Læs som PDF
Et år er gået siden vi i maj 2022 holdt repræsentantskabsmøde i Mejrup ved Holstebro, et møde som forløb stille og roligt. Valg til Hovedbestyrelsen var genvalg hele vejen rundt.
Vi så frem mod et nyt år som vi på det tidspunkt ikke vidste hvad ville bringe af udfordringer, ville vi få en tiltrængt landsudstilling, kunne vore klubber få tilladelse til at lave lokal udstillinger.
Vi skal den 10. juni igen afholde repræsentantskabsmøde, denne gang ved Nyborg på Fyn, jeg ser frem at alle klubber og specialklubber tilmelder en repræsentant og samtidig håber jeg at mange af Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavls medlemmer vil møde op, det er repræsentanterne som har stemmeret, men som gæst kan man få tale ret efter aftale med dirigenten.
Sommer udstillinger
Der blev lagt hårdt ud, kort efter repræsentantskabsmødet var det tid for Roskilde dyrskue, hvor de Sjællandske klubber plejer at være rigt repræsenteret, men i 22 var der en lille tilbage gang, det samme gjorde sig gældende på Fyn en uge senere, men en mindre udstilling hvor vi kan vise vores dyr og samtidigt fortælle hvad vi står for, den er bedre end ingen udstilling. Så var der Landsskuet i Herning, her var det glædeligt at der var en rigtig fin fremgang i antal tilmeldte samlinger. På alle 3 skuer var der rigtig fint med besøgende, og heldigvis kom rigtig mange af dem forbi og så på Racefjerkræ.
Landsudstillingen 2022
Så lykkedes det endelig igen efter nogle års pause at holde en landsudstilling, en udstilling som alle så frem til med spænding.
Det var jo den første af forhåbentligt mange som fælles udstilling med Danmarks Racedueforeninger.
Det var med spænding at vi ventede på tilmeldingerne, vi havde ikke haft udstilling i 2 år og vi havde flyttet udstilling ca. halvanden måned frem. Vi manglede godt 1000 dyr i vore afdeling og det er der formentlig flere grunde til. Mange har måske holdt lidt igen med tillægget i 2022, for fik vi mon nogle udstillinger. Nogle havde ikke tilmeldt fordi man ikke troede at dyrene kunne nå at blive færdige, flere måtte så sande at det kunne de godt, men så var det for sent med tilmelding. Og så det at vi havde flyttet udstillingen til uge 42, har også gjort noget, mange familier har faste traditioner i den uge hvor børn og børnebørn har ferie fra skolen, ja så er der ikke tid til at udstille Racefjerkræ på Landsudstillingen også.
Ud fra disse erfaringer har de 2 hovedbestyrelser taget beslutningen om at flytte udstillingen til uge 43, det har visse fordele, dyrene får en uge mere til at blive færdige, det giver en uge mere til det store arbejde på kontoret, vi rammer ikke ind i planlagt skole ferie og hvis vi igen får mulighed for at holde en tredages udstilling, så kan skoler og børnehaver inviteres til åbent hus med en guide på fredag formiddag, hvor vi så har tid og ro til udregning mm.
Beslutningen om at flytte til uge 43, har så bagefter givet lidt verbale hug, men det må jeg tage med, men vi forsøger at gøre det bedste vi kan for medlemmerne og Foreningen.
Alt i alt må vi sige at det var en god udstilling, trods de manglende dyr, der var rigtig pæn tilstrømning af publikum.
Danmarksmester og Junior Danmarksmester blev i 2022 et familieanliggende idet far Niels Westergaard vandt senior titlen med sine smukke sorte Tyske Dværg Wyandotter og sønnen Rasmus Westergaard vandt junior titlen med sine smukke hvide Tyske Dværg Wyandotter, det er en sejrsvandt duo idet de begge har vundet titlen før, men det er første gang det er lykkedes på den samme udstilling, endnu engang hjertelig tillykke til jer begge, rigtig flot og velfortjent.
Sådan en udstilling laver ikke sig selv, det har været et godt samarbejde mellem Danmarks Racedueforeninger og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, vi har hver vores organisten, så alt forarbejde med tilmeldinger mm. er foregået i hver vores afdeling. I Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl er det store læs blevet trukket på kontoret i Holstebro ingen tvivl om det, og vi kan ikke takke Willy og Edel nok for deres indsats. Tilmelding sidst i september og så udstilling midt oktober, det er lige snævert nok når alt skal på plads og intet må fejle, det hele blev lidt presset, men det gik. Nu hvor vi hr flyttet udstillingen en uge, så er der en uge mere til det organisatoriske, jeg håber at det kan lette lidt på presset her i 2023.
Vi er allerede så småt gået i gang med den forberedende planlægning for 2023, vi laver lidt ændringer som gerne skulle lette lidt af arbejdsgangen for kontoret.
Udstillinger / H5N1
Hver gang at vi har fået et udstillings forbud, så er det FVST som har udstedt dette, og man gjorde det landsdækkende med det samme fordi at landet er så lille som det, de mente ikke at det var fysiskmuligt at lukke landet ned i distrikter som man eksempelvis gør i Tyskland
Fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl har vi gang på gang uden held forsøgt at få et møde i stand, så vi kunne høre hvorfor man slog så drastisk ned hver gang. Men på magisk vis lykkedes det pludselig at få hul i gennem så, den 19/4 var 3 repræsentanter fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Race avls Hovedbestyrelse til møde i FVST. Vi var blevet tilbudt en møde på en time og skulle møde kl. 14. men først kl. 1615 blev vi fulgt ud, selv ned af gangen blev det talt videre.
Dette møde er grundlaget for at klubber i udstillingssæsonen 2022 / 2023 kunne søge en dispensation til at holde udstilling, de dygtige personer fra FVST som var med til mødet vidste intet om hvad Racefjerkræ var og hvad vi står for, og de var meget forundrede over hvor meget styr der var på tingene med vores ring nr., katalog mm.
Så derfor er det meget vigtigt at klubberne sørger for at holde styr på hvem der udstiller, hvad der udstilles og hvilke ring nr. udstilleren, stiller med på sine dyr når han eller hun møder til udstillinger, hønse dage, propaganda udstillinger mm. Det gør man lettest ved at lave en form for kasse kort som ved Landsudstillingen, dette kasse kort og en kopi af udstillerens vaccinations attest gemmes så i klubbens arkiv.
Som reglerne for dispensation er lige nu, er det jo under lidt specielle regler fra FVST at der kan udstilles, man har i denne udstillingssæson kunnet få dispensation til at holde udstilling i henhold til BEK. 1445 af 22. november 2022 §9 stk. 3, denne bekendtgørelse er gældende i denne nedlukningsperiode.
Bla. skal vi skelne mellem FJERKRÆ og FUGLE i fange skab, men hvordan forholder vi os til forskellen?
Fjerkræ det er Høns, gæs, ænder, kalkuner og æg som opdrættes og sælges til konsum og spisning.
Fugle i fange skab det er sådan nogle dyr som dem vi har, men vi må ikke sælge eller forære dyr og æg til spisning, i den periode hvor der er nedlukning pga. H5N1.
Vi må godt handle dyr og rugeæg mellem hinanden når det drejer sig om avl og forædling.
Og for at skære det helt ud i pap, så må vi faktisk ikke engang give vores børn en bakke æg, en ny slagtet høne eller en and til jul med hjem som de så kan bruge i husholdningen.
Og så er der 100 dyrs reglen, som det er nu efter BEK. 1445 af 22. november 2022, må man ikke udstille dyr fra en besætning af fugle i fange skab, som er på mere en 100 dyr.
100 dyrs reglen er så en af de ting som vi skal forhandle med FVST om at få udvidet til 2 eller 300 dyr, det giver med mine øjne at, ingen mening at man må udstille når man her 98 dyr men har man 125 eller 150 dyr, og så ellers overholder alle gældende regler, ja så må man ikke udstille. Men nu må vi se hvordan det hele går, det er trods alt meget positivt at vi er kommet i gang med at udstille selv om at vi har H5N1 som en modstander.
Sidste nyt er at vi igen er blevet inviteret til møde i Fødevarestyrelsen og det sker den 13. april 2023, vi er blevet bedt om at komme med indspark til en dagsorden. Det gør vi og møder positive op med de erfaringer som vi har gjort os i den netop overståede udstillings sæson, med håb om at vi kan få rettet noget af det som vi mener er skævt.
Skandinavisk Racefjerkræ-forbund
Den 4. marts var Willy Littau og jeg en tur i Sandefjord, Norge til årsmøde i Skandinavisk-Racefjerkræforbund, et samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark om en fælles standard og udvikling af Racefjerkræ i de tre lande
Det hele startede med Standardudvalgsmøde, hvor nye racer og varianter som i de respektive lande i 2022 havde været udstillet med godkendt resultat skulle, anerkendes til optagelse i Skandinavisk Fjerkræ-Standard, du kan allerede nu læse mere om de nye godkendte racer, disse er er omtalt på side 14, 15 og 16 i Racefjerkræ nr. 3 2023, senere på året kommer der rettelsesblade som kan bestilles på kontoret eller købes på Landsudstillingen, der blev godkendt nogle rettelser og tilføjelser, samt en fælles ring liste.
Der blev fra alle 3 lande givet en orientering om hvordan udstillingssæsonen 2022 var forløbet på godt og ondt. Norge og Sverige lyttede med interesse til vores fortælling om hvordan det var lykkedes os at mødes med FVST, og få lov til at holde udstillinger på dispensation jf. FVST BEK 1445 af 22. november 2022, selvom at der i Danmark var udbrud af Fugleinfluenza.
Der var nogen snak omkring Sir fjerkræ, hvor vi i Danmark har mere lempelige regler for hvilke forskellige fasaner mm vi må holde som voliere fugle, end man må i Sverige, hvor det er forbudt at holde en hel del forskellige fasan arter.
Det blev besluttet at gå i gang med en redigering og et nyt optryk af Skandinavisk-Fjerkræ-standard for fasaner, park og sir-svømmefugle
Der var en del snak om EE Forordning 2020/688, hvor der muligvis kommer nogle lempelser, således at det igen bliver muligt at deltage på udenlandske udstillinger uden at blive sendt på randen af økonomisk ruin.
Willy Littau orienterede om hvad der foregår i EE foreningen lige nu, EE foreningen holder generalforsamling i Ungarn den 18. – 21. maj 2023 og dommerkursus i september.
Klubber og Specialklubber
Vore klubber gør et godt og fint arbejde i det ganske land med at udbrede interessen for Racefjerkræ, tak for det. Desværre er der flere og flere sammenlægninger af klubber, det er nok desværre uundgåeligt, en kedelig udvikling. Når man har lagt to klubber sammen så er det vigtigt at man husker at komme ud i alle kroge af det område klubben nu har som territorie med propaganda udstillinger mm., hvis vi ikke viser os og fortæller at vi er her endnu, ja så bliver vi glemt.
Husk også at gøre brug af den trykte presse, de kan være lidt svære at danse med men med lidt flid lykkedes det som regel af få både tekst og billeder med før og efter udstillingerne.
Også ved specialklubberne har vi set en sammenlægning idet at Engelsk Araucana klub er blevet lukke ned og Engelsk Araucana er blevet optaget i Specialklubben for Toppede Hønseracer.
Specialklubben for Brakel, Campiner, Frisen høns, Groningen Meeuwen, Lakenfelder, Møven og Vorwerk blev på landsudstillingen 2022 nedlagt, der kunne ikke stilles nogen bestyrelse.
Specialklubberne laver et stor arbejde for netop deres racer og vi kan se at aktiviteten er stor rundt omkring.
Jeg er godt klar over mange sammenlægninger af klubber og specialklubber sker fordi man ikke kan finde nogle som vil tage en tørn i bestyrelserne. Jeg ved også at alle lige som jeg har mange andre gøremål, men det gør ikke ondt at være bestyrelses medlem, tværtimod, det er givende.
Racefjerkræ
Det blev i 2022 udsendt 12 gange med en ny grøn farve på forside. Det blev til i alt 308 sider, det er et kæmpe arbejde som vores redaktør laver året igennem.
Vores medlemsblad godt og oplysende, dejligt at vi får alle de race beskrivelser, de skulle komme fra Specialklubberne, det gør de så ikke hver gang, men så træder Littau i karakter og laver det der mangler.
Det forsøges at gøre bladet så alsidigt som muligt, derfor kommer der i ny og næ også noget om Duer, Fasaner og Sir og parksvømme fugle.
Dommerringen
Dommerringen er dommernes specialklub, den sørger for efteruddannelse af dommene, hvert år er der dommer kursus i den 1. weekend i september og 14 dage senere er der dommerkursus i EE foreningen et eller andet sted i Europa.
Det er også Dommerringen som i samarbejde standardudvalget sørger for at få op startet og holde kurser for nye dommeraspiranter, lige nu er der 3 dommeraspiranter i gang, til dette nye hold var der tilmeldt 6 aspiranter men 3 har meldt fra. Så skulle du have lyst til at bliver dommer så henvend dig til Dommerringens formand, er der tilmeldte nok så kan der måske startes et hold mere.
Som vedtaget på et repræsentantskabsmøde i Hedehusene for efterhånden en del år siden, så betaler alle klubber og specialklubber hvert år kr. 250 til Dommerringen, de penge er øremærket til dommeraspirant kurser og efteruddannelse af dommerne.
Held og lykke til de nye aspiranter.
Danmarks Kommuner og Fjerkræ
Vi ser desværre at flere og flere kommuner vil lave strammere regler for hold af fjerkræ i bynære områder. Hvis det kommer på tale i din kommune, så må man fra klubbernes side være hurtige ude og komme i gang med at lave indsigelser både fra klubben og fra medlemmerne. Hvis vi i hovedbestyrelsen skal hjælpe, så må man henvende sig omgående, for når først ændringerne er blevet vedtaget i kommunernes udvalg, så er det for sent. For nogle år siden, inden jeg blev valgt ind i hovedbestyrelsen havde vi problemet i Silkeborg, det var fuldstændigt tåbeligt det man ville indføre. Jeg henvendte mig til Willy Littau, han sendte mig Miljøministeriet bek. nr. 639 13/06/2015 og sagde at jeg skulle lave en indsigelse jf. denne bekendtgørelse og sende den til alle medlemmer af det udvalg som skulle behandle sagen, senere blev jeg ringet op af næsten alle udvalgs medlemmer, hvor den sidste jeg talte med i telefonen sagde, ta det roligt det de har lavet der kan vi ikke godkende.
I efteråret 2022 var den så helt ”hanegal” i Favrskov kommune, jeg havde hørt det og gjorde Hammel klubben opmærksom på hvad der var i gære. Favrskov kommune ville forbyde hold af haner som var ældre end 20 uger, med sådan en regel er det ikke nemt at avle Racefjerkræ. Pludselig kunne jeg læse i avisen at nu var det tæt på at blive gennem ført og der indsigelses frist 3 dage senere. Jeg kunne pga. udenlands rejse ikke selv nå noget, så Willy Littau lavede en indsigelse mod planerne fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, hvor han bla. henviste til Miljøministeriet bek nr. 844 af 2376- 2017 og forklarede hvad Racefjerkræavl og beskyttelse af vore nationale og sjældne fjerkræ racer går ud på. Efter endt ferie var der en hel masse i skriveri Midtjyllands avis om sagen, bla. var kommunen meget forbavset over at der kom hele 29 indsigelser mod planerne, der blev indsendt et læserbrev til avisen, hvor de fik hele smøren en´ gang mere. Efter nogle mdr. her først på året kom der en mail til kontoret fra Favrskov kommune hvor man meddelte at man havde droppet de hårde restriktioner, så man må stadig have hønsehold med haner over 20 uger. Så vær OBS! på hvis din kommune vil forsøge sig på den måde, det hjælper at protestere.
Hovedbestyrelsen
I hovedbestyrelsen har vi et fint samarbejde, og det lykkedes også at vi kan samles alle og holde Hovedbestyrelses møder. Men godt at mail og tlf er opfundet. Vi holder ikke møder efter et bestemt mønster, men når der er brug for det. Foreningen styres i det daglige fra kontoret, så har du spørgsmål af det ene eller anden art, så ret en henvendelse. Er det er en henvendelse til kontoret eller en henvendelse til et af Hovedbestyrelses medlemmerne, det er fuldstændig lige meget. Alle henvendelser behandles seriøst uanset hvad det drejer sig om.
En stor tak til alle jer som vil Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, en stor tak for den indsats i alle gør for at udbrede kendskabet til Racefjerkræ en stor tak for det store arbejde som der gøres i klubberne, uden jeres indsats var der ingen ting.
Den indsats i yder, gør det til en fornøjelse at være foreningsmand i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl
Carsten Blohm
Formand