Spring til indhold
Hjem » Blind høne?

Blind høne?

Hvordan en blind høne kan se

Ordsproget „Også en blind høne kan finde et korn” viser sig at have mere sandhed i sig, end man måske umiddelbart tror. I denne fjerde og sidste artikel om hønsenes sanser, skal vi se på hønsenes syn. Artikel er skrevet med inspiration fra professor Per Jensens nye bog, ’Verdens mest almindelige fugl – en kærlighedserklæring til høns’.

Det er faktisk rigtigt, at en blind høne kan opfatte lys og dets skiften. Dette skyldes en kirtel kaldet pinealkirtlen, der ofte omtales som „det tredje øje”. Kirtlen, der sidder højt oppe i hjernen, registrerer lysets variationer gennem kraniets knogler. Den styrer blandt andet produktionen af hormonet melatonin og er derfor en central regulator af hønsenes døgnrytmer og årets cyklus.

Denne ekstreme følsomhed over for lys betyder, at selv små ændringer i lysets styrke kan påvirke hønsenes adfærd. For eksempel kan en blind høne mærke, når dagene begynder at blive længere i foråret, hvilket igangsætter deres æglægning. Nogle af jer tænder måske lys i huset om morgenen, for at holde gang i æglægningen hele året.

Til gengæld har hønsene også en sårbarhed. Deres evne til at se om natten er begrænset – faktisk er de stort set blinde i mørke. I naturen ville de søge højt op, fordi de vil være forsvarsløse mod rovdyr i mørket. Jeg har selv gjort mig skyldig i at holde lyset i huset tændt længere end der var lys udenfor, for derefter at slukke lyset brat, fordi jeg brugte en simpel timer. Og det duer ikke – hønsene kan slet ikke finde pinden i mørket.

Farver, som ikke findes

Høns ser verden på en langt mere farverig måde end mennesker. Hvor vi kun har tre slags ”tappceller”(kender ikke den danske oversættelse) i vores nethinde – som opfatter rødt, grønt og blåt – har hønsene en ekstra ”tappcelle”, der gør dem i stand til at se ultraviolette farver. Dette giver dem adgang til et meget bredere spektrum af farver og nuancer.

Hønsenes evne til at se ultraviolet lys betyder, at deres verden er fyldt med mønstre og detaljer, som vi mennesker ikke kan opfatte. For eksempel kan høns skelne forskelle på fjerdragten mellem hanner og hunner hos andre fugleracer, der ser identiske ud for os. Hønsene bruger også deres skarpe syn til at vurdere hinandens sundhedstilstand.

Hønsenes panoramaudsigt

Hønsenes syn giver dem en panoramisk opfattelse af deres omgivelser. Deres øjne udgør omkring 10 % af hovedets totale vægt og er strategisk placeret på hver side af hovedet. Dette giver dem et synsfelt på mindst 300 grader. De kan se både, hvad der sker bagved og foran dem, samtidig med at de holder øje med eventuelle trusler fra oven. Synsfeltet fra de to øjne overlapper kun i et lille smalt område.

Derfor har hønsene kun dybdesyn lige foran næbbet. Det er til gengæld vigtigt, når de søger efter frø på jorden og skal ramme rigtigt, når de pikker det op. Men en høne kan alligevel danne sig et ret godt billede af afstand og forhold mellem forskelligt ting ved at flytte hovedet frem og tilbage, eller ved først at kigge med det ene øje. Jeg har selv lagt mærke til disse bevægelser, når jeg hånd-fodrer mine høns. Hovedet bevæger sig frem og tilbage, fra side til side – for derefter at ramme majsene i kornblandingen MEGET præcist,-)