Af Birger Miller
Fredag
Den 24.25. og 26. april var vi 6 medlemmer af specialklubben for Fodbefjerede dværge i Belgien for at se på de små belgiske dværgracer, primært Ukkelse, Everberg og Grubbe. Vi drog af sted fra Horsens fredag den 24. april klokken 03.30 i en lejet en bil med plads til syv, og det var Simon Christensen fra Jegindø der kom med den. De øvrige deltagere var Peder Pedersen, Finn Laursen, Alf Hansen, Thomas Bach Hansen og Birger Miller. Det var de to unge, Simon og Thomas, der skiftevis kørte bilen på turen.
Vi havde to besøg fredag og havde reserveret bord til en gang aftensmad klokken 20.00 på restaurant Kallebasse i Koekelare. Det skulle vi nå inden indkvarteringen på B&B Nieuwhof i byen Gistel i Flandern. Første besøg var hos den unge opdrætter Kevin le Duck i byen Idegem. Kevin opdrætter den haleløse Grubbe i flere farver bl.a. sort og hvid og hustruen Melissa opdrætter den haleløse Everberg også i flere farver bl.a. guldsort og guldhvidporcelænsfarvet. Melissa og Kevin bor inde midt i byen i et istandsat hus, helt sammenbygget med nabohusene, som rigtig mange steder i Belgien. Et muret hønsehus lå bagerst i haven og fyldte havens bredde. Der var fire lange smalle løbegårde til de fire stammerum. Desuden var der 21 små parringsrum til 1,1 eller 1,2 i den ene side af hønsehuset. De små stammerum til 1,1 eller 1,2 er meget brugt i Belgien indenfor disse racer.
Et kuriosum, mens vi står i Kevins have, kommer en lille bil kørende/humpende på togskinnerne. Manden vinkede til os og vi vinkede selvfølgelig tilbage. ”Det er min far” sagde Kevin. Fem minutter efter passerede et tog. Og vi måtte trække på smilebåndet da faderen igen kørte på skinnerne, bare den modsatte vej, kort efter at toget havde passeret. Det tror jeg ikke ville ske i Danmark. Men da sønnen Kevin arbejder ved banen, så kendte han nok togtiderne!!!
Vi fik en dejlig kold belgisk øl og en hyggelig snak på Kevins terrasse inden turen gik videre i samme by Idegem. Vi skulle besøge en anden ung, men Ukkelse opdrætter, Karel Deschuymer. Både Kevin og Karel havde Alf og jeg mødt tidligere i Wavre, Belgien på en udstilling for belgiske racer i 2019. Karel bor med sine forældre på en kæmpe skrånende grund og tilhørende mark, hvor familien havde en mindre flok får gående. Hønsehusene og de indhegnede områder, der skulle gøre det ud for volierer, lå på det nederste stykke af haven. Her var Ukkelse i flere farver, sort, hvid, guldsort og guldhvidplettet, isabel og lidt sorthvidplettet. Mange af farverne i en fin kvalitet. Karel`s sprogkunskaber ud i det engelske var således, at moderen var med på sidelinien, som en ekstra gardering. Det var rigtig hyggeligt at møde dem begge, og komme rundt og se de mange forskellige varieteter af Ukkelse. Vi måtte sige pænt nej tak til en forfriskning på terrassen, da vi nu var meget tidspresset og skulle nå restauranten Kallebasse klokken 20.00.
Vi nåede lige nøjagtig at komme til restauranten til tiden og restauranten svigtede ikke med hensyn til det kulinariske eller hvad angår den gode belgiske øl. Godt mætte og lidt trætte kunne vi i skumringen begive os ud til B&B Nieuwhof, som lå et kvarters kørsel fra restauranten ude mellem markerne. Efter et godt glas af Peders dejlige rødvin i de bløde sofaer, var det på hovedet i seng.
Lørdag
Næste morgen var vi oppe, så vi kunne få morgenmad klokken 08.30, inden vi skulle ud på fire besøg i løbet af lørdagen. Men først skulle vi se Belgian Blue. De gik ude på markerne mange steder i Belgien og altså også her nede af vejen tæt på B&B Nieuwhof. Belgian Blue er en stor belgisk kvægrace.
Første besøg var hos Sarah og Maarten Samyn i Leke. Maarten opdrætter Ukkelse og lidt Everberg i de mere vanskelige og sjældne varieteter som, sølvvagtelfarvede, isabelhvidporcelæn og isabel. Fire små huse med etage, så der var otte rum med udgang til volierer, var sat fint op i haven. Rugemaskine og varmekasser til kyllinger var i et havehus placeret ved siden af hønsehusene. Anderledes og spændende at se.
Maarten er ved at få sat skik typemæssigt på de sjældne farvevarieteter. Næste besøg var hos hans onkel Jaak Bolle, som er omdrejningspunktet for denne tur. Rita og Jaak bor i byen Koekelare og Jaak opdrætter Everberg i 8-10 varieteter. Han har virkelig øje for typen, den sidder lige i skabet. Jaak har leveret dyr til hele Europa og indenfor Everberg verdenen kender alle ham. Jaak har også Chabos, et par stammer af fineste kvalitet gik i et par mindre hønsehuse ved siden af lidt Figuritas (duer). Der gik også en enkelt stamme Chabos i det 8-10 rums store hønsehus med store lange og smalle volierer bagerst i den smukke have. De mange blomster, træer og buske og små hyggekroge og Rita`s lille voliere med kanariefugle fuldendte det smukke indtryk. Rita havde inviteret på frokost, inden vi skulle have Jaak med til Frankrig, til vort næste besøg. Men først viste Jaak vores Simon Christensen en stor bog om Chabos, som forfatteren var 15 år om at skrive. Den japanske premierminister havde sat sin autograf i bogen. To hundrede eksemplarer var bogen udgivet i. De 100 var sendt til Europa og 100 til Japan. For en god ordens skyld skal nævnes, at Jaak Bolle er sekretær i den Belgiske Chabosklub og har besøgt opdrætterne i Japan.
Efter en lækker frokost var der afgang til Frankrig, for at besøge den unge dyrlæge, Nathan Dumortier. Nathan har sine Everberg, Ukkelse og Grubbe hos sine forældre, og de bor i en lille by ikke ret langt fra den belgiske grænse. Nathan har Alf og jeg også tidligere mødt i Wavre 2019, og vi har haft et ønske om at besøge ham længe. Han er knalddygtig ud i opdræt af Everberg og Grubbe. Han har siden han var 10-12 år besøgt Jaak Bolle i Koekelare hvert år. Igen her, alle små huse, som hundehuse og volierer var placeret i højre side i den parklignede have. Her gik der små stammer på 1,4 eller 1,5 i flere forskellige farver. Dyrene havde frit udløb, så de må ikke være bange for mink, mår eller ræv. Der var dog net over af hensyn til rovfugle. Men ingen isolerede huse og masser af små haner der galede, dog ikke højt. Et forholdsvis stort skur med gennemsigtige tagplader, hvor lyset kunne komme igennem, gjorde det ud for hønsehuset om vinteren og når stammerne skulle sættes sammen. Havde ikke tal på hvor mange rum der var, men der var mange. Solen og varmen gjorde det godt på den store terrasse med udsigt til hele haven. Vi blev igen budt på en forfriskning, øl, sodavand m.m. under en parasol og snakken gik rigtig godt Belgiere, franskmænd og danskere imellem. Det var ved at være sidst på eftermiddagen og vi skulle nå, at køre tilbage til Koekelare med Jaak og komme til B&B Nieuwhof og få et hurtigt bad og en omklædning. Vi skulle jo spise på restaurant ”The Redtorn” i Koekelare klokken 20.00, hvor vi havde inviteret Rita og Jaak Bolle. Men først kunne vi lige nå at besøge endnu en af Rita og Jaak`s nevøer med hang til opdræt af Everberg, nemlig Jonathan Vandewatere. Han boede også inde midt i byen Koekelare i et hus, han er ved at sætte i stand. Jonathan er selvstændig tømrer, og for at komme om til hønsene og en lille hestestald, skulle vi igennem en garage fra gaden. Jonathan havde bygget et rigtig flot 10-12 rums hønsehus med volierer til bagerst i haven og det var primært Everberg i sort og guldsortporcelænsfarvet, men også lidt blå og gulhvidplettet, gik der i haven. Men tænk, der var plads til mindst 2 heste i den lille stald i en have inde midt i byen!!! Det kunne ikke forekomme i Danmark. Men charmerende og dejligt at se.
Klokken nærmede sig 20.00 og vi måtte tage afsked med Jonathan og begive os hen til restauranten. Vi havde en fantastik aften med 2 retter belgisk mad og vin, som vi lod Rita og Jaak bestemme. Snakken gik forrygende og vi forsøgte at få Rita og Jaak til at besøge os i Danmark til næste år, så nu må vi se. De skal være hjertelig velkommen. Til kaffen var restauranten så flinke, at skænke os en Bailey på husets regning. Vi måtte til at tage afsked med de to dejlige mennesker, efter en rigtig hyggelig aften.
Søndag
Vi skulle tidlig op søndag morgen for at køre klokken 06.00. Vi havde jo en køretur på ca. 9 timer og yderligere 2 timer for Simon for at komme til Jegindø. Vores værtinde havde smurt 2 sandwich pr. mand og vi måtte fylde termokanden med kaffe inden vi kørte, bare vi var stille.
En ting er helt anderledes i Belgien, end i Danmark, hvad angår retten til at opdrætte lidt dværghøns eller duer på din grund. Du skal tilsyneladende ikke have tilladelser af kommunale myndigheder til at opføre hønsehus på din egen grund og der er slet ingen forbud mod antal af høns, duer, hanegal m.m. Danmark er et EU land som Belgien, men vi har tilsyneladende vidt forskellige, regler hvad angår hønsehold. Ingen af de opdrættere vi mødte, kendte til restriktioner om hønsehold fra myndighedernes side. Det kan da ikke passe, at man som dansker snart skal flytte til Belgien for at kunne opdrætte lidt dværghøns eller duer!!!!!! Jeg tror, at vi i Danmark bør overveje, at føre en sag for EU domstolen, om retten til at have lidt dværghøns inkl. hane i bymæssig bebyggelse. Jeg kender ikke de juridiske regler indenfor EU. Men når man må holde høns og duer i byerne i Belgien og ikke i Danmark, så er der et eller andet herhjemme, der er helt forkert i mine øjne. Men det er der forhåbentlig nogle der på et tidspunkt kan svare på.
Men godt trætte var vi i Horsens sidst søndag eftermiddag, og jeg vil sige tusind tak til jer alle for en fantastisk tur, og til Thomas og Simon fordi I var så flinke at køre med os ”gamle”.