Kalkuner –
Racekendetegn

Beskrivelser for de enkelte farvevarieteter kommer under racens kendetegn.
Klik direkte på din farve: Bronzefarvet, hvid, sort, gule, blå, cröllwitzer, bourbon, rødvinget, sortvinget, kobberfarvet, narragansetfarvet.
HANE:
Krop: lang og meget dyb, især fra skulder til nederste brystlinie.
Hoved: langt, temmelig bredt, nøgent, med svulstagtige hudfolder og på forhovedet over næbroden en – især hos hanen – stærkt udviklet snabelagtig hud-udvækst.
Øjne: store, klare.
Næb: langt, kraftigt, svagt krummet.
Strubelappen: stærkt udviklet.
Hals: lang, smal, stærkt tilbagekrummet, øverst på bagsiden og dybt ned på forsiden nøgen, især hos ældre individer med talrige uregelmæssige svulstagtige ujævnheder. Nederst på forhalsen, hvor den forenes med brystet, er hos hanen en, navnlig fra treårs alderen, stærkt udviklet nedhængende hårdusk af stride hår (kvast).
Ryg: buet, stigende fra halsen til omtrent midt på ryggen og derfra dalende i en regelmæssig bue ned mod halen.
Hale: lang og fjerrig, i parringstiden jævnlig båret opret og vifteformig udslået, men ellers sædvanlig fortsættende ryggens skråt nedadpegende retning.
Vinger: store og kraftige, bæres højt og slutter tæt til kroppen.
Bryst: bredt, dybt, godt fremadført og meget fyldigt, brystbenet skal gå langt tilbage.
Lår: kraftige og muskuløse med korte fjer og dun.
Løb: lange, kraftige, glatte.
Tæer: lige og kraftige.
HØNE:
Er betydeligt mindre end hanen, med kun en ganske svag antydning af snabel og med mindre udvikling af den svulstagtige vortedannelse på halsen. Hos ældre dyr forekommer undertiden hårvækst på halsens nederste del.
A-fejl: Manglende størrelse efter angiven alder, for dyb lavbenet stilling, smalle skuldre og fladt bryst, for kort eller skævt brystben, manglende hårdusk og sporer ved ældre haner.
Fejl: Mindre fejl i forhold til foranstående.


BRONZEFARVET:
HANE og HØNE:
Næb: lyst hornfarvet i spidsen, mørkt ved roden.
Hoved: og alle nøgne dele på halsen med foranderlig farve, fra meget stærkt rødt til blålig-hvidt.
Øjne: mørk nøddebrune.
Løb og tæer: mørke, nærmest brune hos unge dyr, i reglen kødfarvede hos fuldt udviklede kalkuner.
HANE:
Hoved: nøgent og hvidligt.
Hals: stærkt kobberglinsende bronzefarve. Fjerkvasten på halsens forside sort.
Ryg: fra halsen til ryggens midtpunkt stærkt glinsende bronzeglans, hver fjer afslutter med et meget smalt sort bånd tværs over fjerspidsen, fra ryggens midte til haledækfjerene sort, hver fjer med en ret bred metallisk glinsende bronzerand nær spidsen.
Vingedækfjer: skinnende blankt kobber-bronze-farvede, der danner et pragtfuldt vingebånd, når vingerne er opfoldede, fjerene ender med et bredt sort tværbånd.
Vingefjer 1. rk.: helt igennem tegnede med lige, afvekslende sorte og hvide tværstriber af ens bredde. Svingfjerenes dækfjer ligeledes tegnede.
Vingefjer 2. rk.: matsorte, mørkebrune nærmest ryggen, ligeligt og regelmæssigt tværstribede med hvidt eller lysegråt. Hvid eller brun kant om disse fjer er A-fejl.
Hale: matsort, hver fjer ligeligt og tydeligt tegnet på tværs med smalle brune tværbånd og ender i et bredt metallisk glinsende sort bånd, helst med så meget bronzeskær som muligt og med en bred, hvid bort.
Haledækfjer: matsorte, tegnede væsentlig som de egentlige halefjer, hver fjer med ligeløbende lysebrune tværstriber, der ender med metallisk sort tværbånd og dernæst en bred, ren hvid spids.
HØNE:
I alt væsentligt som hanen, kun svagere, mindre glinsende, mindre skarpt tegnet.
Fjerene på ryg, vingebuer, vingedækfjer, bryst og øvrige krop skal have en hvid enderand, smal fortil, gradvis bredere hen imod halen.
A-fejl:
Flere helt hvide fjer i nogen fjerdel, særlig vingesvingfjer, manglende hvide eller lysegrå tværstriber på mere end halvdelen af første række vingefjers længde, rent sort, brun eller grå ryg, hale eller haledækfjer, hvide eller grå tværstriber på andre af halens fjer end de to yderste og største haledækfjer foruden den brede hvide endebort.
Manglende vingefjer, mangel af en eller flere af de midterste af halens fjer, hvide eller grå tværstriber på halens hovedfjer bortset fra den brede hvide rand i disse fjers spids, mangel af sorte tværstriber på en eller flere af de store haledækfjer.
Vægt: hane: 12-15 kg, høne: 6 – 8 kg. Ungdyr hane: 9-12 kg, høne: 6-7 kg
Ringstørrelse: hane: 27 mm, høne: 24 mm
Æg: mindstevægt 80 g


HVID:
HANE og HØNE:
Fjerdragt: renhvid, undtagen den sorte kvast.
Løb og tæer: rosa, ved ældre dyr røde.
A-fejl: gult anstrøg, for lys løbsfarve
Vægt: hane: 12-15 kg, høne: 6 – 8 kg. Ungdyr hane: 9-12 kg, høne: 6-7 kg
Ringstørrelse: hane: 27 mm, høne: 24 mm
Æg: mindstevægt 70 g


SORTE:
HANE og HØNE:
Fjerdragt: overalt glinsende sort, sorte dun, bronzeagtigt glans i endesøm på ryg og haledækfjer er tilladt.
A-fejl: Lys løbsfarve ved ungdyr, siv i vinger, hvid fjerrib, lys underfarve.
Løb og tæer: sorte, ved ældre dyr rødlig violet
Vægt: hane: 10-12 kg, høne: 6-7 kg. Ungdyr hane: 8-10 kg, høne: 5-6 kg
Ringstørrelse: hane: 27 mm, høne: 24 mm
Æg: mindstevægt 70 g


BLÅ:
HANE og HØNE:
Fjerdragt: en jævn, ensfarvet dueblå farve, lidt sort peber i de enkelte fjerdele er tilladt.
Løb og tæer: smudsig kødfarvet.
A-fejl: Hvid fjerrib, hvide vingefjer, uklar fjerfarve, anderledes farvede fjer.
Vægt: hane: 7-8 kg, høne: 4-5 kg. Ungdyr hane: 6-7 kg, høne: 4-5 kg
Ringstørrelse: hane: 24 mm, høne: 22 mm
Æg: mindstevægt 70 g


GULE:
HANE og HØNE:
Næb: hornfarvet
Øjne: brune
Løb: kødfarvede til lyserøde.
Fjerdragt: en smuk mættet, ensartet okkergul overfarve med dyb-gul underfarve og dun. En let sort sømning ved 1,0 tilladt.
A-fejl: hvid hage, hvide slagfjer og hvid dunfarve, for mat og træt farve. Kraftig sømtegning.
Fejl: mindre farvefejl i forhold til foranstående
Vægt: hane: 7-8 kg, høne: 4-5 kg. Ungdyr hane: 6-7 kg, høne: 4-5 kg
Ringstørrelse: hane: 24 mm, høne: 22 mm
Æg: mindstevægt 70 g


CRÖLLWITZER:
HANE og HØNE:
Grundfarve: hvid
Hals: renhvid, ved hanen tilladt med en let søm på forhalsen.
Bryst og ryg: hver fjer med en sort bort og hvid endesøm.
Ryg, skuldre, kropssider og haledækfjer: viser en bredere bort og kraftigere endesøm.
Hale: de store haledækfjer og styrefjer med bred sort bort og bred hvid endesøm.
Vingebånd: hvide med sort endebort.
Vingefjer 1. rk.: sortgrå med hvid rib.
Vingefjer 2. rk.: hvide med sort ende ved yderfane.
Løb og tæer: kødfarvet til rød.
Bemærk: Hønen er mindre tegnet end hanen.
A-fejl: For stor eller grov, gulligt anstrøg, brun farve i fjer, andet end dyb sort tegningsfarve.
Vægt: hane: 7-8 kg, høne: 4-5 kg. Ungdyr hane: 6-7 kg, høne: 4-5 kg
Ringstørrelse: hane: 24 mm, høne: 22 mm
Æg: mindstevægt 70 g


BOURBON:
Løb og tæer: rødbrune eller rødligt kødfarvede.
HANE:
Hoved: rødt, foranderligt efter temperament til blålighvidt
Næb: lyst rødligt hornfarvet spids, mørkere ved næbrod.
Øjne: mørkebrune.
Hud og strubelapper: rød, foranderlig efter temperament til blålighvid
Hals: fyldig, mættet mørk kastaniebrun til mahognirød.
Vinger: skuldre, vingebuer og dækfjer: fyldige, mættet mørk kastanie mahognifarve, hver fjer med mørk, nærmest sort fin rand. Over- og undervinge: renhvid.
Ryg: fyldig mørkkastanie til mahognirød, hver fjer fra skulder til og med dækfjer med fin smal mørk – nærmest sort – endestribe.
Hale: renhvid med en svag skygge af et »blødt«, rødt kruset tværbånd (når halen er spredt), haledækfjerene mættet brunrøde i en farvetone, der er ensstemmende med den øvrige fjerfarve.
Bryst: fyldig mørk kastanie til mahogni rød, hver fjer med fin, nærmest sort rand i spidsen.
Underhale og bagdun: skinnende mørk rødbrun, hver fjer fint kantet med sort.
Bagdun: med lys brunrød skygge.
Lår: ret mørk kastanie- til mahognirød.
HØNE:
Beskrivelse: Nøje som beskrevet for hanen, men uden den mørke sorte kant i fjerenden af de forskellige fjersektioner. På brystet har hver fjerende en nærmest trekantlignende hvid stribe.
A-fejl: Mere end en tredjedel af anden farve i nogen del af vinger eller hale end hvid.
Vægt: hane: 10-12 kg, høne: 6-7 kg. Ungdyr hane: 8-10 kg, høne: 5-6 kg
Ringstørrelse: hane: 27 mm, høne: 24 mm
Æg: mindstevægt 70 g


RØDVINGET:
HANE og HØNE:
Bryst: Grundtone mørk læderbrun med orangerøde til olivengrønne spejlende mønstre med bred sandfarvet til rødbrun endesøm ved hønen, sort ved hanen.
Ryg: mørk læderbrun – hver fjer med bred, violetglinsende guldplatte, hanen med sort endesøm. Ved hønen en smal, sort søm derefter en glinsende smaragdgrøn stribe sluttende med en kraftig rustrød søm.
Hals og skuldre: mørk læderbrun med kraftig glans.
Dun: ved hals, skuldre, ryg og bryst sorte med brune tværbølger på den enkelte fjer.
Små haledækfjer: med brede violette glinsende guldplatte med rustrøde endesøm. Den sorte søm mellem guldplatten og endesømmen er smal, kun 1 mm bred. Dunfarven ved disse fjer er brun med sorte tværbølger.
Store haledækfjer: glinsende rustrøde uden tegning.
Halestyrefjer: rødbrune med sorte tværbølger, mellem de enkelte sorte bølger kraftig sort peber. Ved enden af de store fjer, bred guldplatte og rustrød endesøm. Guldplatten er omgivet af sort søm.
Bug og sider: med bred guldplatte og rustrød endesøm.
Vingefjer 1. rk.: gråhvid med kraftig sort peber, fjerfane rustrød.
Vingefjer 2. rk.: livlig rustrød, med fin peber.
Løb og tæer: mørkbrune, ved ældre dyr røde.
A-fejl: Manglende guldfarve eller for smalle guldplatter. Anden farve af 2. rk. svingfjer end rustrød og anden farve af endesøm end rustrød. Sorte tværbånd på de store haledækfjer.
Vægt: hane: 10-12 kg, høne: 6-7 kg. Ungdyr hane: 8-10 kg, høne: 5-6 kg
Ringstørrelse: hane: 27 mm, høne: 24 mm
Æg: mindstevægt 70 g


SORTVINGET:
HANE og HØNE:
Grundfarve: dyb sort.
Bryst, hals, skuldre: afhængig af lysindfald – mørk broncefarvet til glansfuld grøn.
Fra skulder til spids af hale: har hver fjer et bredt lysende guldbånd. På haledækfjer skarp afgrænset, 2-3 cm bredt.
Sidefjer: også med dette brede guldbånd.
Halefjer: ved hanen med sort endesøm, ved hønen grønne.
Haledækfjer (store og små): med brun endesøm.
Halestyrefjer: sort med brun peber, endesøm kastaniebrun.
Vinger: vingefjer 1. og 2. rk. rent sorte, de øverste 5-6 fjer i 2. rk livlig oliven til lysende grønglinsende, kantet med en 2-3 mm bred hvid søm, hvilket giver en trinvis tegning.
Løb: rødlig brune.
A-fejl: Sort ryg, for lidt guld i haledækfjer, lys søm på bryst og haledækker. Manglende grønglans, andet end sorte vinger.
Fejl: mindre farvefejl i forhold til foranstående.
Vægt: hane: 12-15 kg, høne: 6 – 8 kg. Ungdyr hane: 9-12 kg, høne: 6-7 kg
Ringstørrelse: hane: 27 mm, høne: 24 mm
Æg: mindstevægt 70 g


KOBBERFARVET:
HANE og HØNE:
Næb: hornfarvet
Øjne: brune
Løb: kødfarvede til lyserøde.
Fjerdragt: Grundfarven en klar, mættet kobberbrun farve med livlig glans. Yderfarven jævn og ensartet. Ved 1,0 har fjer på hals, bryst, bug, ryg og vingebuer en fin 1-2 mm bred glansfuld sortblå endesøm. Ved 0,1 er denne søm ikke så udpræget, skal være antydet. Vingefjer og hale er uden søm. Halefjer slutter med en 2 cm bred lys brun ende med et 2 cm mørkebrunt bånd foran. Dunfarve gul-grå. Fjerrib rødbrun. 0,1 mangler den stærke glans, farven må dog ikke være mat.
A-fejl: Hvid dunfarve, hvide halefjer, hvidt i vinger og fjerrib. For grov sømtegning.
Fejl: mindre farvefejl i forhold til foranstående.
Vægt: hane: 7-8 kg, høne: 4-5 kg. Ungdyr hane: 6-7 kg, høne: 4-5 kg
Ringstørrelse: hane: 24 mm, høne: 22 mm
Æg: mindstevægt 70 g


NARRAGANSETFARVET:
HANE og HØNE:
Næb: hornfarvet
Øjne: brune
Løb og tæer: mørkbrune, ved ældre dyr røde.
HANE:
Hoved: rødt, gående over i blålig hvidt.
Hals: den skjulte del af hver fjer sort, den synlige del med et bredt, stålgråt, nærmest hvidt bånd, sluttende med en skarp, smal sort søm. Den sorte søm bliver bredere mod ryg.
Bryst: den skjulte del af hver fjer sort, den synlige del med et bredt, lyst stålgråt bånd, sluttende med en skarp, smal sort søm. Det stålgrå bånd bliver mørkere mod underbryst. Den sorte søm bliver bredere mod underbryst.
Ryg: sort metalfarvet, glinsende; sadel sort, hver fjer slutter med et stålgråt bånd, nærmest hvidt. Båndet bliver bredere mod halen.
Hale: styrefjer og dækfjer matsorte, hver fjer tydeligt tegnet med parallelle gulbrune striber, sluttende med en bred, sort metallisk stribe uden bronze, med stålgrå nærmest hvid endesøm.
Bug og sider: matsort med tydelig hvid endesøm.
Vinger: skuldre og vingedækker lys stålgrå og hver fjer slutter med en smal sort søm.
Vingebånd: viser et bredt lys stålgrå bånd tværs over den foldede vinge sluttende med en skarp sort endesøm.
Vingefjer 1. rk.: regelmæssigt tværstribet i sort og hvidt, striberne af ens bredde.
Vingefjer 2. rk.: stribet i sort og hvidt, uregelmæssig, gående over i stålgrå.
Dun: matsort
HØNE:
Beskrivelse: Som hanen, dog med en tydeligere hvid endesøm på ryggen. Den sorte søm på skuldre og bryst går langsomt over i en hvid søm, der bliver bredere mod bagenden.
A-fejl: brune tværstriber i vingefjer, bronzeglans på ryg ved hane, for mørke eller brune bånd på vingebuer og vingebånd.
Vægt: hane: 7-8 kg, høne: 4-5 kg. Ungdyr hane: 6-7 kg, høne: 4-5 kg
Ringstørrelse: hane: 24 mm, høne: 22 mm
Æg: mindstevægt 70 g