Sommertid.
Så er sommertiden startet, dagene er blevet længere.
Og hønsene er forhåbentligt begyndt at blive forårskåde.
Jeg har i skrivende stund, siddet det meste af formiddagen i solskinsvejr og nydt synet af mine nye høns.
De er endnu ikke begyndt at lægge æg, efter de er flyttet ind i mit hønsehus.
Men jeg håber og krydser fingre for at de kommer i gang.
Så jeg langt om længe kan få udstillet igen. For det har jeg godt nok savnet.
Jeg kan dog se både på Facebook og høre blandt ligesindede at der er gang i rugeriet mange steder, nogen er sågar færdige med avlen for i år, og sælger avlsdyr.
Så jeg håber og ser frem til at der kommer lidt mere gang i udstillingerne rundt i det ganske land.
Nu er der jo fra fødevarestyrelsen lukket op for muligheden for at søge dispensation, så vi kan holde udstilling selvom der er udbrud af fugleinfluenza, så der sker da noget glædeligt for vores hobby.
For jeg tror ikke fugleinfluenza forsvinder med et trylleslag, og det skulle vores hobby heller ikke gerne, fordi vi ikke kan få vist vores arbejde frem, ja der var opfundet alternative måder at få bedømt sine dyr, bevares, MEN jeg må indrømme at jeg er nok mest til en udstilling hvor jeg kan se andre dyr, og mødes med andre fjerkrætosser, til en god snak mellem burene, og mærke stemningen og forventningerne.
Og der arbejdes videre med at synliggøre vores hobby over for fødevarestyrelsen, så de forstår at der er stor forskel på hobby og industri. Næste møde med fødevarestyrelsen er allerede aftalt.
Vil lige her benytte lejligheden til at ønske de nyligt valgte bestyrelser rundt om i landet tillykke med valgene, og rigtig god arbejdslyst, håber medlemmerne støtter op, og deltager i de ting i går og sysler med.
Det er blevet rigtigt svært at finde folk til bestyrelsesarbejde, selvom det er rigtigt givende det meste af tiden, skal men jo stadig kunne afgives lidt tid. Vi ser mange klubsammenlægninger, fordi der ikke kan opretholdes en bestyrelse, det synes jeg er en trist udvikling, men desværre en nødvendig en.
Så endnu engang, vil jeg lige opfordre medlemmer af lokalklubber og specielklubber om at støtte op om de ting bestyrelserne arrangere, til glæde og gavn for alle.
God sommer.
Patricia Haynes