Spring til indhold

Appenzeller, spidstoppet
– Racekendetegn

HANE:
Krop: harmonisk bygget, velafrundet, middellang og valseformet.
Hals: let buet, middellang med rigeligt behæng.
Ryg: middellang, vandret kun ganske lidt skrånende.
Skuldre: afrundet.
Vinger: temmelig lange og godt til kroppen tilliggende.
Sadel: smukt afrundet, med rigeligt behæng.
Hale: fyldig, bred og med rigelige seglfjer og bredt ansatte styrefjer, halestilling indtil vinkelret med ryglinien.
Bryst: smuk hvælvet, noget højt båret.
Bug: fyldig udviklet.
Hoved: middelstort og højt, med typisk middelhøj forhøjning af hjerneskallen med fremadbøjet spids fjertop.
Ansigt: livligt rødt, lidt befjeret.
Kam: hornkam, med 2 små, runde horn uden forgreninger.
Hagelapper: middelstore, fine af væv.
Øreskiver: middelstore, ovale og blålighvide.
Øjne: mørkebrune, livlige.
Næb: kraftigt, blåligt og med stærkt fremtrædende næsebor og med hesteskoformet næbryg, hvorpå der ved næbroden sidder små kød- eller bruskvorter.
Top: middelstor, fremadbøjet og med spidse buede fjer (lidt stiv fjerrib).
Lår: slanke, fremtrædende og tydeligt markerede.
Løb: middellange, finknoglet, farven blå.
Tæer: (4) godt spredte og lige, negle lys hornfarvet.

HØNE:
I det væsentlige som hanen, med den naturlige forskel der adskiller kønnene.

A-fejl: Manglende karakteristisk top og næbvorter, meget rødt i øreskiver og anden benfarve end blå, meget uregelmæssig pletning, siv i vinger og halefjer.

Fejl: Mindre fejl i forhold til foranstående.


SØLV SORTPLETTET
HANE:
Grundfarve: sølvhvid.
Hoved: sølvhvid
Halsbehæng: sølvhvidt, hver fjer tegnet med en lang smal sort stribe i spidsen.
Ryg og sadelbehæng: sølvhvid, hver fjer skal ende i en lille sort plet.
Hale: sølvhvid, styrefjerene med sorte næsten runde pletter, hoved og sideseglfjer med store grønlige, sorte, runde pletter i spidserne.
Skuldre: sølvhvid, med smal sort endeplet.
Vingebuer: sølvhvid, med smal, grønlig, sort endeplet.
Vingebånd: sølvhvid, med grønlig sorte runde endepletter, dannende et dobbelt vingebånd med skarp afgrænsning.
Vingefjer, 1. rk.: sølvhvid med sort spids.
Vingefjer, 2. rk.: sølvhvid, med sorte halvmåneformede endepletter
Forhals, bryst, bug/lår og bagparti: sølvhvid, hver fjer med en grønlig sort næsten halvmåneformet endeplet.

HØNE:
Grundfarve: sølvhvid.
Hoved, top og halskrave: sølvhvid, hver fjer med en smal sort plet i spidsen, pletterne tiltager i størrelse indtil de ved skuldrene har klare afgrænsende grønlig sorte pletter.
Ryg og haledækfjer: sølvhvid, hver fjer med en grønlig sort rund endeplet af størrelse som fjerenes bredde.
Hale: sølvhvid med afrundede sorte plet i spidserne.
Skuldre og vingebuer: sølvhvid, med sorte endepletter, jo mere rund desto bedre.
Vingebånd: sølvhvid, de nederste vingedækfjer danner ved deres sorte pletter i spidsen et dobbelt vingebånd med skarp afgrænsning.
Vingefjer, 1. rk.: sølvhvid, med sort spids
Vingefjer, 2. rk.: sølvhvid, med grønlige, sorte halvmåneformede endepletter.
Forhals, bryst, bagparti: sølvhvid, hver fjer med en grønlig, sort, rund endeplet af samme størrelse som fjerenes bredde.

Dunfarve: mørk skifergrå.

A-fejl: Hanen, gullig overfarve, for svag tegning i behæng, ukorrekt pletform af såvel seglfjer samt bryst og vingetegning. Manglende tydeligt markeret vingebånd.
Hønen, manglende tydeligt markeret vingebånd, ukorrekt pletform samt for små pletter. Helt sorte fjer på ryg.

Fejl: Mindre tegningsfejl i forhold til foranstående.


GULD SORTPLETTET:
HANE:
Grundfarve: gylden-rødbrun.
Hoved: gylden-rødbrunt helst med sorte spidser.
Halsbehæng: gylden-rødbrunt hver fjer med en grønglinsende sort stribe i spidsen, ikke for fremtrædende.
Ryg og sadelbehæng: gylden-rødbrun hver fjer skal ende med en aflang grønglinsende sort plet.
Hale: brun, styrefjerene med sorte, næsten runde pletter, hoved- og sidesejlfjer med grønlige, sorte pletter i spidserne.
Skuldre: gylden-rødbrun med smal, sort endeplet.
Vingebuer: gylden-rødbrun med ovale, grønlig sort endeplet, pletterne skal tiltage i størrelse, indtil de går over i tredje vingebånd.
Vingebånd: rødbrunt med grønlig sorte runde endepletter, dannende et dobbelt vingebånd, med skarp afgrænsning.
Vingefjer, 1. rk.: yderfanen rødbrun, inderfanen sort.
Vingefjer, 2. rk.: yderfanen rødbrun med sort spids, inderfanen sort.
Forhals, bryst, bug/lår og bagparti: gylden-rødbrun, hver fjer med en grønlig sort oval endeplet.

HØNE:
Grundfarve: rødbrun.
Hoved, top og halskrave: rødbrun, hver fjer med en smal sort plet i spidsen, pletterne tiltager i størrelse indtil de ved skuldrene har klare afgrænsende grønlig sorte pletter.
Ryg og haledækfjer: rødbrun, hver fjer med en grønlig sort rund endeplet af størrelse som fjerens bredde.
Hale: rødbrun med afrundede sorte pletter i spidserne.
Skuldre og vingebuer: rødbrun, med sorte endepletter, jo mere rund desto bedre.
Vingebånd: rødbrunt, de nederste vingedækfjer danner ved deres sorte pletter i spidsen et dobbelt vingebånd med skarp afgrænsning.
Vingefjer, 1. rk.: rødbrun, med sort spids.
Vingefjer, 2. rk.: rødbrun med grønlige, sorte halvmåneformede endepletter.
Forhals, bryst, bug/lår og bagparti: rødbrun, hver fjer med en grønlig sort rund endeplet af samme størrelse som fjerens bredde.

Dunfarve: mørk skifergrå.

A-fejl: Hanen for svagt tegnet i behæng, manglende tydeligt markeret vingebånd. Rødbrunt i halefjer, ukorrekt pletform af bryst og vingetegning. Gråt i nogen fjerdel. Hønen manglende tydeligt markeret vingebånd, ukorrekt pletform samt for små pletter, helt sorte fjer på ryg og gråt i nogen fjerdel.

Fejl: Mindre farve og tegningsfejl i forhold til foranstående.


SORT:
HANE og HØNE:
Øjne: brune
Næb: blå-grå til sort
Løb og tæer: blå-grå til sorte.

Fjerdragt: yderfarve grønglinsende sort, dunfarve matsort.

A-fejl:
Manglende grøn glans, fejlfarvede fjer, f.eks. rødt i behæng, violet skær, meget hvidt i underfarven, samt hvidt i nogen del af fjerfanen.

Fejl:
Manglende glans, mindre farvefejl, herunder for lys dunfarve.