Beretning for 2016
Dagsorden, forslag, deltagerliste
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl er en gammel forening som er opbygget af
lokal og specialklubber, der i fællesskab varetager interessen for en levende hobby,
racefjerkræ.
Vi udgiver medlemstidsskriftet RACEFJERKRÆ, som udkommer omkring den 10. i hver
måned. Et blad som for mange er uundværlig og er med til at binde en hobby sammen.
Beskrivelse og standardværket for de enkle racer varetages at standardudvalget, et udvalg
sammensat af folk som har stor indblik i de forskellige racer og farve varieteter.
Standardbeskrivelsen formidles på bedste vis af Foreningens dommere, som gennem
grundig uddannelse og løbende kursuser, samt erfaring gør at man holder fast i de enkle
racer og farver.
Foreningen og vore klubber arrangerer mange samlinger og udstillinger, møder, foredrag
og andre aktiviteter omkring fjerkræ – alt dette har du adgang til som medlem i foreningen
og hermed en del af fællesskabet.
Vi må ikke stå tilbage for den forandringer der sker i samfundet, de sociale medier optager
mange. På Facebook er der livligt aktivitet om fjerkræ. Mange klubber har deres egen
gruppe, og de gør god reklame for racefjerkræavlen, hvilket giver nye medlemmer til
foreningen. Det er vigtigt at vi gør meget for at bevare håndværket som avler, have indblik
i genetikken og forståelse for at sætte de udsøgte dyr sammen i avl, med det formål at
bevare og højne de enkle racer og varieteter. Det har også stor værdi at mødes i
klubberne for at snakke fjerkræ, se på dyr og få vore dyr bedømt af kyndige dommere med
erfaring inden for de forskellige racer.
Det kan godt være, at mange kan ”nøjes” med at sidde ved Pc’en eller telefonen og klare
hønseverdenen. Det er dog vigtigt, at vi stadig holder fast i foreningslivet og det sociale
ved at mødes til de aktiviteter, der bliver lavet i klubberne. At gøre en indsats for
foreningslivet og fjerkræsagen, kræver tid og lyst, men mange vil helst ikke være bundet af
for meget, og dette resulterer i, at det kan være svært at få udfyldt pladserne i bestyrelser
rundt om i klubberne.
Foreningens hjemmeside er blevet fornyet og moderniseret til en mere indbydende og
overskuelig side. Dette kan vi alle takke Svend Erik Kjær Laursen for. Han har lagt rigtig
mange timer i dette arbejde. Der er altid brug for gode billeder af fjerkræ gerne i dejlige
omgivelser, så jeg vil opfordre jer alle til at bidrage med de gode billeder, så vi kan få gjort
hjemmesiden endnu mere levende.
Økonomi
for at få økonomien til at hænge sammen, laves langt det meste af arbejdet i foreningen af
frivillige. Den tid hvor der var fastansatte på kontoret hører historien til, Kirsten er ansat nogle
timer hver måned, til at klare foreningens regnskab. Årets samlede fine resultat er et
overskud på kr. 87.000. Der skal herfra lyde en stor tak til alle dem, som er med til at gøre en
indsats for at foreningen kan fungere. Vi har fortsat telefontid tre dage om ugen og åbent på
kontoret en dag om ugen. Det ser ud til at kunne fungere på den måde. Vores samlede
økonomi ser således ganske udmærket ud, men desværre kniber det med at bibeholde
medlemstallet. Med den store interesse for have og hobbyhøns må vi lægge os i selen og
arbejde på at skaffe nye medlemmer. Vi skal være gode til at fortælle om vores klubber. Vi
skal fortælle om de aktiviteter, der foregår og om det gode sociale liv og kammeratskab
blandt medlemmerne, og vi skal alle være med til, at Danmarks Fjerkræavlerforening for
Raceavl (DFfR) bliver kendt som en levende og interessant forening.
Arbejdet med bevaring af husdyrgenetiske ressourcer
Bevaringsudvalget under Miljø og fødevareministeriet, Landbrug og Fiskeristyrelsen har til
formål at bevare gamle husdyrracer, da fremtidens fødevareforsyning med stor
sandsynlighed har fordel af at få tilført ny genetisk variation fra en eller flere af de gamle
husdyrracer. Begrebet husdyrgenetiske ressourcer omfatter såvel gamle
bevaringsværdige husdyrracer som moderne husdyr. En omfattende gentest af fjer udført
Aarhus Universitet har vist, at indavlsgraden for danske Landhøns er meget høj.
Specialklubben for danske Landhøns har fået etableret bevaringsværdige stammer. Disse
skal sikre den danske Landhønes overlevelse og sikre at indavlsgraden bliver mindre med
tiden. En undersøgelse, om hvorvidt der er krydset fremmede racer ind på den danske
Landhøne, er i øjeblikket i gang, det er et resultat, som bliver spændende at følge.
De Danske Gæs og Ænder har også brug for meget mere fokus og søger nye avlere, som
vil være med til at gøre en indsats for at antallet af dyr stiger betydeligt.
I mine øjne er alt racefjerkræ bevaringsværdig, det er racer, som har tjent erhvervet i årtier
og har betydet meget for fjerkræavlen. Vi har racer og farvevarieteter, som kun har ganske
få opdrættere, enkle racer hvor der kun er en enkelt opdrætter der stadig holder ved. Vi
arbejder i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl på at vi skal have en liste over racer
og farvevarieteter samt antallet af avlere, således at vi kan få et nøje overblik over hvor
mange dyr der findes af de forskellige racer og farvevarieteter. For at få den mest korrekte
liste, vil det kræve at alle foreningens medlemmer vil være villige til at give oplysninger om
hvilke racer de arbejder med.
Museum for Duer, Kaniner og Fjerkræ
Det Grønne Museum, Gl. Estrup vil gerne samarbejde med mennesker, som vil gøre en
indsats for at bevare effekter og litteratur med relation til avl af duer, kaniner og fjerkræ.
Der arbejdes forsat på at få et system til at registrere og få nedsat en gruppe af
interesserede som vil være med at få styr på de effekter som flere klubber har sat i depot i
Auning.
Danmarks Kaninavlerforening arbejder på det samme, med deres effekter.
Grundlæggeren af Danmarks Racedueforeningers Historiske Arkiv, Tage Mogensen, er
desværre ikke i blandt os mere. Her har Poul Erik Helweg givet tilsagn om at tage over.
DK fodringe
Der var en lille fremgang i salget af fodringe i 2016.
Faste fodringe er identifikation af vore dyr i forbindelse med fremstilling og udstilling.
Rigtig mange vil have styr på deres tillæg af dyr og have dem mærket. Dette giver mulighed
for at aldersbestemme dyrene og dermed få styr på sit avlsarbejde. Dette har gennem rigtig
mange år været foreningens adelsmærke. Den faste fodring er blevet endnu mere aktuel i
forbindelse med bevaringsarbejdet af vort racefjerkræ.
Klubber og specialklubber
Uden klubber og specialklubber ingen hovedforening. Det er vigtigt at vi i fællesskab
hjælper hinanden med at holde interessen for racefjerkræ og ejet hønsehold i haven.
Være med til at fortælle om de goder og oplevelser der er ved at have en levende hobby.
At spise æg og kød fra dyr som man ved har et godt og sundt liv samt bliver fodret med et
sundt og alsidigt foder.
Lokalklubberne har i dag medlemmer fra større områder end for år tilbage, dette bevirker,
at man af og til har medlemmer fra andre klubbers områder. Her skal man huske at
samarbejde ved arrangementer, som afholdes i et område, som hører under en anden
klub. Vi skal huske på det er en fælles sag, vi arbejder for, Levende Racefjerkræ.
Der er lavet rigtig meget PR arbejde for vores hobby i det forgangne år, der er flere som
retter henvendelse til klubber om at vise racefjerkræ ved forskellige arrangementer. En del
klubber har forbindelse til skoler og dagintuitioner og ad den vej har de givet mange børn
en oplevelse for livet ved at se et æg blive til en levende kylling, med hjælp af en lille
rugemaskine og erfarne fjerkræfolks fortællinger.
Plantecentre og Havens Dag i september er altid populære steder hvor man kan komme i
kontakt med folk, som har interesse for det lille fjerkræhold. Dem der har fundet fidusen med
at være selvforsynende med frisklagte æg, betalt af overskuddet fra haven.
Det er gennem denne første kontakt til klubberne, at folk kan blive oplyst om foreningen. Det
foregår lokalt, hvor mange kender hinanden, og man laver PR for vor hobby, så der skabes
mulighed for at få fat i nye medlemmer. Det er her folk skal opleve de positive aktiviteter og
sociale aspekter, der ligger i at holde racefjerkræ samt opdræt af samme.
Der foregår en stor aktivitet i specialklubberne med sommertræf, hønsedage og
specialklubudstillinger. Flere specialklubber har et samarbejde om hønsedage og
specialudstillinger, således at der er mulighed for samkørsel af deltagere. Det er vigtigt at
man i en specialklub har et godt og konstruktivt samarbejde med tilknyttede dommerne, så
man hele tiden er på forkant med, hvad man arbejder med, og hvor man gerne vil hen. Det er
medlemmerne og bestyrelsen som skaber en god og aktiv specialklub. Facebook,
hjemmeside og medlemsblade er med til at holde sammen på klubben, og ikke mindst udvide
interessen for racen. Flere specialklubber har kontakt med søsterklubber i udlandet og af den
vej søger man inspiration til arbejdet med racen og klubben, dette er meget positivt og kan i
den sidste ende være med til at bevare mange racer og farvevarieteter.
Året sluttede med enkle klubudstillinger og specialklubudstillinger, hvor der blev udstillet
mange dyr af meget fin kvalitet. Tak for årets få udstillinger, desværre blev sæsonen afbrudt,
lige da det skulle til at gå i gang for alvor. Der skal herfra lyde en rigtig stor tak til klubber og
specialklubber for jeres store indsats for fjerkræsagen.
Mange klubber har været rigtig gode til at få den skrivende presse til at interessere sig for
vores arbejde for fjerkræsagen. Denne interesse skal vi forsøge at bruge til at vi bakker op
om foreningen med et medlemskab.
Nationalt samarbejde
Mange af vore lokalklubber har et glimrende samarbejde med andre foreninger, både til
mødeaftener, udflugter og udstillinger, et samarbejde som er med til at fastholde
interessen for smådyr.
Dette fællesskab kunne være med til at gøre vores interesser til en bedre forretning.
Samarbejde kunne være et fælles medlemsblad, et fælles blad som med artikler om de
forskellige smådyr, ja man kunne tage hele sektoren ”gamle Danske husdyr” med. Et blad
hvor alle kunne tegne abonnement med en tilknytning til de forskellige foreninger. Dette
kunne være med til at give økonomi, til andre aktiviteter i de forskellige foreninger. Fælles
kontorhold kunne lette meget arbejde og være med til at gøre tingene lettere for de enkle
bestyrelser.
At have besøgende til at stå i kø for at komme ind og se en udstilling, er det vi alle ønsker
når det skal arrangeres en samling af fjerkræ, duer, kaniner marsvin og fugle. En udstilling,
der når ud til langt flere end kun fjerkræavlerne. En udstilling, hvor vores hobby vises frem,
skal være mere interessant for flere besøgende, som så ville gå fra udstillingen med en
bredere og bedre oplevelse, – og måske komme igen året efter.
Det er mit håb, at vi i løbet af nogle få år kan få fælles udstillinger. Om ikke andet skal vi
have sat Danmark skal forsøge at sætte sig på Europakortet ved Europaudstillingen i
Danmark d. 9.-11. november 2018. Vi må forsøge at leve op til, og allerhelst overgå
succesen fra 1985, da vi sidst var værter for en europaudstilling som kunne gennemføres.
Fællesskabstanken – samarbejdet mellem de forskellige hobbyforeninger – står stadig mit
hjerte nær.
Internationalt samarbejde
På internationalt plan er vi medlem af Europaforeningen for Fjerkræ, Kaniner og Duer, og
ydermere er vi medlem af Skandinavisk Fjerkræforbund; et forbund mellem
fjerkræforeningerne i Norge, Sverige og Danmark.
I begge internationale forbund har vi et godt samarbejde, og det har givet flere resultater.
Vi har haft den glæde, at flere specialklubber har haft kontakt til udenlandske
specialklubber, hvorved et samarbejde om racen er opstået. Besøg på udenlandske
udstillinger for at hente inspiration har ofte ført til kontakt med avlere, hvor et positivt
samarbejde er opstået. Dette er utroligt vigtigt i forhold til at bevare vores racefjerkræ.
Samarbejdet om fælles standard og standardrettelser forløber meget tilfredsstillende og i
en positiv ånd.
Miljø
Hønsehold i enkelte kommuner kan af og til give lidt hovedbrud. Restriktioner ang. haner er
med til at begrænse vore medlemmers muligheder for at lave et avlsarbejde med flere
stammer.
Her er det vigtigt, at de lokale klubber er opmærksomme og gør indsigelser ved at lave en
rigtig god kontakt til de folkevalgte og være tidligt med på banen, hvis der opstår klagesager.
Der skal være plads til at kunne holde fjerkræ under ordnede forhold – og det er ikke
nogen ”væsentlig gene”. Vi kan naturligvis aldrig sikre os mod, at hønseejere, der ikke er
tilknyttet DFfR, ikke efterlever vort motto om “ordnede forhold”.
Vi har flere gange oplevet, at det netop er disse hønseejere, der forårsager klager, der kan
resultere i restriktive regler for os alle. De kan bl.a. have undladt at oprette en hønsegård,
ligesom de undertiden lader haner have frit udløb i såvel natte- som dagtimer. Dette er for os
et problem, idet kommunerne efter klager over denne form for hønsehold ofte vælger at
udfærdige restriktive reglementer for hele kommunen.
Selvfølgelig skal vi tage hensyn til vore medmennesker, men der skal gerne være plads til
os alle.
Sundhed i vore racefjerkræbesætninger
Vaccination af alt udstillingsfjerkræ mod Newcastle Disease (ND) er fortsat i god og nem
gænge rundt omkring i lokalklubberne. Dermed bliver en stor del af alt hobbyfjerkræ i
Danmark vaccineret mod ND.
Vi har medlemmer som har haft problemer med sygdomme i deres besætninger. Der har i
avlssæson 2016, været avlere som havde kyllinger, som trives ganske udmærket i deres
første leveuger, men når de nåede 10 – 14 uges alderen, så gik de fuldstændigt i stå.
Kyllingerne mistede herefter deres livsmod, samt spiselyst, og synede langsomt hen.
Enkelte opdrættere har derfor kontaktet deres dyrlæge, og har efterfølgende fået
konstateret coccidiose, eller tarmbetændelse i deres ungdyr. Dette er der så efterfølgende
blevet medicineret for, og i nogle få tilfælde har behandlingen hjulpet positivt, men har i
andre tilfælde ingen effekt haft. Enkelte opdrættere er så gået videre, og har fået
undersøgt for Hønse Lammelse / Mareks, med dette svar, at dyrene er testet positive for
hønselammelse / Mareks. LVK dyrlægernes fjerkræafdeling reducerer sine aktiviteter
væsentligt, grundet det meget begrænsede behov, der er for dyrlægeservice i
fjerkræerhvervet. Derfor nedlægger LVK fjerkræafdelingen delvist ved udgangen af maj
måned 2017. I forbindelse hermed opsiges alle frivillige sundhedsaftaler. Dette gør at
DFfR`s aftale med LVK dyrlægerne er ophørt, vi arbejder på at få lavet en aftale, således
at medlemmer kan få obduceret sygdomsramt fjerkræ, til en overkommelig pris. Her vi jeg
opfodre til at benytte dyrlæger med erfaringer med fjerkræ.
Et gammelt ordsprog ”Det er bedre at forebygge frem for at helbrede”. Jeg mener, at vi
inden for hobby fjerkræ miljøet, skal arbejde på at udvikle dyr, der er immuniseret til at
modstå sygdomme bedst muligt. Dette er en holdning som kan være svær at forstå, hvis
ens dyr har været ramt af sygdom og man har mistet det meste af sit tillæg, men det må
alligevel være vejen frem efter min bedste overbevisning.
Vi må samtidig ændre på de forhold, vi tilbyder vore dyr, når man læser i gamle
fjerkræbøger, om hvad man gjorde for år tilbage, for at holde sygdomme fra døren, så er
der meget af dette, som vi stadig kunne lære utroligt meget af. Det kunne være at forbedre
dyrevelfærden, for vores racefjerkræ. Mange af os har små forhold til vore dyr, så det
kunne “Jo” være et mindre antal af dyr, som kunne være med til at løse nogle af de
problemer, der kan opstå i en kyllingeflok.
En anden udfordring er, når man bringer dyr sammen, fra forskellige miljøer, her er det
utrolig vigtig, at man ikke stresser dyrene mere end højst nødvendigt. Lad derfor nye dyr
tilpasse sig, inden de sættes sammen med andre dyr, det kan nemlig meget let være
tilsyneladende sunde dyr, som har svært ved at trives i det nye miljø. Det er samtidigt
vigtigt, at man med handel af dyr er ærlig, og fortæller hvis man har eller har haft
problemer med sundheden i sit fjerkræhold, således at den nye ejer ved, hvad han skal
være særlig opmærksom på.
En anden men også vigtig ting er, hvis man nu har fået sygdom i sin fjerkræbesætning, og
gør status for dette, tænker tilbage. Mener man, at sygdommen er kommet til huse efter
indkøb af dyr fra en bestemt avler, så gør avleren den tjeneste at få diskuteret problemet
med ham, inden man fortæller det videre til alle andre.
Vi skal alle være opmærksomme på smittefaren, når nye dyr sættes ind i besætningen.
Ukendte dyr bør isoleres og observeres nøje for eventuelle sygdomstegn, inden de sættes
ind til den øvrige besætning.
Det er vigtigt, at vi bevarer en høj status af sundhed i vores racefjerkræ.
Vi har oplevet et efterår med fund af fugle med fugleinfluenza H5N8, dette førte til forbud
mod at samle fjerkræ og samtidig en staldpligt. Hele Europa var ramt og der var restriktioner
af lidt forskellig vis i de enkle lande og delstater. Dette ramte os hårdt, da det var lige i starten
af en udstillingssæson, mange stod med lidt for mange dyr og havde aftaler om at de skulle
videre til andre i løbet af de kommende måneder. Dette blev svært da mange opgav at få dyr,
af frygten for fugleinfluenza og for ikke at risikere noget.
Desværre måtte flere til klubkassen for at få dækket udgifter til lokaler og andet i forbindelse
med aflysningen. DFfR har haft en løbende kontakt med Fødevarestyrelsen og souschef
Stig Mellergaard gennem hele perioden.
Vi valgte at afholde tre medlemsmøder i foråret hvor Carsten Aagaard og Bente Pedersen
orienterede om de regler som Fødevarestyrelsen sætter op for at mindske risikoen for, at
den frygtede fugleinfluenza H5N8 spredes fra vildfugle til fjerkræ.
Møder som var godt besøgte og med god spørgelyst, selvfølgelig er der også folk som
ikke er enig i strategien som er lagt. Vi må huske på det er meget vigtigt, at alle er med til
at leve op til deres ansvar, så̊ vi i fællesskab kan være med til at sikre, at H5N8 ikke for en
fod inden for i danske besætninger.
Vi arbejder på at kunne komme med til evalueringsmøder og møder om fremtidige regler,
hvis/når en lignede situation opstår igen.
Udvalg
Udstillingsudvalget:
Landsudstillingen 2016 (LU) var igen planlagt i Messecenter Herning, tilbage i vante
omgivelser K og L. En meget tung, men nødvendig beslutning blev taget, D.F.f.R.’s
landsudstilling d. 9 – 10 – 11. december 2016 blev aflyst. Forbuddet mod at samle dyr
pga. den frygtede fugleinfluenza H5N8, gjorde at det var en nødvendig beslutning.
Vi valgte at melde tidlig ud, da vi ikke troede forbuddet ville ændres i løbet af en lille
måned, også for at de af vore medlemmer og besøgende af udstillingen, som har bestilt
hotel eller andet kan nå̊ at få dette afbestilt, uden de store økonomiske konsekvenser.
En Landsudstilling er meget mere end konkurrence og præmier, bedømmelse og kåringer.
For rigtig mange er det sociale samvær blandt mennesker med samme interesse, Levende
Racefjerkræ, også̊ en oplevelse. Der er noget rigtig mange vil savne, dagene med
opbygningen, dyrenes komme, afviklingen af udstillingen og de mange gode snakker med
besøgende gæster. En god uge med masser af gode oplevelser må desværre undværes i
2016.
Et stort planlægnings arbejde blev lagt i skuffen til næste år. En særlig tak til kontoret for
en masse arbejde, som ikke bar frugt og gav den forventede glædelige oplevelse, tak til
udstillere for deres forståelse for situationen. Vi glæder os til LU 8 – 9 – 10. december 2017
i Herning.
Dommerudvalget:
Alt var forberedt og klar til at udvalget kunne mødes, hjemmearbejdet og tankerne om
hvordan den store kabale kunne løses, for at kunne tilgodese specialklubbernes indstillinger
til dommere. Desværre til ingen nytte, men alligevel interessant at være en del af.
Standardudvalg
I 2016 havde vi som bekendt ingen Landsudstilling og i Norge og Sverige havde
man intet nyopdræt som blev godkendt på deres LU i 2016, så standardudvalget
har ikke haft de store ting at arbejde med.
Racerne/farvevarieteterne fra LU 2015 skal gøres færdig så de kan udgives som
rettelsesblade 2016-17 her til efteråret.
Vi har ligeledes brugt tiden på at rette en del småfejl og ting fra specialklubberne
og resten vil komme her i foråret 2017.
Standardudvalget har i sit møde i foråret 2017 lavet nye regler for anerkendelse
af racer/varieteter som ønskes godkendt.
Det er primært pointtallet som er ændret lidt for anerkendelse – se blad 4-2017.
Bladudvalget
Racefjerkræavl – vort medlemsblad, blev i 2016 udsendt med 312 sider, lidt
mindre end i 2015. Især på annoncesiden har vi mistet sider.
Også i 2016 forsøgte vi at bringe et varierende indhold med racefjerkræstof,
artikler, foreningsmeddelelser, klub- og specialklubmeddelelser og annoncer –
fortsat med en mængde farvebilleder i forbindelse med de enkelte artikler. Det
faglige stof og de racemæssige artikler har i årets løb vekslet lidt, men har efter
bladudvalgets opfattelse været meget aktuelt, dog mangler vi fortsat lidt bidrag
fra de enkelte specialklubber om deres race.
I kommende sæson fortsætter vi med flere artikler om høns i haven, det at have
høns m.v. bl.a. for at tilgodese de mange nye medlemmer vi får, artikler som
måske for nogle vil virke som gentagelser, men da foreningen har fået en masse
nye medlemmer som efterspørger information – så må de gamle medlemmer
læse det en gang til – på en ny måde og se de nye billeder.
Der skal fortsat være plads til forskellige foreningsmeddelelser til medlemmerne,
så alt i alt bliver det alsidige ting vort blad skal indeholde, men måske var der
enkelte artikler eller indlæg som godt kunne have været lidt kortere.
Vores hjemmeside forsøger vi stadig at holde nogenlunde opdateret, men ind
imellem kniber det lidt med materiale og med bidrag.
Afslutning.
I min beretning har jeg omtalt en del af de begivenheder, der i årets løb har rørt sig i vores
forening. Fremtiden skal vi være fælles om at skabe, og jeg vil derfor opfordre til en positiv
og saglig debat. Denne debat, håber jeg, vil virke som inspiration til arbejdet med vor hobby
– Racefjerkræ – en levende hobby. Jeg håber, at vi kan få den glæde ved – og interesse for
racefjerkræ mere udbredt fremover.
Til slut vil jeg gerne takke alle, som har været med til at fremme og højne interessen for
racefjerkræ her i landet og har været med til at gøre et stykke arbejde for foreningen.
Tak til samarbejdspartnere
Tak til HB, tak til de forskellige udvalg og tak til vort kontorpersonale.
Tak til vore familier for deres forståelse for vor hobby.
Tak til alle klubber, specialklubber og enkeltpersoner for vort positive fællesskab – Levende Racefjerkræ -.