Af Bent Nielsen
Som seriøs opdrætter og udstiller af racefjerkræ, lader det sig ikke gøre at bringe sine dyr til en udstilling uden en del forberedelse hjemmefra, men først og fremmest er det selvfølgelig nødvendigt at dyrene er passet og plejet godt igennem hele opvæksten. At haner og høner ikke har gået sammen, og unghønerne derved fået beskadiget deres fjerdragt.
Fra dommerens side vil der altid være store krav til dyrets kardinalpunkter, altså racens kendetegn, samt dyrets helhedsindtryk, mv. som først rigtig kommer til udtryk når dyret er klargjort og sat op til udstilling.
Man skal huske på, at bare det at transportere sine dyr til udstillingen, sætte dem ind i et forholdsvis lille bur, er en kæmpe omvæltning og meget stressende for de samme dyr, som til daglig går stille og roligt rundt i den hjemlige hønsegård.
Det er en meget svær opgave for en dommer at bedømme et uroligt og nervøst dyr retfærdigt. Manglende burtilvænning giver ofte grund til diskussion imellem opdrættere, mange kan ikke forstå at når de kommer på udstillingen om søndagen, hvor dyret har vænnet sig til de ellers uvante forhold, bevæger det sig stille og roligt rundt i buret og det passer så ikke med den skrevne kritik og pointtallene, som var helt rigtig, da dommeren, om morgenen hvor bedømmelsen startede, brugte de 4 – 5 minutter der er til rådighed til det enkelte dyr. Kritikken kunne f.eks. være ”vingebæring bør være vandret” ”tydeligere markering af overlinie/halestilling”, ”bedre balance”, i grove tilfælde er dommeren også i sin gode ret til at trække dyret i punktet ”udstillingsstand”.
Det er ikke alene stressende for dyret, at der ikke er brugt tid på burtilvænning, men også uheldigt for opdrætteren, der måske går glip af en flot og velfortjent ærespræmie, eller en af de eftertragtede vandrepokaler, da de urolige dyr, ikke vil vise de kvaliteter, de ellers er i besiddelse af.
Selvom et udstillingsdyr, er i den fineste dressur og opdrætteren har gjort et stykke arbejde, for at udstillingsdagene ikke skal tage så hårdt på det, er det en barsk omgang at komme igennem. Måske med en lang transport til udstillingslokalet, måske i en transportkasse, med lidt for små rum til racen, hvor dyret dårligt kan rejse sig op, eller vende sig eller for få og for små lufthuller. Derefter i et udstillingsbur i flere dage og heller ikke med det sædvanlige foder i truget. Og er det et af topdyrene i rækken, er der ikke ro på noget tidspunkt, alle vil se det stå til de 97 point der er skrevet på bedømmelseskortet. Så det er ikke så mærkeligt, at de fleste dyr kommer mange gram lettere hjem, hvor de bør have mindst 3 ugers rekreation, inden det måske går løs på en ny udstilling.
Mange skuffelser kunne undgås hvis ikke de samme dyr blev slæbt fra udstilling til udstilling, hvor så opdrætteren forventer at det høje point, der blev givet på den første udstilling, får det også ugen efter og ugen efter igen. Man ser ikke at dyret bliver træt og endnu mere stresset og naturligvis ikke kan vise sig fra sin bedste side flere uger i træk.
Flere problemer kan undgås og flere point kan tjenes, ved inden udstillingen at arbejde lidt med sine dyr. Burtilvænning er ikke at spærre sine dyr inde i et bur 14 dage før udstillingen, men ca. tre uger før udstillingen at vælge de dyr ud, der skal repræsentere ens hønsehus og så en halvtimes tid hver dag tage dem i hånden og sætte dem i et udstillingsbur, hvor man så kunne give dem en godbid, et æble, kogte ris, fuglefrø eller hvad man nu kan finde på, noget man ved sine dyr gerne vil have. Der er også forskel på, hvor meget de enkelte racer kræver af burtræning eller dressur, blandt de mest krævende er racer som Moderne Engelske Kamphøns og Langshans, som uden dressur ikke vil få en retfærdig bedømmelse. Blandt de mindre krævende racer, er de store tunge racer, hvor de fleste er rolige og tamme af natur.
De første gange, vil dyret selvfølgelig være meget uroligt, men allerede efter nogle få dage vil man kunne mærke, at dyret bliver roligere og roligere, for hver gang man har det i hånden, og i buret vil det bevæge sig stille og roligt rundt og være helt tryg ved de lidt trange og uvante forhold.
Ofte har man flere haner, der går i det samme rum i sit hønsehus og vi ved jo alle at der kan opstå slagsmål, især hvis en eller flere fjernes og efter et stykke tid sættes tilbage igen. Det bør dog ikke give problemer, blot af fjerne udstillingsdyrene den halve time dagligt de skal i træningsburet. Får man det evt. til at passe sådan, at de bliver sat tilbage i flokken, samtidigt med at der fodres vil der ikke være problemer med hanekamp.
Som ugerne går, og forberedelsen fortsætter, vil man til sidst nærmest kunne forme dyret, så det står i den optimale stilling: rette vingerne på plads, med en finger under næbet løfte hovedet til den rette stilling, bagfra skubbe halen op i den rette højde. Det tager selvfølgelig en del tid, at sætte sine dyr op til udstilling, har man ikke det, er det bedre at anmelde et par stykker mindre og så dem man udstiller, er i tip top træning.
I træningsburet er der også meget større mulighed for at få øje på de fejl, man måske havde overset, da dyret gik i flokken. Såsom andefod, skævt næb, dårlig øjenfarve og lignende. Ingen af os har jo lyst til at betale stadepenge, for at få et stort rundt ”0”.
Er det hvide dyr man opdrætter, er det nødvendigt at vaske dem helt fra inderst til yderst, dette er en særlig hård omgang og kun ganske få dyr, der har en helt speciel god kondition, kan tåle at blive vasket og udstillet mere end en gang.
Det med at vaske hvide dyr, er noget af en opgave, der startes 5 til 6 dage før udstillingen. Det er svært nok med en dværgrace, men næsten umuligt at være ene om, med en stor race. Som nybegynder, vil det være en stor fordel, at få hjælp og gode råd fra en mere erfaren opdrætter, i denne disciplin. Alle opdrættere af hvide dyr, har deres egen måde at vaske på.
Grundprincippet er, at dyret først overbruses med lunkent vand, når det er gennemvådt, tilsættes et vaskemiddel, som kan være alt fra hårshampoo til sæbespåner, eller et specielt mildt vaskepulver til gardiner, hvori der er et blegemiddel, som kan være med til at gøre fjerdragten ekstra hvid. Herefter er det meget vigtigt, at alt sæbe skylles eller bruses, meget grundigt ud. I sidste hold skyldevand kan der evt. tilsættes et blåt stof, som hedder ultramarin, men overdriv nu ikke med dette, da dyrene nemt kan blive mere blå end hvide.
Derefter skal de tørres godt og grundigt, først med et håndklæde, derefter med en føntørrer eller under en god gammeldags tørrehjelm, men ikke tørre 100% færdigt, men måske 85%, og så lade dyret stå, evt. i transportkassen, natten over, i et rum med stuetemperatur. Næste morgen, vil der så forhåbentlig være, det flotteste hvide dyr i kassen, som kun venter på at komme ud i et opvarmet rum eller bur, for i fred og ro at få fjerdragten sat rigtigt på plads igen.
Det sidste man så bør gøre, aftenen før, eller på dagen hvor dyrene skal afleveres på udstillingen er evt. at fjerne en strittende kropsfjer, studse de små håragtige fjer på issen, så den typiske og velformede kam, bliver så synlig som muligt. Husk også, at se efter, om der skulle være utøj, oftest i bagdunene, og evt. der og under vinger, give en gang forebyggende utøjsspray, så har udstillingsdyrene heller ikke noget med hjem.
Lige inden dyrene bliver sat ned i transportkassen, af en størrelse som passer til racen, med et godt lag nyt frisk strøelse i, skal hoveddele samt løb og tæer have en gang olie, evt. kamglans, som er en specielt fremstillet olie til formålet, der fremhæver hoveddelenes og løbenes farve, der holder hele weekenden, og får udstillingsdyret til, at se endnu mere velplejet ud.
Der er ingen tvivl om, at det lønner sig i bedømmelsen at bruge tid på dressur, vask og klargøring. Er der noget, der virkelig kan dupere en dommer, så er det et velplejet, typisk dyr, der stille og roligt, uden at flagre op, vil lade sig bedømme, beundre og samtidigt vise sig fra sin allerbedste, racetypiske side.
Her i efterårsmånederne afholder mange specialklubber en hønsedag eller lokale klubber en dag- eller aften, hvor det er muligt at komme med nogle af sine dyr, som en dommer vil se lidt nærmere på. Enten hvor gode de er eller hvor alvorlig den fejl eller mangel er, man selv har fundet. Er fejlen til udelukkelse og 0 point, eller kun til fradrag af et enkelt point?
Mød op og vær en del af hyggelige og lærerige timer omkring vores hobby, med opdræt af racefjerkræ.