Rejnfan i hønsehuset – gammel tradition mod små ubudne gæster
Den står langs veje, i grøftekanter og på udyrkede arealer med sine karakteristiske gule blomster. Rejnfan har gennem århundreder været brugt mod utøj, og også blandt hønseholdere har planten fået en plads i hønsehuset. Men hvad kan den egentlig bruges til, og hvor meget skal man forvente af den?
Hen over sommeren og frem mod midten af september er rejnfan let at få øje på. De gule, næsten knaplignende blomster sidder samlet i toppen af planten, og gnider man på blade eller blomster, mødes man af en meget kraftig og karakteristisk krydret duft.
Rejnfan hedder Tanacetum vulgare på latin og har gennem tiden haft flere forskellige navne. I gamle lægebøger finder man blandt andet betegnelsen herba immortalis, den udødelige urt. Navnet menes at hænge sammen med, at planten tidligere blev brugt i forbindelse med døde mennesker for at beskytte mod maddiker og andet utøj.
Det danske navn rejnfan stammer sandsynligvis fra det tyske Rainfarn. Her betyder Rain markskel, mens Farn betyder bregne. Navnet beskriver altså meget godt en plante med bregnelignende blade, som ofte findes langs skel og kanter. Mange kalder den i dag regnfang, og planten kendes også under navne som guldknap og knapblomst på grund af de små gule blomster.
En gammel plante mod utøj
Rejnfan har en lang historie som lægeplante og er blandt andet blevet anvendt mod indvoldsorm hos både mennesker og husdyr. Den har også været brugt mod lus og lopper, blandt andet ved at blande planten i sengehalmen.
Det er den samme gamle tanke, der har bragt rejnfan ind i hønsehuset.
Planten indeholder æteriske olier og har en meget kraftig duft, som traditionelt er blevet anset for at virke afskrækkende på forskellige former for småkravl. Derfor bruger nogle hønseholdere rejnfan som et naturligt supplement i forsøget på at gøre hønsehuset mindre attraktivt for blandt andet lus og mider.
Den nemmeste metode er ganske enkelt at plukke nogle buketter og hænge dem til tørre i hønsehuset. De kan eksempelvis hænge under taget eller i nærheden af redekasserne. Blomster og dele af planten kan også lægges i strøelsen eller blandes i redematerialet.
Efterhånden som planten tørrer, spreder den sin karakteristiske duft i huset. Når duften efter noget tid bliver svagere, kan buketterne udskiftes med friske.
Ikke en behandling mod et angreb
Selvom rejnfan gennem generationer har været brugt mod utøj, skal planten ikke betragtes som en behandling mod eksempelvis blodmider.
Har man først fået et egentligt angreb i hønsehuset, kræver det, at man tager problemet alvorligt og får rengjort og behandlet huset grundigt. Rejnfan kan derfor bedst betragtes som et gammelt husråd og et muligt supplement til den almindelige forebyggelse.
Det vigtigste er fortsat et rent hønsehus og jævnlig kontrol af både dyr, siddepinde, revner og redekasser. På den måde opdager man et eventuelt problem, inden det vokser sig stort.
Skal hønsene spise rejnfan?
Rejnfan er ikke en plante, man bør samle for at fodre hønsene med. Den indeholder stoffer, som i større mængder kan være giftige. Plantens meget bitre smag og kraftige duft betyder, at høns normalt ikke er særligt interesserede i at spise den, men det er alligevel værd at være opmærksom på.
Tanken med rejnfan i hønsehuset er altså ikke, at den skal være en del af foderet. Den bruges først og fremmest på grund af sin duft og sin traditionelle anvendelse mod utøj.
Gratis at prøve
For mange hønseholdere er rejnfan først og fremmest et enkelt gammelt husråd, der er nemt at afprøve. Planten vokser vildt mange steder i Danmark, og i sensommeren er den nem at kende på de gule knapformede blomster.
En buket eller to i hønsehuset kan derfor være et hyggeligt supplement til den almindelige rengøring og forebyggelse. Om den holder alle ubudne gæster væk, skal man nok ikke regne med. Men hønsehuset kommer i hvert fald til at dufte ganske anderledes.