Kom med i fællesskabet omkring opbygningen af LU

Nyheder Udstilling

En Landsudstilling laver ikke sig selv.

I år i efterårsferien er der mulighed for at blive en del af det fantastiske kammeratskab der er omkring opbygningen af LU i Herning.
Vi behøver hjælp til opstilling af bure m.v. mandag d. 17. oktober.
Kom bare alene eller kom med en makker, der er brug for alle unge som ældre, mand eller kvinde.
Vi starter i hal K kl. 09 – håber vi bliver færdige til eftermiddagskaffen.
Det er maskiner og hjælpemidler til det mest tunge og slidsomme arbejde, men der skal rejses nogle bukke, bindes noget tråd og smides noget strøelse i bundene. Der skal sættes nogle drikkekopper i burene og hænges nogle kortholdere op. Så skal der pyntes op med nogle grene og blomster, og pludselig står der en flot udstillingshal klar til at modtage de mange flotte og velplejede dyr.

Fredag til søndag har vi brug for hjælp på udstillingskontoret til indtastning til katalog, kortkontrol, dommerhjælp, lister til specialklubber, skrivning af præmieskilte efter udregningen, ophængning af kåringskort og præmieskilte og meget mere.

I “Informationen” er der behov for nogen med basal kendskab til Racefjerkræ vores foreningsopbygning, lidt regnskabsviden da der sælges diverse materialer fra kontoret, bøger, blade, plancher, ringbestillinger og fornyes medlemskaber.

Til nedtagning af udstillingen søndag d. 23. oktober fra kl. 15 indtil vi har det hele på paller, er der behov for mange hjælpere til stor og småt. Når kortholdere skal samles og pakkes i nummerorden, drikkekopper skal tømmes og samles i poser, bundene skal skrabes inden de stablet på paller. Når det sidste stof er rullet op og det sidste voliere er adskilt slutter vi af med æggekage kl. 21.

Formanden holder en tale og alle siger på gensyn næste år efter en dejlig uge med venner og bekendte der har den samme skønne hobby.

Kan du afse nogle timer – måske en hel dag, så kontakt kontoret eller send en mail – dffr@racefjerkrae.dk

Hovedbestyrelsen