Månedens Leder – Oktober 2020

Månedens leder

Midt i en prøvetid.

Situationen er alvorlig, siger vores statsminister, vi må stå sammen.

Det må vi også omkring vores hobby RACEFJERKRÆ.

Hvad er racefjerkræ uden udstilling, hvad er vi uden en LANDSUDSTILLING.

Jeg skal opfordre så mange af vore medlemmer som muligt til at slutte op om de lokale udstillinger, om Landsudstillingen og så må vi se hvad tiden bringer af muligheder.

Enhver udstilling tager tid at forberede og det forberedende arbejde kan kun gøres hvis man ved at der er tilmeldt dyr til udstillingen.

Vi har før på grund af veterinære forhold været nødsaget til at aflyse udstillinger kort før udstillingen, så det klarer vi også denne gang, hvis det bliver påkrævet.

Med de nugældende henstillinger fra myndighederne kan alle hønsedage og klubudstillinger efter hovedbestyrelsens opfattelse gennemføres, såfremt man holder afstand, er opmærksom og ellers følger anvisningerne med sprit m.v.

Der er vel ingen af vore små udstillinger der har besøg af mere end 50 personer på samme tid og samme sted.

Som skrevet andet steds bliver Landsudstillingen gennemført sammen med duerne.

I de haller vi skal være, må der være 2.500 personer på samme tid og sted – og det er vel kun en Europaudstilling der kan bryste sig af at der kommer så mange.

Normalt har vi 1.200 besøgende i alt på 3 dage, så er vi de andre ting med afstand, sprit m.v. efterrettelige så går det nok – og MCH har helt styr på hvilke krav der stilles til dem, det er trods alt ikke en sportshal eller lignede vi skal holde udstilling i.

Men ellers går det godt, et fint tillæg i år, nye racer og nye farver at se frem til, en del nyopdræt tilmeldt 1. september.

Vaccination mod ND er i fuld gang rundt om i vore klubber og meldingerne derfra tyder på pænt tillæg i år.

Også ringsalget viser at vi er normal højde med tillæg, så kom ud af busken, deltag i de forskellige udstillinger.

Vi ses.

Littau