressen i et avlsarbejde er at skabe en race samt forbedre de best\u00e5ende. En race er en gruppe fjerkr\u00e6, i hvilken en bestemt kropsform er nedarvet fra generation til generation \u2013 ofte betinget af fjerdragtens konturer (omrids). Hertil kommer yderligere andre egenskaber \u2013 eller s\u00e6rlige kendetegn \u2013 som er med til at pr\u00e6ge en race. Det kan f.eks. v\u00e6re kamformen, selvom denne ogs\u00e5 ved den selv samme race kan variere.
Det kan evt. v\u00e6re top og sk\u00e6g \u2013 \u00f8reskivernes farve \u2013 l\u00f8benes farve \u2013 antal t\u00e6er samt evt. fodbefjering og mange, mange andre ting. Det, der i f\u00f8rste omgang danner skillelinjen mellem de forskellige racer er alts\u00e5 typen \u2013 kropsformen \u2013 selvom betegnelsen som n\u00e6vnt kan virke lidt vildledende, eftersom den synlige kropsform i mere eller mindre grad kan v\u00e6re p\u00e5virket af fjerdragtens konturer \u2013 omrids og struktur.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

En Italienertype er s\u00e5ledes mere udpr\u00e6get kurvet end en R.I.R. En Plymouth Rock har l\u00e6ngere ryg end en Wyandot. En Minorka har en s\u00e5kaldt rektangul\u00e6r kropsform med en svag h\u00e6ldning bagtil.
Indiske og de fleste andre kamph\u00f8nseracer er meget bredere over skuldrene end bagtil, enkelte racer med en lille ansats af rundryggethed o.s.v.
Alt dette er blot nogle f\u00e5 eksempler p\u00e5 nogle af de mange forskelligheder i type, der eksisterer blandt racefjerkr\u00e6et i dag. Avl for forbedring er fra begyndelsen gennemf\u00f8rt for at bef\u00e6ste visse \u00f8nskelige egenskaber og s\u00e6rlige kendetegn.
Man \u00f8nskede \u2013 f\u00f8rhen som nu \u2013 at skabe nye racer med visse s\u00e6rlige egenskaber og s\u00e6rpr\u00e6g ved at krydse de eksisterende racer indbyrdes.
Ved at s\u00e6tte sig et m\u00e5l, og ved at gennemf\u00f8re en meget omhyggelig udv\u00e6lgelse og sammenparring af avlsdyrene, er man n\u00e5et frem til at kunne p\u00e5vise at visse \u00f8nskede egenskaber og s\u00e6rpr\u00e6g kan overf\u00f8res fra den ene generation til den anden p\u00e5 nogenlunde regelm\u00e6ssig vis.
Alle disse ting i forening, som her er n\u00e6vnt, udg\u00f8r alts\u00e5 det vi i fjerkr\u00e6fagligt sprog betegner som en race.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Hvad er en varietet? <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indenfor hver race har der v\u00e6ret en naturlig trang til at udvikle forskellige farvekombinationer, eller \u2013 hvor der kun var tale om \u00e9n farve indenfor den p\u00e5g\u00e6ldende race \u2013 at skabe nye farve- og tegningsm\u00f8nstre, alts\u00e5 det vi kalder tegningsform p\u00e5 de enkelte fjer og fjerdele, kort sagt en varietet.
Her kommer man ind p\u00e5 begrebet en varietet, der ud over farve og tegningsform ogs\u00e5 kan v\u00e6re en anden form af f.eks. fjerstruktur, der bl.a. findes ved en race som Chabo, hvor der findes s\u00e5vel glatfjerede som kr\u00f8llede og silkeh\u00f8nefjerede.<\/p>\n

I alle tilf\u00e6lde er det n\u00f8dvendigt at fastholde typen (typelinjen) s\u00e5ledes som den er hos den oprindelige race og fastholde alle de egenskaber, der betinger denne.
Kun den ydre fjerdragts farve og tegningsform samt fjerstruktur bliver \u00e6ndret.
Hvad fjerdragtens farve ang\u00e5r, opdeler man disse varieteter i de ensfarvede og de tegnede.<\/p>\n

De ensfarvede:<\/strong>
Er hvide, sorte, gule og til dels r\u00f8de og bl\u00e5, selvom der ved de to sidstn\u00e6vnte varieteter spiller forskellige genetiske forhold ind, der s\u00e5ledes vil v\u00e6re n\u00e6vnt under de respektive racer\/varieteter.<\/p>\n

De tegnede:<\/strong>
Er varieteter, hvor hver enkelt fjer og fjerdel har et bestemt tegningsm\u00f8nster og som forekommer i en m\u00e6ngde forskellige kombinationer.
Hver enkelt kombination er dog stort set den samme, uanset hvilken race det drejer sig om.
Er der s\u00e5ledes tale om f.eks. s\u00f8lv sortrandede, er dette begreb \u2013 tegningsm\u00f8nstret \u2013 det samme, uanset hvilken race det g\u00e6lder.<\/p>\n

Konklusion:<\/strong>
Det er typen, der bestemmer racerne, mens det er farve, tegningsform og fjerstruktur, der bestemmer varieteten.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Hvorledes skabes en varietet? <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Vi skal ikke her komme n\u00e6rmere ind p\u00e5, hvorledes de forskellige racer i sin tid er blevet frembragt, men skal blot anskueligg\u00f8re, hvorledes ganske enkelte af vore mest kendte racer er skabt gennem forskellige sammenparringer og gennem mange \u00e5rs intenst avlsarbejde og m\u00e5ls\u00e6tning.
Under de enkelte beskrivelser af racer vil der ogs\u00e5 v\u00e6re angivet ganske kort, hvorledes de fleste racer menes opst\u00e5et, nemlig gennem m\u00e5lbevidst avlsarbejde \u2013 og ellers m\u00e5 man s\u00f8ge racernes historie i tidligere standardbeskrivelser.<\/p>\n

Det, vi i dag betragter som rene racer, kan i virkeligheden betegnes som renavlede krydsningsprodukter.
Ser vi f.eks. p\u00e5 en s\u00e5 fortrinlig og udbredt race som R.I.R., der er langt over 100 \u00e5r gammel som anerkendt raceh\u00f8ne, s\u00e5 er den en direkte efterkommer efter krydsninger af forskellige asiatiske racer.
Eller hvorledes skabte man Wyandotterne?
De oprindelige af denne race er opst\u00e5et efter krydsninger mellem Sebright og sorte og gule Chittagong.
Sebright stammer fra to engelske racer: Yorkshire Fasanh\u00f8ns og skotske Mooney.
Yderligere har Hamborgeren og den m\u00f8rke Brahma v\u00e6ret medvirkende, og efter \u00e5rtiers avlsarbejde blev den f\u00f8rste Wyandotte \u2013 den s\u00f8lvrandede \u2013 anerkendt og optaget i amerikanske standard i 1883.
P\u00e5 tilsvarende m\u00e5de er det g\u00e5et med praktisk talt alle andre racer.
Det er stadig avlsarbejde og udv\u00e6lgelsesarbejde, der har skabt og stadig skaber nye racer og varieteter ved sammenparring og omtanke i opdr\u00e6ttet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Hvorledes anerkendes en race? <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

At lave nye racer eller at frembringe nye farvearter ved de best\u00e5ende racer kr\u00e6ver opdr\u00e6ttersnilde.
Opdr\u00e6ttersnilde kommer af skabergl\u00e6de, og s\u00e5 er vi inde p\u00e5 sporet, der f\u00f8rer frem til de mangfoldigheder, der i dag findes af racer og farvevarianter indenfor vor racefjerkr\u00e6verden.<\/p>\n

For at der skal v\u00e6re mening med og alvor i det alt sammen, har vi inden for standardudvalget sat bestemte normer for anerkendelse af nye racer og farvevarieteter.
Med ordet\u00a0anerkendelse<\/em>\u00a0skal her forst\u00e5s, at der for racen\/farven udarbejdes en forel\u00f8big standard (m\u00f8nsterbeskrivelse) ud fra den evt. best\u00e5ende standard fra andre lande, eller ud fra den id\u00e9 og m\u00e5ls\u00e6tning\u00a0skaberen<\/em>\u00a0l\u00e6gger bag den race\/farve, der \u00f8nskes anerkendt og optaget i standarden.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Bestemmelser vedr. anerkendelse af nye farver og racer <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Racer eller farvevarieteter, der ikke i forvejen findes en standardbeskrivelse for i n\u00e6rv\u00e6rende standard, men som der findes en EE-standard for, fremstilles p\u00e5 en landsudstilling i et af de skandinaviske lande (k\u00e5ringsskue) f\u00f8rste gang til vurdering, kritik og bed\u00f8mmelse. Dyrene bed\u00f8mmes af en specialklubdommer efter tildeling af standardudvalget. Findes der ikke nogen specialklub for racen, bed\u00f8mmes dyrene af standardudvalget.
Det er en betingelse, at dyrene anmeldes og udstilles p\u00e5 en landsudstilling i min. 3,3.
Standardudvalget udf\u00e6rdiger \u2013 p\u00e5 grundlag af standarden i EE-medlemslandet \u2013 en forel\u00f8big standardbeskrivelse\/farvebeskrivelse, som der benyttes ved vurderingen og bed\u00f8mmelsen. Efter bed\u00f8mmelsen foretager standardudvalget \u2013 om forn\u00f8dent i samarbejde med den respektive specialklub \u2013 en evt. revidering af den forel\u00f8bige standardbeskrivelse for evt. \u00e6ndringer eller tilf\u00f8jelser. Godkendelse og optagelse i Skandinavisk Fjerkr\u00e6-Standard sker s\u00e5fremt 3,3 bed\u00f8mmes min. 1,1 med 2 \u00d7 94 p og 4 \u00d7 91 p. Udstilles der flere end 3,3 er det de bedste 3,3 der er g\u00e6ldende.<\/p>\n

NYOPDR\u00c6T<\/strong>
Nyopdr\u00e6t omfatter udelukkende racer og varieteter, hvortil der ikke findes nogen \u2013 ej heller international \u2013 standardbeskrivelse for. Racer og varieteter, der \u00f8nskes anerkendt og optaget i Skandinavisk Fjerkr\u00e6-Standard, skal anmeldes og udstilles som nyopdr\u00e6t p\u00e5 en landsudstilling i et af de skandinaviske lande (k\u00e5ringsskue), hvorefter racen\/varieteten vurderes. Anmeldelsen skal vedl\u00e6gges en kort beskrivelse (i tre kopier), der tydeligt omhandler opdr\u00e6ttet\/opdr\u00e6tternes tanker og ideer med nyopdr\u00e6ttet, racen\/varieteten.
Nye racer skal v\u00e6re afvigende p\u00e5 mindst 3 kardinalpunkter i forhold til eksisterende racer. Racen\/varieteten skal herefter udstilles som ungdyr (3,3) i samme race og farve naturligvis. I andet \u00e5r skal der udstilles 1,1 \u00e6ldredyr og 2,2 ungdyr og i tredje \u00e5r 3,3 ungdyr. Udstillingsperioden l\u00f8ber s\u00e5ledes for nyopdr\u00e6t over 3 \u00e5r (i max en 5-\u00e5rig periode).
G\u00e6ldende for h\u00f8ns, dv\u00e6rgh\u00f8ns, g\u00e6s, \u00e6nder, kalkuner og perleh\u00f8ns. 3,3 bed\u00f8mmes min. 1,1 med 2 \u00d7 94 p og 4 \u00d7 91 p.
Nyopdr\u00e6ttet m\u00e5 gerne v\u00e6re sammenbragte dyr, alts\u00e5 dyr fra forskellige opdr\u00e6ttere, der arbejder efter samme retningslinjer og m\u00e5l, alts\u00e5 efter samme forel\u00f8bige standardbeskrivelser. Efter anmeldelsen er indg\u00e5et \u2013 og p\u00e5 grundlag af opdr\u00e6tterens orientering og oplysninger \u2013 udf\u00e6rdiges der af standardudvalget en forel\u00f8big standardbeskrivelse, der s\u00e5ledes l\u00e6gges til grund for vurderingen, kritikken og bed\u00f8mmelsen i ovenn\u00e6vnte periode, dog med et forbehold for visse \u00e6ndringer.
Efter mindst 3 fremstillinger kan racen\/varieteten anerkendes, men standardudvalget kan dog sk\u00f8nne, at den p\u00e5g\u00e6ldende race\/varietet b\u00f8r udstilles endnu et \u00e5r eller mere, f\u00f8r resultatet er tilfredsstillende for en anerkendelse. Der udf\u00e6rdiges herefter en endelig standardbeskrivelse, hvorefter racen\/varieteten optages som till\u00e6gsblad til Skandinavisk Fjerkr\u00e6-Standard evt. gennem meddelelse i \u201dRacefjerkr\u00e6\u201d.<\/p>\n

BED\u00d8MMELSE AF NYE RACER<\/strong>
Ved bed\u00f8mmelse af nye racer og farvevarieteter m\u00e5 der udvises en vis smidighed og overb\u00e6renhed ved vurderingen og pointgivningen, hvorfor nogen indsigt og erfaring hos dommeren m\u00e5 kunne forlanges. F\u00f8rst derigennem kan nye racer og farvevarieteter fremmes, gennemarbejdes og dermed stabiliseres. Den indsigtsfulde og \u00f8vede dommer vil\/b\u00f8r altid kunne vurdere dette og give den rette kritik.
En indsigtsfuld og \u00f8vet dommer vil n\u00e6sten straks ved m\u00f8nstringen af et punkt kunne fastsl\u00e5, til hvilken gruppe fejlen (fejlene) m\u00e5 henf\u00f8res. Men her m\u00f8der man s\u00e5 det for afsigelsen af en fuldt retf\u00e6rdig dom s\u00e5 vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvilken straf, udtrykt i tal i henhold til punktv\u00e6rdiskalaen, skal man tildele? Dette kan nemlig ikke opg\u00f8res eller udregnes som et matematisk regnestykke, men m\u00e5 afg\u00f8res ved et praktisk forst\u00e5ende sk\u00f8n med standardens krav som m\u00e5lestok for \u00f8je.
Da standardens v\u00e6rdital svinger fra 5 til 30 i de enkelte grupper, b\u00f8r fradrag for fejl selvf\u00f8lgelig st\u00e5 i et rimeligt forhold til disse tal, og ligesom der for visse s\u00e6rlig vigtige punkter er ansat s\u00e6rlig h\u00f8je tal, b\u00f8r forefundne fejl selvsagt straffes med tilsvarende v\u00e6rdiforringelsestal.
De ganske sm\u00e5 fejl m\u00e5 selvsagt d\u00f8mmes forholdsvis mildt, medens lidt st\u00f8rre fejl stiller noget st\u00f8rre krav til dommerens h\u00f8je sk\u00f8n for vedkommende races ideal.
St\u00f8rre fejl kan v\u00e6re af s\u00e5 stor en gradst\u00f8rrelse, s\u00e5 det rette fradrag n\u00e6rmer sig \u2013 eller n\u00e5r helt ned til ubetinget udelukkelse \u2013 alts\u00e5 0, selv trods andre mulige gode punkter hos vedkommende dyr. Da der som bekendt ikke fremkommer \u00bd point ved den endelige afsagte dom, er det naturligt, der ved visse punkter m\u00e5 vurderes; denne vurdering giver i reglen sig selv, idet man temmelig ofte vil kunne placere det evt. overskydende \u00bd point under punktet helhedspr\u00e6g og det for racen typiske, alts\u00e5 kardinalpunktet(r).<\/p>\n

Hvad er en indsigtsfuld og \u00f8vet dommer?<\/strong>
Det m\u00e5 v\u00e6re den dommer, der daglig har sin gang blandt opdr\u00e6t og hos opdr\u00e6ttere, bed\u00f8mmer p\u00e5 et st\u00f8rre antal skuer s\u00e6sonen igennem, deltager i kurser og m\u00f8der, hvor de forskellige emner er til behandling, og derigennem s\u00f8ger at s\u00e6tte sig grundigt ind i de mange forskellige avls- og arvelighedsproblemer, som findes inden for racefjerkr\u00e6avlen, og som til stadighed opst\u00e5r ikke mindst inden for nye racer og farvevarieteter.<\/p>\n

\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Almindelige regler, der udelukker fra pr\u00e6miering <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Disse fejl udelukker i alle tilf\u00e6lde fra pr\u00e6miering \u2013 giver totalpoint 0 \u2013 men kun, hvor fejlene fremtr\u00e6der i absolut udpr\u00e6get grad.<\/p>\n

Alvorlige fejl, der straffes efter forekomstgraden<\/strong>
Visse fejl b\u00f8r ikke straffes lige strengt ved de forskellige racer eller varieteter, hvorfor fejl og alvorlige fejl = A-fejl er anf\u00f8rt under hver enkelt race eller varietet, tillige med evt. bem\u00e6rkninger, der s\u00e5ledes b\u00f8r iagttages.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Udstilling af \u00e6ldre dyr <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Tidligere var det ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at der blev udstillet \u00e6ldre dyr p\u00e5 udstillinger og k\u00e5ringsskuer. Dette er med \u00e5rene aftaget i erkendelse af, at \u00e6ldre dyr (bortset fra ganske specielle langhalede prydracer som Yokohama, Sumatra og enkelte andre racer, F\u00f8niks, Kamph\u00f8ns, Fodbefjerede dv\u00e6rge og visse g\u00e5seracer samt fasaner, der fordre op til 3 \u00e0 4 \u00e5r for at opn\u00e5 deres fulde fjerpragt) ikke kan holde den \u00f8nskede kondition og udstillingsform flere \u00e5r i tr\u00e6k.
\u00d8reskiver holder s\u00e5ledes ikke i form og farve, \u00f8jne- og l\u00f8bsfarve aftager, fjerdragten holder ikke den \u00f8nskede og fordrede struktur o.s.v.
Ved flere racer tages der et beh\u00f8rigt hensyn til disse ting ved vurderingen, men ved pointsbed\u00f8mmelse er det begr\u00e6nset, hvor meget hensyn der kan og b\u00f8r tages.
Tidligere antog man, at en pjusket og slidt fjerdragt var et godt tegn p\u00e5 flittig benyttelse af reden og m\u00e5tte derfor bel\u00f8nne dyret derfor.
Dette er efter bed\u00f8mmelsesregler i dag urealistisk, da en direkte d\u00e5rlig og mishandlet fjerdragt (uplejet fjerdragt) nemt kan g\u00e5 ind under ovenn\u00e6vnte begreb, og det kan selvsagt ikke v\u00e6re rimeligt at bel\u00f8nne en s\u00e5dan.
Det har udstillerne da ogs\u00e5 efterh\u00e5nden erkendt og i dag, hvor der udelukkende udstilles og bed\u00f8mmes efter eksteri\u00f8ret, m\u00e5 kravene til en fuldendt fjerdragt opfyldes, som \u00f8vrige stillede krav.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
S\u00e6rlige krav til (fordv\u00e6rgede) dv\u00e6rgracer <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Bed\u00f8mmelse af racefjerkr\u00e6 <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Bed\u00f8mmelse og ansvar <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hvorledes et dyr skal bed\u00f8mmes i alle enkeltheder, og hvor mange point der i hvert enkelt tilf\u00e6lde b\u00f8r gives p\u00e5 et bestemt punkt eller fratr\u00e6kkes for de forskellige fejl, kan ikke l\u00e6res ved l\u00e6sning. Det er en erfaringssag, og det er en foruds\u00e6tning, at den p\u00e5g\u00e6ldende dommer har indg\u00e5ende kendskab til den fjerkr\u00e6race, som vedkommende bliver sat til \u2013 eller p\u00e5tager sig \u2013 at bed\u00f8mme. Det er s\u00e5ledes meget vigtigt, at summen af det antal point, der gives ved bed\u00f8mmelsen af de enkelte karaktertr\u00e6k, st\u00e5r i et rimeligt forhold til dyrets eksteri\u00f8r som helhed.<\/p>\n

Men det er ikke nok at have fundet frem til det rette fradragspoint og dermed ogs\u00e5 totalpoint for de enkelte punkter p\u00e5 skalaen, man m\u00e5 ogs\u00e5 ved bed\u00f8mmelsen s\u00f8rge for at pointere \u2013 give oplysning \u2013 om fejlens karakter ved at give supplerende oplysninger i det dertil indrettede felt p\u00e5 pointskortet, eller give en understregning af det eller de enkelte dele, der har fejl og derfor har f\u00e5et fratrukket point.
Da der ikke kan ops\u00e6ttes nogen n\u00f8jagtig v\u00e6rdiskala eller skala for, hvor mange point der skal fratr\u00e6kkes for de enkelte fejl, uden at der til begge sider m\u00e5 gives en vis margen, er det ofte temmelig vanskeligt at afgive den retf\u00e6rdige bed\u00f8mmelse, der s\u00e5 ofte efterlyses, og her er det, at alle disse ting ikke kan till\u00e6res ved l\u00e6sning, men som n\u00e6vnt skal till\u00e6res gennem erfaring \u2013 dels som opdr\u00e6tter, dels gennem mange \u00e5rs erfaring i bed\u00f8mmelseskunsten.
N\u00e5r man ved bed\u00f8mmelse af fjerkr\u00e6 l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 de rent ydre forhold som fjerfarve, fjerstruktur, halestilling, kamform og lignende, der ingen forbindelse har med dyrets ydeevne eller andre egenskaber, der har produktionsm\u00e6ssig betydning, er det fordi de er med til at kendetegne de forskellige racer og farvevarieteter.<\/p>\n

Det kan v\u00e6re s\u00e6rdeles vanskeligt at fremavle fjerkr\u00e6 med fuldendt eksteri\u00f8r og med de karakteristiske s\u00e6rpr\u00e6g for de enkelte racer, men det er ikke mindre vanskeligt at fremavle fjerkr\u00e6, der ikke alene har et smukt eksteri\u00f8r, men tillige en god ydelse.
Alligevel har det vist sig, at dygtige avlere er i stand til at udstille fjerkr\u00e6, som ikke blot har et fortrinligt eksteri\u00f8r, men tillige er i stand til at kunne pr\u00e6stere en endog s\u00e6rdeles h\u00f8j ydelse.
Se endvidere afsnittet\u00a0Bestemmelser vedr. udstilling og anerkendelse af nye racer og varieteter<\/em>.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
H\u00f8ns: bed\u00f8mmelseskortet <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

BED\u00d8MMELSESKORTET<\/strong>
Pointskortet eller k\u00e5ringskortet er et og det samme og benyttes ved bed\u00f8mmelse af h\u00f8ns og dv\u00e6rgh\u00f8ns.
Som det fremg\u00e5r af det aftrykte pointskort, l\u00e6gges der st\u00f8rst v\u00e6gt p\u00e5 kortets \u00f8verste punkt:<\/p>\n

LIVSKRAFT, TYPE og KROPSFORM<\/strong>
(samt det for racen typiske). Under dette punkt er sammenfattet nogle af de vigtigste egenskaber og s\u00e6rpr\u00e6g hos det enkelte dyr, og her kan i alt tildeles 30 point.<\/p>\n

Livskraft<\/strong>
Betydningen af, at et dyr er i besiddelse af den forn\u00f8dne livskraft og at sundhedstilstanden er up\u00e5klagelig, er det altoverskyggende. Hos udstillingsdyr m\u00e5 der ikke kunne findes selv det svageste tegn p\u00e5 sygdom eller p\u00e5 manglende sundhed. Er dette ikke i orden, kan dyret ikke bed\u00f8mmes.<\/p>\n

Type<\/strong>
N\u00e5r en dommer har dannet sig et sk\u00f8n over dyrets livskraft og sundhedstilstand, bed\u00f8mmes dyrets racetypiske pr\u00e6g og kropsform ud fra den racebeskrivelse, der findes l\u00e6ngere fremme i bogen for hver enkelt race. God type hos et dyr er en meget v\u00e6rdifuld egenskab, som tyder p\u00e5, at der er foretaget et omhyggeligt, m\u00e5lbevidst og forstandigt avlsarbejde gennem generationer. Det m\u00e5 derfor formodes, at dyret selv vil kunne give afkom af den type, man tilstr\u00e6ber hos den p\u00e5g\u00e6ldende race.
God type er s\u00e5ledes noget, der m\u00e5 l\u00e6gges megen v\u00e6gt p\u00e5 og bel\u00f8nnes, mens der modsat m\u00e5 s\u00f8rges for at give tilstr\u00e6kkelige strafpoint (fradrag) i bed\u00f8mmelsen, hvor der er tale om en mindre god typelinje eller mangler i det racetypiske.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

Det for racen typiske<\/strong>
Dette sidste afsnit af det f\u00f8rste punkt p\u00e5 pointskortet har ligeledes stor tilknytning til kardinalpunkter, idet der her er tale om de s\u00e6rpr\u00e6g, der netop karakteriserer denne race og skal fremtr\u00e6de st\u00e6rkt, s\u00e5 man tydeligt kan se, at det er denne race med disse raceegenskaber og kendetegn, der er tale om.
Bestemte enkeltheder i karaktertr\u00e6kkene m\u00e5 der l\u00e6gges stor v\u00e6gt p\u00e5.
Med andre ord m\u00e5 dommeren have meget n\u00f8je kendskab til racen og vide, hvad der netop p\u00e5 dette eller disse punkter kr\u00e6ves, uden at lade sig bl\u00e6nde af andre v\u00e6sentlige fejl \u2013 henholdsvis goder.<\/p>\n

\n

PLEJE OG UDSTILLINGSTILSTAND (kondition)<\/strong>
For dette punkt kan der tildeles 10 point. Det er et punkt, som opdr\u00e6tteren hele tiden selv er herre over at kunne opn\u00e5 maximumpoint for.<\/p>\n

Pleje<\/strong>
Misr\u00f8gtede dyr h\u00f8rer ikke hjemme i et udstillingsbur. Dyr med lus eller andet ut\u00f8j g\u00f8r det heller ikke, og er der tale om nogen af de n\u00e6vnte ting i v\u00e6sentlig grad, b\u00f8r dyrene for dette punkt gives totalpoints 0.<\/p>\n

Udstillingsstand<\/strong>
Alle udstillede dyr b\u00f8r foruden at v\u00e6re plejet gennem omhyggelig pasning ogs\u00e5 v\u00e6re istandgjort til udstilling. Fjerdragten b\u00f8r v\u00e6re vasket, kam og \u00f8vrige hoveddele b\u00f8r v\u00e6re omhyggeligt rengjort og velplejet, og det samme g\u00e6lder l\u00f8b og t\u00e6er. Dyret b\u00f8r v\u00e6re burvant (v\u00e6re i dressur), s\u00e5 det pr\u00e6senterer sig i den stand og i den form, der er \u00f8nskelig for den p\u00e5g\u00e6ldende race. Alt for mange opdr\u00e6ttere fors\u00f8mmer denne tr\u00e6ning af deres dyr gennem l\u00e6ngere tid op til udstillingerne. F.eks. kan Kamph\u00f8ns, Langshan, dv\u00e6rg-Kochin og en lang r\u00e6kke andre racer overhovedet ikke bed\u00f8mmes fuldt retf\u00e6rdigt, dersom de ikke er i dressur (burvante).<\/p>\n

Kondition<\/strong>
Dyret skal v\u00e6re livligt og veloplagt, have en sund ansigtsfarve og interessere sig for sine omgivelser. Det skal vise god \u00e6delyst, selvom det kan v\u00e6re tr\u00e6t efter en l\u00e6ngere rejse og ophold i buret under uvante forhold. Til dette sidste er dog at sige, at den kyndige dommer altid vil tage sine forbehold, dersom der er tale om uforholdsm\u00e6ssigt d\u00e5rlige udstillingslokaler, iskolde rum i de koldeste vinterm\u00e5neder.<\/p>\n

\n

ST\u00d8RRELSE og V\u00c6GT (kropsrummelighed):<\/strong><\/p>\n

Her kan der ligeledes tildeles 10<\/em>\u00a0point:<\/em>\u00a0Et avlsdyr m\u00e5 have den forn\u00f8dne st\u00f8rrelse uanset art, dette g\u00e6lder s\u00e5ledes ogs\u00e5 dv\u00e6rgh\u00f8nsene, som omtalt i indledningen under afsnittet dv\u00e6rgh\u00f8ns. Dommeren m\u00e5 her \u2013 ligesom ud fra sin erfaring og kendskab til den eller de p\u00e5g\u00e6ldende racer \u2013 kunne afg\u00f8re, om dyret har den st\u00f8rrelse og v\u00e6gt, som standarden foreskriver, naturligvis under henvisning til dyrets k\u00f8n og alder.<\/p>\n

Ved bed\u00f8mmelsen af de store racer m\u00e5 dommeren ikke lade sig besn\u00e6re af, at dyret m\u00e5ske er velbygget og velproportioneret med evt. smuk farve, dersom det i realiteten er for lille efter standardst\u00f8rrelse og v\u00e6gt, og det samme g\u00e6lder blot modsat for dv\u00e6rge, der er alt for store uden egentlig at virke grove. I begge tilf\u00e6lde er der tale om afvigelser fra standardkravene, og der skal tildeles strafpoint (fradrag). Man m\u00e5 ogs\u00e5 g\u00f8re sig klart, at et magert, ranglet og knoklet dyr (is\u00e6r ved dv\u00e6rgene) meget ofte kan holde den foreskrevne standardv\u00e6gt, men alts\u00e5 ikke har den \u00f8nskede st\u00f8rrelse, er slet og ret for stor og grov, og straffes alts\u00e5 for st\u00f8rrelse, ikke for v\u00e6gt.<\/p>\n

Ved de forskellige racebeskrivelser er der ved hver race angivet en v\u00e6gt, denne v\u00e6gt er for f\u00f8rste tal angivelsen for almindeligt veludviklede ungdyr, medens tallet efter \u2013 er angivelsen for fuldt udviklede dyr.<\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
G\u00e6s, \u00e6nder og kalkuner: bed\u00f8mmelseskortet <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n

LIVSKRAFT, TYPE og KROPSFORM<\/strong>
(samt det for racen typiske).
Under dette punkt er sammenfattet nogle af de vigtigste egenskaber og s\u00e6rpr\u00e6g hos det enkelte dyr, og her kan i alt tildeles 30 point.
Livskraft:<\/strong>\u00a0Betydningen af at et dyr er i besiddelse af den forn\u00f8dne livskraft og at sundhedstilstanden er up\u00e5klagelig, er det altoverskyggende. Hos udstillingsdyr m\u00e5 der ikke kunne findes selv det svageste tegn p\u00e5 sygdom eller p\u00e5 manglende sundhed, er dette ikke i orden, kan dyret ikke bed\u00f8mmes.
Type:<\/strong>\u00a0God type hos et dyr er en meget v\u00e6rdifuld egenskab, som tyder p\u00e5, at der er foretaget et omhyggeligt, m\u00e5lbevidst og forstandigt avlsarbejde gennem generationer. Det m\u00e5 derfor formodes, at dyret selv vil kunne give afkom af den type, man tilstr\u00e6ber hos den p\u00e5g\u00e6ldende race. God type er s\u00e5ledes noget, der m\u00e5 l\u00e6gges megen v\u00e6gt p\u00e5 og bel\u00f8nnes, medens der modsat m\u00e5 s\u00f8rges for at give tilstr\u00e6kkelige strafpoint (fradrag) i bed\u00f8mmelsen, hvor der er tale om en mindre god typelinie eller mangler i det racetypiske.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n


Det for racen typiske:<\/strong>\u00a0Dette sidste afsnit af det f\u00f8rste punkt p\u00e5 pointskortet har ligeledes stor tilknytning til kardinalpunkter, idet der her er tale om at de s\u00e6rpr\u00e6g, der netop karakteriserer denne race og skal fremtr\u00e6de st\u00e6rkt, s\u00e5 man tydeligt kan se, at det er denne race med disse raceegenskaber og kendetegn, der er tale om. Ved de enkelte racer er under kardinalpunkter angivet bl.a. ved g\u00e6s og \u00e6nder om de har k\u00f8l, bugpose eller dobbelt bugpose \u2013 eller slet ingen k\u00f8ldannelse.<\/p>\n

\n
\n
\n

RYG, VINGER, BUG (K\u00d8L) og HALE (balance):<\/strong>
For dette punkt gives indtil 10 point: De krav der stilles her er meget forskellige for de forskellige racer, hvad der n\u00f8je fremg\u00e5r af de enkelte racebeskrivelser.
Ryg:<\/strong>\u00a0Form, l\u00e6ngde, stilling samt bredde af ryg, er s\u00e5ledes af stor betydning for visse races\u00e6rpr\u00e6g.
Vinger:<\/strong>\u00a0Vingernes st\u00f8rrelse, form og stilling samt deres placering p\u00e5 kroppen, er af stor betydning for helhedss\u00e6rpr\u00e6get. For lange vinger bl.a. ved g\u00e6s, der krydser over ryggen, er en fejl. Vingerne kan ogs\u00e5 v\u00e6re fejlagtigt placeret p\u00e5 kroppen, f.eks. for h\u00f8jt eller for lavt ansatte (ikke mindst ved flere anderacer er dette en ofte forekommende fejl).
Bug (k\u00f8l):<\/strong>\u00a0Udformning af bug \u2013 k\u00f8l \u2013 enkelt eller dobbelt bugposer er et v\u00e6sentligt punkt under racebeskrivelsen.
Hale:<\/strong>\u00a0Halens stilling og udformning yder ligeledes en stor indflydelse p\u00e5 dyrets races\u00e6rpr\u00e6g. I det hele taget l\u00e6gges der stor v\u00e6gt p\u00e5, at dyret har den halestilling, der er \u00f8nsket og foreskrevet for den p\u00e5g\u00e6ldende race.
Balance:<\/strong>\u00a0Er en samlet vurdering af de i afsnittet forudg\u00e5ende dele af dyret, f.eks. ryggens rette bredde og stilling, halens rette udformning og stilling samt vingernes rette udformning og navnlig stilling, der altid medvirker til at give dyret den rette balance, men ogs\u00e5 benenes stilling og placering under kroppen spiller her en v\u00e6sentlig rolle. Her er det af stor vigtighed, at dommeren udviser den allerst\u00f8rste forst\u00e5else ved bed\u00f8mmelse, idet et dyr, der evt. har \u2013 og skal have \u2013 et livligt temperament, let kommer ud af balance for et \u00f8jebliks nerv\u00f8sitet, hvorved bl.a. hale- og vingestilling ikke er den normale. Dette b\u00f8r et dyr ikke straffes for, men dommeren m\u00e5 afvente, til dyret atter er kommet i ro, inden vurderingen afsluttes.<\/p>\n

\n
\n

FJERDRAGTEN, FARVE OG TEGNING, OVER- OG UNDERFARVE.<\/strong>
For dette punkt gives indtil 20 point:
Her er det i f\u00f8rste r\u00e6kke fjerdragtens beskaffenhed (strukturen), der skal vurderes. Den skal f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re sund og glansfuld, de enkelte fjer og fjerdele skal have den forn\u00f8dne bredde med gode dun og fast tilliggende kroppen. Her g\u00e6lder undtagelsen ved Kr\u00f8lg\u00e6s som har en selvegen fjerstruktur.
Smudsig eller snavset fjerdragt eller direkte uplejet fjerdragt fradrages ikke i point under dette punkt, men h\u00f8rer under punktet \u00bbPleje og udstillingsstand\u00ab, og fratr\u00e6kkes points her, med skreven kritik i rubrikken \u00bbBem\u00e6rkninger\u00ab.

Farve og tegning:<\/strong>
Dommeren m\u00e5 p\u00e5se, at farverne er korrekte og korrekt placeret efter beskrivelsen for den enkelte varietet. Det samme g\u00e6lder for en korrekt fjertegning, begge dele har overordentlig stor betydning ved pointsgivning. Ved bed\u00f8mmelse af f.eks. hvide dyr \u2013 hvor der ingen farve- eller tegningsform er \u2013 m\u00e5 v\u00e6re meget kritisk og stille de allerstrengeste krav til ren fjerfarve uden f.eks. gulligt sk\u00e6r eller andre fejl, som vil v\u00e6re anf\u00f8rt under farvebeskrivelserne. Der er et utal af farve- og tegningsformer, og der kommer til stadighed nye. Dommerne m\u00e5 derfor v\u00e6re yderst forsigtige i deres vurderinger og have n\u00f8je kendskab til de farvevarieteter, de d\u00f8mmer

Overfarve:<\/strong>
Er den farve, som man umiddelbart ser ved at betragte dyret ovenfra, medens underfarven i og for sig er to dele, nemlig den farve man ser ved at tage dyret ud og vende bugen i vejret. Over- og underfarve her danner i realiteten begrebet yderfarve.

Underfarve:<\/strong>
Betragtes gerne slet og ret som den farve, der kommer frem ved at stryge mod dyrets fjerdragt og som mere korrekt hedder dunfarve.

Racer med top:<\/strong>
Enkelte racer findes med top. En speciel befjeret del, der skal vurderes og er et karaktertr\u00e6k for disse racer og vurderes derfor strengt s\u00e5vel i form, fjerkvalitet som farve og evt. tegning. Er en befjeret del og h\u00f8rer hjemme i dette afsnit \u2013 og h\u00f8rer ikke hjemme under hoved.
Der er forskel p\u00e5 top ved h\u00f8ns, g\u00e6s og \u00e6nder \u2013 den har ikke samme udformning af st\u00f8rrelse og er ikke placeret p\u00e5 hoved \/ nakke p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n

\n

L\u00d8B og T\u00c6ER:<\/strong>
For dette punkt gives indtil 5 point.
Her vurderes i f\u00f8rste r\u00e6kke l\u00f8benes form, l\u00e6ngde og placering i l\u00e5r. T\u00e6erne skal v\u00e6re velspredte og med det for racen foreskrevne antal, ligesom b\u00e5de l\u00f8b og t\u00e6er skal have den for racen, evt. varieteten foreskrevne farve. Sv\u00f8mmehud skal v\u00e6re veludviklet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
\u00c6gudstilling - \u00e6gbed\u00f8mmelse <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Den i standarden angivne \u00e6gv\u00e6gt ved de enkelte racer er mindstev\u00e6gten for ruge\u00e6g. Deraf f\u00f8lger at den ideelle \u00e6gv\u00e6gt er noget h\u00f8jere.
For at have et sammenligningsgrundlag ved \u00e6gbed\u00f8mmelse er derfor indf\u00f8rt derfor begrebet ideal \u00e6gv\u00e6gt.

\u00c6gudstilling:<\/strong>
\u00c6g til bed\u00f8mmelse for h\u00f8ns og dv\u00e6rgh\u00f8ns udstilles som samling med 8 \u00e6g.
\u00c6g til bed\u00f8mmelse for g\u00e6s, \u00e6nder og kalkuner udstilles som samling med 5 \u00e6g.

V\u00e6gt:<\/strong>
Den i Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard angivne v\u00e6gt for ruge\u00e6g er retningsgivende. Det h\u00f8jeste pointtal gives, n\u00e5r de udstillede \u00e6g passer til den angivne idealv\u00e6gt, ikke gennemsnitsv\u00e6gten, et stort \u00e6g kan s\u00e5ledes ikke opveje et mindre \u00e6g til en god gennemsnitsv\u00e6gt.<\/p>\n

\u00c6gform og ensartethed i samlingen<\/strong>
\u00c6ggets form er aflang og rund med en bred ende og en spids ende.
Luftbl\u00e6ren er placeret i den brede ende, ved friske \u00e6g er luftbl\u00e6ren forholdsvis lille.
Ved enkelte racer er der beskrevet en anderledes \u00e6gform.<\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n


Skaltykkelse, skalfarve og ensartethed<\/strong>
Skallen skal have den for racen typiske form, farve og struktur, v\u00e6re fri for pukler, linier eller revner.
Skalfarven er angivet i Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard sammen med evt. pletning eller mat overflade ved de enkelte racer. Ensartethed i farve foretr\u00e6kkes.
Skaltykkelse, ensartethed

Blomme, hvide \u2013 form, farve og konsistens<\/strong>
Blommens form, konsistens og farve vurderes.
Hvidens konsistens, den tykke del og den tynde del vurderes.

Renhed, skal m.v.<\/strong>
Vaskede \u00e6g bed\u00f8mmes h\u00f8jest med 6 point.
Snavsede \u00e6g fratr\u00e6kkes 2 \u2013 5 point

A-fejl: Udelukkelse \/ 0 point gives til:<\/strong>
\u00c6g med forkert siddende luftbl\u00e6re.
Revnede \u00e6g.
\u00c6g med blodpletter \u2013 her anvendes 1 stk. kontrol\u00e6g
Meget snavsede \u00e6g<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
\u00c6gv\u00e6gte <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indhold opdateres snarest<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Fortegnelse over racefjerkr\u00e6 <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indhold opdateres snarest<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
R\u00e6kkef\u00f8lge til udstilling <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indhold opdateres snarest<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
Klarg\u00f8ring til udstilling <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indhold opdateres snarest<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard \u00a0 Du er nu kommet ind p\u00e5 den digitale udgave af Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard, som er blevet til i samarbejde mellem racefjerkr\u00e6foreningerne i Norge, Sverige og Danmark i 2004 med senere rettelser. Online udgaven af standarden er en tro kopi af den velkendte, trykte udgave, og opdateres straks med de \u00e6ndringer, der m\u00e5tte komme.… L\u00e6s mere »Skandinavisk Standard<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"default","neve_meta_container":"default","neve_meta_enable_content_width":"on","neve_meta_content_width":100,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"on","footnotes":""},"class_list":["post-6573","page","type-page","status-publish","hentry"],"yoast_head":"\nSkandinavisk Standard - DFfR<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Skandinavisk Standard - DFfR\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard \u00a0 Du er nu kommet ind p\u00e5 den digitale udgave af Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard, som er blevet til i samarbejde mellem racefjerkr\u00e6foreningerne i Norge, Sverige og Danmark i 2004 med senere rettelser. Online udgaven af standarden er en tro kopi af den velkendte, trykte udgave, og opdateres straks med de \u00e6ndringer, der m\u00e5tte komme.… L\u00e6s mere »Skandinavisk Standard\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"DFfR\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/DFfR.Racefjerkrae\/?locale=da_DK\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-05-27T08:34:35+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/header-standard.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1500\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"686\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"285 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/\",\"name\":\"Skandinavisk Standard - DFfR\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/09\\\/header-standard.jpg\",\"datePublished\":\"2025-09-17T09:21:53+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-27T08:34:35+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/09\\\/header-standard.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/09\\\/header-standard.jpg\",\"width\":1500,\"height\":686},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/skandinavisk-standard\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Skandinavisk Standard\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/\",\"name\":\"DFfR\",\"description\":\"Danmarks Fjerkr\u00e6avlerforening for Raceavl\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/#organization\",\"name\":\"DFfR\",\"url\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/07\\\/salg-logo.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/07\\\/salg-logo.jpg\",\"width\":250,\"height\":250,\"caption\":\"DFfR\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/racefjerkrae.dk\\\/dffr\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/www.facebook.com\\\/DFfR.Racefjerkrae\\\/?locale=da_DK\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Skandinavisk Standard - DFfR","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Skandinavisk Standard - DFfR","og_description":"Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard \u00a0 Du er nu kommet ind p\u00e5 den digitale udgave af Skandinavisk Fjerkr\u00e6standard, som er blevet til i samarbejde mellem racefjerkr\u00e6foreningerne i Norge, Sverige og Danmark i 2004 med senere rettelser. Online udgaven af standarden er en tro kopi af den velkendte, trykte udgave, og opdateres straks med de \u00e6ndringer, der m\u00e5tte komme.… L\u00e6s mere »Skandinavisk Standard","og_url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/","og_site_name":"DFfR","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/DFfR.Racefjerkrae\/?locale=da_DK","article_modified_time":"2026-05-27T08:34:35+00:00","og_image":[{"width":1500,"height":686,"url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/header-standard.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"285 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/","url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/","name":"Skandinavisk Standard - DFfR","isPartOf":{"@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/header-standard.jpg","datePublished":"2025-09-17T09:21:53+00:00","dateModified":"2026-05-27T08:34:35+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/#primaryimage","url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/header-standard.jpg","contentUrl":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/header-standard.jpg","width":1500,"height":686},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/skandinavisk-standard\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Skandinavisk Standard"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/#website","url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/","name":"DFfR","description":"Danmarks Fjerkr\u00e6avlerforening for Raceavl","publisher":{"@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/#organization","name":"DFfR","url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/salg-logo.jpg","contentUrl":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/salg-logo.jpg","width":250,"height":250,"caption":"DFfR"},"image":{"@id":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/DFfR.Racefjerkrae\/?locale=da_DK"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6573","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6573"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6573\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9488,"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6573\/revisions\/9488"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/racefjerkrae.dk\/dffr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6573"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}