Danmarks Racedueforeninger holder deres årlige nationaludstilling i MCH lørdag/søndag d. 26/27 oktober. Dette i samarbejde med Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. 1500 duer, 2600 høns/ænder/gæs/kalkuner og omkring 500 kanariefugle og en lille flok kaniner. En skønhedskonkurrence for fjer.
Duer og duesport i forskellige former har fulgt mennesket siden starten på civilisationen, duens religiøse betydning er velkendt, Darwin benyttede i høj grad raceduer til at understøtte og udbygge sine evolutionsteorier, duer har tjent mennesket i krig og kærlighed og taler vi duer som hobby, ligger der ret massive studier om duesportens sociale betydning i arbejdersamfundet, en hobby hvor “arbejdsmanden” og “direktøren” mødtes under lige vilkår og medfødte økonomiske fordele/ulemper blev udvisket.
Alt dette er historie og duesport har bestemt toppet, levende dyr skal nu engang have pasning hver dag. De fleste hobbyforeninger med levende dyr går og venter på at den tendens med at vi ikke “må være bundne” vender og det faktisk igen får værdi at tage sig af og opdrætte dyr.
Raceduesporten er ikke anderledes end at strikke, komponere musik, male og modellere, eller hvilken anden kreativ måde mennesker udlever deres skabertræng på – vi gør det bare med gener og får samvær med nogle fantastiske skabninger med i bytte.
De fleste, der måtte læse dette, har eller havde helt sikkert hvis de tænker sig om, en bedstefar, onkel eller nabo, der var dueopdrætter. Og selvom vi er hankøn de fleste af os, historien har også budt på dygtige kvinder udi duesport.
Kom forbi MCH, der er fjer for alle og samtlige foreninger og opdrættere viser helt sikkert gerne vidunderne frem. Da det er resultaterne af flere hundrede års skabertrang og passion der udstilles, afviger de udstillede eksemplarer en hel del fra det de fleste måske forestiller sig som due eller høne men allerede det fascinerede også de tidligste hollandske malere, så det er helt naturligt at undre sig over det