Spring til indhold
Hjem » Kyllingerne kommer

Kyllingerne kommer

Kyllingerne kommer
Udrugning ved høne:
Den sjoveste form for udrugning af kyllinger sker med en skrukhøne og det kræver kun, at du er omhyggelig med redeplads og foder.
En høne bliver ofte rugelysten (skruk) efter, at den har lagt et vist antal æg.
Antallet varierer fra race til race. I regelen er de såkaldte svære racer de bedste rugere og kyllingefører.
En høne ruger gerne på 12-14 æg, og alle hønseracer ruger normalt 21 dage, hvorefter kyllingerne klækker af de befrugtede æg.
Alle høns kan ruge, hvis de bliver skruk – både de store høns og de mindste dværghøns kan ruge kyllinger ud og være kyllingefører.

Pladsen til kyllinger:
Bør være et rent, trækfrit rum med et godt lag skarpt, tørt sand og med en rumtemperatur på 15 – 18 , samt frisk luft, der ikke må blive for tør.
Der må ikke være fugtigt i kyllingerummet, sand og andet strøelse skal være tørt, eller bliver underlaget for kyllingerne hurtigt surt.

Kyllingemødre:
Bruges hønen, der har udruget kyllingerne som kyllingefører, er der som regel ingen problemer, da hun gerne er omhyggelig med sine kyllinger, hun lærer dem hurtigt at spise og drikke samt varmer dem, når de har behov for det. Ikke mindst i starten er dette meget vigtigt.
Er der udruget kunstigt, hvilket vil sige i rugemaskine, må der en kunstig kyllingemoder til. En kyllingemoder kan bestå af en god stor kasse med en varmepærer (elstein) i en passende højde, så varmen spredes ud i hele kassen. Der skal være en temperatur under pæren på 32 – 34 .
I kassen anbringes der kun sand i et godt lag. Lige udenfor varmekassen anbringes fodertrug og vandtrug, så kyllingerne skal ud af kassen for at spise. Man lærer i starten kyllingerne at spise ved at kradse let i sandet og fodertruget med en finger. Små bankelyde er noget som minder kyllingerne om skrukhønens adfærd og er en lyd de genkender, når de skal lærer at spise. Det er morsomt at se, hvor hurtigt de lærer, hvad denne lyd betyder.

Det er altid fornuftigt at rådføre sig med og bede om råd ved den opdrætter du købte æg eller kyllinger fra.