Månedens Leder – Januar 2022

Månedens leder

Nytår 2022
Der er igen lukket meget ned af kulturelle møder og andre arrangementer, nu hvor corona har bredt sig meget. På Langeland, Ærø og Tåsinge har der været en del.

Vi har ikke haft fugleinfluenza og håber at vi nu slipper for det.

Om efteråret ser vi en hel del trækfugle over øerne.

Vi afholdt hønsedag, her i Simmerbølle på Langeland, sammen med de store Wyandotter.
Der var tilmeldt ca. 50 dyr i 10 forskellige farver af Wyandotter.

Vi havde også besøg fra Tyskland. Der var stor tilslutning af medlemmer fra begge klubber.

Her i klubben har vi mødtes til bowling og spisning. Det er vigtigt at vi mødes med vores medlemmer, når vi ikke kan udstille. Det er godt at vi kan lave hjemme bedømmelse, til dem der ønsker det. Medlemmerne kan så sortere i deres høns og få sat dem i stammer.

Det er også vigtigt at få de nye dommere i gang, så de kan få noget rutine, og komme videre, da der er meget at lære. Hele tiden kommer der nye farver, i de forskellige racer, både i store og dværg.

Der er kommet nye regler fra EU, så det kan blive svært at få blodfornyelse til vore racer.
Mange udstillinger i Tyskland f.eks., har også været aflyst.

Vi er da en vigtig del af kulturen, det skal vi holde fast i, se de mange smukke racer her i landet og rundt i verden.

Der kan være svært for mange at holde interessen, når vi er lukket ned med vores hobby, og fjerkræet er delvis spærret inde.

Jeg tror at der er lys forude og vi skal holde fast i vores hobby, glæde os over det der normalt sker hele året igennem. Mange har med årene bygget flotte anlæg og lagt et stort arbejde i det.

Det er dejligt når man dagligt skal ud at passe sit fjerkræ. Sommetider driller det lidt, men det kan som regel løses.

Vi skal ruge kyllinger ud meget tidligt i 2022, især de store racer, da vi kan se frem til at udstille i oktober, det skal de være færdige til. Vi skal videre med vores hobby.

Jeg håber vi ses til mange ting i det nye år. Håber alle får en god avl i det nye år.

Ib.