Foråret er over os, på den gode måde,
vi må igen holde udstillinger uden restriktioner
De fleste har nok allerede kyllinger nogle er færdige med at ruge og andre er som jeg måske ikke kommet rigtig i gang endnu. Håber at tillægget er er stort og fint, at kyllingerne trives så vi igen kan se fremgang på udstillingerne, det fortjener vi alle.
Hovedbestyrelsen gør hvad vi kan for at det igen bliver muligt at holde udstillinger, den 13. april var vi til møde i Fødevarestyrelsen. Vi mødte positive ind og der var en fin dialog på mødet, men læs Jørgen Abrahamsens referat fra mødet inde i bladet.
Otte dage efter mødet er bek. 1445 af 22. / 11 2022 blevet ophævet, og alle restriktioner er ophævet, så det er nu vi skal alle op på hesten og vise hvad vi står for.
En opfordring til alle, støt op om klubberne og deltag i de sommerudstillinger der arrangeres rundt omkring i det ganske land, Klubberne, Specialklubberne og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl har brug for reklamen, det ville være dejligt om vi alle steder kunne få medlemstallet til at stige bare en lille smule.
Danmarks Racedueforening har afholdt deres repræsentantskabsgeneralforsamling og fået en næsten ny bestyrelse, tre ud af fem er nyvalgte, men jeg er sikker på at det kommer til at gå som det skal for dem.
Vi har omkring National og Landsudstillingen haft et fint samarbejde med den gamle bestyrelse, og raceduernes nye formand Jens Katholm Christensen her meddelt at vi fortsætter samarbejdet ad samme spor som hidtil.
Årets repræsentantskabsmøde afholdes den 10. juni ved Nyborg, det er Syd, Øst og Midtfyns Fjerkræklub der bar stået for det praktiske arrangement, i 2024 er det på Sjælland vi holder mødet, så hvis der er en klub som er frisk på at arrangere så må man gerne melde ind.
Jeg håber virkelig at alle aktive klubber og specialklubber melder en repræsentant og evt. nogle gæster til, aktive klubber er de klubber som rettidigt har indsendt underskrevet regnskab og referat fra generalforsamlingen til kontoret. Alle medlemmer af Danmarks Fjerkræavlerforening for raceavl er velkomne og hvis man vil, kan man efter aftale med dirigenten få tale ret.
Kom frit frem, det er året der er gået i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl vi skal drøfte og ikke mindst foreningens fremtid.
Kun ved fremmøde kan man gøre sin indflydelse gældende. Se mere ang. tilmelding til mødet på side 2 i Racefjerkræ nr. 4.
Vi ses om ikke før så den 10. juni i Nyborg, vel mødt alle sammen
Carsten Blohm