Månedens Leder – Juni 2022

Månedens leder Nyheder

Foråret er over os, eller måske er vi ved at nærme os sommeren 2022. Med temperaturer
omkring de 20 grader, lyse aftener man kan nyde tiden udendørs og manglende vand fra
oven, så kan man hurtigt blive forvirret, når vores tid går sammen med vores fjerkræ. Jeg
mindes ikke at kyllingerne på den her tid af året, plejer at have den størrelse, som nu og
jeg må ofte minde mig selv om, at vores landsudstilling 2022, er flyttet frem og det netop er
årsagen. De første æg fra årets kyllinger er blevet lagt, hvilket absolut er alt for tidligt, men
det naturlige lys må have været med til at påvirke dem. Det ville nu have passet bedre,
hvis de havde ventet et par måneder mere.

Her på ejendommen bruges der jævnligt tid på at kigge kyllingerne igennem og sorteret,
for at se om der skulle være et dyr med en uønsket hed og derved vil kunne få reduceret i
antal, så det vil kunne give bedre muligheder, for hold søskende til at udvikle sig i positiv
retning. Sorteringen er også uhyre vigtig, da det giver os, som avlere mulighed for at
vælge hvilken retning vi vil bevæge os i.

Vil vi bevæge os i den racerene retning eller den standartmæssige retning?!?

Den sidst nævnte er for mig at se totalt afhængig af udstillinger og i særdeleshed
landsudstillingen og specialklub udstillinger. Her bliver dyrene vurderet ikke blot i forhold til
hinanden, men også i forhold til standarden. Standarten er jo den beskrivelse der definerer
racen, så det er den man skal huske på, at få dyret til at ligne og ikke bare ændre i
standardbeskrivelsen, af den enkelte race, så den beskriver de dyr der er her og nu, for
hvad er ideen så i at lave en standardbeskrivelse. For at vende tilbage til det racerene dyr,
som jeg ser det kan det sagtens være dyr der overhovedet ikke ligner de oprindelige dyr,
men ved der ikke er sat dyr af anden race til er det jo stadig racerent, men hvis det ikke
ligner der oprindelige dyr, eller en standardbeskrivelse der er for racen, vil man så stadig
kunne kalde det ved den race, man har avlet rent?

Der har netop været afholdt Repræsentantskabsmøde og jeg havde glædet mig til en
masse debat og input fra repræsentanterne.

Dette var der desværre ikke meget af og måske var det de spørgelystne der var blevet
hjemme, for der mødte kun 38 stemmeberettigede op, hvilket jeg synes var ærgerligt. Man
skal huske på, at det er her, at de vigtigske beslutninger, i Danmarks Fjerkræavler forening
for raceavl træffes. Et enkelt emne under eventuelt, kunne skabe lidt debat, da der blev
spurgt til om der kunne ændres i optagelseskravene til dommeruddannelsen.

Iblandt deltagerne blev der udtrykt utilfredshed med bl.a. kravet om erfaring og 5 års a-
medlemskab, af Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.

Er netop det alene grunden til at der ikke hvert år er et hold dommeraspiranter?

Eller er der andre årsager f.eks., at man ikke ved hvad det indebærer at være dommer
eller hvad man skal igennem i forbindelse med dommeruddannelsen?

Palle Juul