Spring til indhold

Ancona
– Racekendetegn

HANE:
Krop: middellang, ret dyb, lige fra hals til hale, dunene korte.
Hals: middellang, smukt krummet med rigeligt behæng, der falder godt ud over skuldrene.
Ryg: middellang, bredest over skuldrene, svagt skrånende mod sadel
Vinger: store, højtbåret og liggende tæt til kroppen.
Sadel: fyldig og med let svaj op imod halen.
Hale: stor, vel udbredt, båret i en vinkel på højest 45°, seglfjerene lange og brede, sideseglfjerene rigelige og vel krummede.
Bryst: vel afrundet og fremtrædende.
Bug: fyldig, velafrundet
Hoved: middellangt, næsten rundt, issen smukt hvælvet.
Ansigt: glat og fint.
Kam: enkelt, lidt over middelstor, lige, opretstående fast stillet på hovedet, 5-6 tydeligt fremtrædende, dybtskårne velformede takker. Kammen går godt tilbage over hovedet, ikke for nær til nakken, glat og fri for udvækster eller bugtninger.
Hagelapper: lange, tynde og velafrundede, fint byggede, fri for folder og rynker.
Øreskiver: lidt bredt mandelformede, ikke for store, glatte og liggende tæt til hovedet.
Øjne: fyldige og livlige, rødbrune.
Næb: kraftigt ikke for langt, smukt krummet.
Lår og løb: faste, ikke for lange.
Tæer: vel adspredte og lige.

HØNE:
Krop: middellang, lidt dyb og fyldig, lige fra hals til hale, dun veludviklede.
Hals: ret lang og fint krummet.
Ryg: let buet og skrånende fra skuldre, til midt på ryggen, derfra stigende i et let svaj mod halen.
Vinger: store, godt foldede, liggende tæt til kroppen.
Hale: lang, fyldig og båret i en vinkel af 40°.
Bryst: vel udviklet, fremtrædende og velafrundet.
Bagparti: fyldigt med rigelige, korte dun.
Hoved: som hanens, dog gerne mere rundt.
Næb og øjne: som hanens.
Kam: enkel, lidt over middelstor med helst 5 velformede dybe takker, den forreste tak og kammens forparti opretstående, den øvrige del af kammen gradvis faldende over til den ene side, fin af væv og fri for rynker og folder.
Øreskiver: mandelformede, glatte, tynde og sluttende tæt til hovedet.
Hagelapper: ikke alt for store.
Lår: ikke for lange.
Løb: nærmest tynde.
Tæer: vel adspredte og lige.

A-fejl: Hvidt i ansigtet i udpræget grad, mere end 1/3 rødt i øreskiverne, grønne eller anderledes farvede løb end foreskrevet, stærkt hængende eller for lavt bårne vinger, manglende synlige lår.

Fejl: Ubetydeligt hvidt i ansigtet på ældre haner, svagt grønligt skær på ydersiden af løb, mindre rødt i øreskiverne.


Landsudstilling Herning 2025,
96 point,
Opdrætter: Morten Lund, Horsens,
Foto: Tina Gundesen

SORT/HVIDPLETTEDE
HANE og HØNE:
Næb: gult, hornfarvet overnæb.
Løb og tæer: gule med sorte forskæl.

Grundfarve: sort med så grønlig glans som vel muligt, omtrent hver fjer med en lille hvid V-formet endespids. Den derved fremkomne pletning skal være så jævn og harmonisk fordelt over hele fjerdragten som vel mulig. Sort er fremherskende, og de hvide pletter må aldrig virke forstyrrende på helhedsindtrykket.
Vingedækfjer: grønglinsende sorte med hvide V-formede pletter, visende 2 rækker hvide vingebånd.
Vingefjer 1. rk.: sorte med hvide pletter.
Vingefjer 2. rk.: sorte med hvide pletter visende hvid trappetegning.
2 helt hvide fjer i hver vinge er tilladt.
Med alderen bliver de hvide pletter større og dermed mere dominerende.

Dunfarve: grå, hvidt mod skind tilladt.

A-fejl: Manglende plettegning, manglende vingebånd, meget hvidt i vinger og hale.
Fejl: For lys dunfarve, manglende V-form af pletter, for svagt markerede vingebånd.