Foråret er på vej.
Vi starter den sidste måned i vinterperiode, så kommer foråret, hvis man ellers kan regne med kalenderen.
Vi har overstået Landsudstillingen 2023, vi har fået sundet os efter de gode resultater, måske også de lidt
mindre gode, men vi skal videre med racefjerkræet.
I den kommende tid skal vi igennem generalforsamlinger i vores lokalklubber – mødt op og vis din støtte til
bestyrelsen, det er ikke altid nemt at finde folk der vil yde den ekstra indsats for vores hobby selvom det er
et led i fællesskabet.
Vi skal i gang med kommende sæson, vi skal have ruget og vil skal se om de sammensætninger vi har
tænkt os avler i den rigtige retning.
Noget vi alvorligt skal overveje i vores stammer, er størrelse – mange af vores dværgracer er alt for store,
både for store og for tunge.
Mange dværgracer mister deres dværgpræg og sirlighed når de bliver alt for store.
Også flere af vores store racer har problemer med størrelsen, ofte fro små men enkelte også for store.
Sidst på måneden er der specialklubmøde i Silkeborg.
De sidste par år har der været for ringe tilslutning til dette møde, og det er egentlig mærkeligt, for det er jo
en god mulighed for specialklubberne at komme frem med deres ønsker og evt. nye ting om racefjerkræ.
Så mød op og lad din stemme høre.
Fugleinfluenza spøger stadig, bl.a på Sjælland.
Vi skal som racefjerkræopdrætter følge de anvisninger som FVST angiver, når de hæver risikotrykket for
fugleinfluenza.
Det betyder at vi skal fodre og vande inde eller under tag, vi skal holde vores dyr indelukket i voliere og de
må kun komme ud i hønsegårde der er mindre end 40 m2
Er dine løbegårde større skal de være overdækket med net.
Brevduer – her må man træne med unger – d.v.s. man må flyve træningsture med dem.
Der er samtidig forbud mod at samle fugle i fangenskab (som racefjerkræ hører til).
Der er dog mulighed for at søge om dispensation, og den gives hvis der ikke er udbrud i nærheden, men
søg den i god tid, det er lidt omstændeligt.
Fjerkræklubben for Silkeborg har gennemført en klubudstilling her i januar med 271 høns og dværghøns og
113 duer samt en lille ægudstilling.
Så det kan lade sig gøre at fremvise racefjerkræ også under lidt tunge forhold.
Littau