PLEJE OG PASNING.
Vælger man dyr som hobby, må man gøre sig klart, at man får at gøre med levende væsener. I dette tilfælde med dyr, der ikke selv kan hente den føde, de har brug for og som de har krav på at få. Derfor bør dette naturligvis tages meget nøje med i overvejelsen, selvom fjerkræ ikke stiller de helt store krav, blot de får deres daglige pleje.
Dyrene kan heller ikke selv gøre rent i den “bolig”, som vi stiller til deres rådighed, og derfor er det også helt nødvendigt, at disse ting er i orden: Huset rent, trugene rengjorte og med appetitligt foder.
Alle kan passe høns, men naturligvis kræver det en vis omtanke og ikke blot fodre kritikløst. Dette er både for dyrt og uhensigtsmæssigt overfor dyrene, der skal have et godt vitaminrigt og alsidigt foder, der kan købes færdigblandet til alle stadier af opdrætningen.
Kyllingefoder – voksefoder til kyllinger, der er blevet fjersatte -almindeligt hønsefoder (æglægningsfoder) og endeligt som tilskud – kornfoderet. Her må man blande de forskellige kornsorter, og de mest almindelige er hvede, byg og havre og i vintertiden også majs.
Den daglige kost kan altid supplerer med lidt fra husholdningen, hvor der hver dag kasseres noget, og dette er – tilberedt på den rette måde – er en lækkerbisken for hønsene. Hønsene kan jo også blive trætte af for ensartet kost dag ud og dag ind.
Rådet er derfor, foder med omtanke og få oplysning, der hvor man eventuelt køber dyrene, den dag man sætter sig for , at starte med et hønsehold – stort eller lille. En ting er også sikkert – der må aldrig mangle rent drikkevand i rene trug.
Er der problemer? – så er det bedste råd altid at henvende sig i den
Lokale klub
KYLLINGERNE KOMMER
Udrugning ved høne:
Den sjoveste form for udrugning af kyllinger sker med en skrukhøne og det kræver kun, at du er omhyggelig med redeplads og foder.
En høne bliver ofte rugelysten (skruk) efter, at den har lagt et vist antal æg.
Antallet varierer fra race til race. I regelen er de såkaldte svære racer de bedste rugere og kyllingefører.
En høne ruger gerne på 12-14 æg, og alle hønseracer ruger normalt 21 dage, hvorefter kyllingerne klækker af de befrugtede æg.
Alle høns kan ruge, hvis de bliver skruk – både de store høns og de mindste dværghøns kan ruge kyllinger ud og være kyllingefører.
Pladsen til kyllinger:
Bør være et rent, trækfrit rum med et godt lag skarpt, tørt sand og med en rumtemperatur på 15 – 18 , samt frisk luft, der ikke må blive for tør.
Der må ikke være fugtigt i kyllingerummet, sand og andet strøelse skal være tørt, eller bliver underlaget for kyllingerne hurtigt surt.
Kyllingemødre:
Bruges hønen, der har udruget kyllingerne som kyllingefører, er der som regel ingen problemer, da hun gerne er omhyggelig med sine kyllinger, hun lærer dem hurtigt at spise og drikke samt varmer dem, når de har behov for det. Ikke mindst i starten er dette meget vigtigt.
Er der udruget kunstigt, hvilket vil sige i rugemaskine, må der en kunstig kyllingemoder til. En kyllingemoder kan bestå af en god stor kasse med en varmepærer (elstein) i en passende højde, så varmen spredes ud i hele kassen. Der skal være en temperatur under pæren på 32 – 34 .
I kassen anbringes der kun sand i et godt lag. Lige udenfor varmekassen anbringes fodertrug og vandtrug, så kyllingerne skal ud af kassen for at spise. Man lærer i starten kyllingerne at spise ved at kradse let i sandet og fodertruget med en finger. Små bankelyde er noget som minder kyllingerne om skrukhønens adfærd og er en lyd de genkender, når de skal lærer at spise. Det er morsomt at se, hvor hurtigt de lærer, hvad denne lyd betyder.
Det er altid fornuftigt at rådføre sig med og bede om råd ved den opdrætter du købte æg eller kyllinger fra.
DU HAR ANSKAFFET DIG RACEHØNS.
Hvad skal du gøre:
Først og fremmest gøre dig klart, at du nu har med levende dyr at gøre og derfor må du være dig dit ansvar bevist.
Dyr har krav på daglig pleje ikke mindst volieredyr, som der her er tale om, fordi de er helt afhængige af den mad (foder), du bringer dem.
Dine høns – store eller små – har ikke de samme muligheder, som fuglene i naturen til selv at finde deres føde. Den skal du give dine egne dyr og glæden er meget stor ved at se dem trives og senere formerer sig.
Der er tale om en levende hobby.
Denne lille folder giver dig nogle korte anvisninger på, hvad du først og fremmes skal tage hensyn til og følger du dem er du godt på vej.
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl er en landsdækkende forening for folk med fjerkræ som hobby. Vi har, fordelt over hele landet, mange lokale fjerkræklubber.
Foreningen udgiver tidsskriftet RACEFJERKRÆ som udkommer hver måned d. 10.
Foreningen og vore klubber arrangerer mange udstillinger, møder, foredrag og andre aktiviteter omkring fjerkræ – alt dette har du adgang til som medlem i foreningen.
DU SKULLE PRØVE ET MEDLEMSSKAB – dffr@racefjerkrae.dk
FODER OG FODRING
Høns og dværghøns:
Til de voksne dyr (høns og dværghøns) køber man et standardfoder, der hedder Æglægningsfoder, samt kornfoder: hvede, byg, havre og majs, også kaldet Blandet-korn. Dette kan suppleres med lidt fra husholdningen f.eks. kartofler, brød, salat m.v., men man bør da passe på med kornfoderet, da hønerne let bliver for fede og dermed lægger færre eller slet ingen æg.
Kyllinger:
Ungdyrene, også kaldet store kyllinger, der kan undvære varme og altså er fjersatte, fodres med Voksefoder. Der overgås gradvis til æglægningsfoder ved at blande dette i voksefoderet. Som kornfoder gives knækfoder, der er knuste kornsorter. Her må man blande de forskellige kornsorter, og de mest almindelige er hvede, byg, havre og i vintertiden også majs.
De helt små kyllinger kalder man i regelen daggamle kyllinger. Disse fodres med et kyllingefoder, der kaldes Startfoder.
Friskt vand:
Dyrene skal altid have adgang til friskt vand, hvad der er mindst lige så vigtig som foder. Stil aldrig vandtrugene lige i solen og sørg i vintermåne- derne for at vandet ikke fryser.
Grøntfoder:
Kyllinger, såvel som høns har godt af grøntfoder, men det bør snittes fint og altid være friskplukket. Grøntfoder gives flere gange dagligt, men ikke mere end der spises op. Det bør ikke ligge og visne i huset eller i volieren. Grøntfoderet er vitaminrigt, men der kan med fordel gives levertran, kalk og lidt jernvitriol i drikkevandet om vinteren.
Hold dyrene i form. Man opdager hurtigt om dyrene holdes i den rette form, gennem æglægning og den summen, der er i et hønsehus, når dyrene befinder sig vel. Står de stille i en krog eller sidder de dagen lang på pinden i huset og hønerne ikke lægger æg over en længere periode, er der noget i vejen. Det kan være utøj i huset, og der må gøres noget, sprøjtes for lus og mider. Det kan være orm og hønsene må have en ormekur, som er ganske let at give i foderet eller drikkevandet.
Også alt dette kan du læse om i medlemsbladet RACEFJERKRÆ.
Medlemsbladet udkommer d. 10. i hver måned og har masser af råd og vejledninger, nyt om forskellige racer og meget mere.
