Månedens Leder – Juli 2020

Månedens leder

Midt i en coronatid.

Nu må det snart være nok – godt nok har vi i mere end 3 mdr. gået rundt i haven uden selskab – der måtte ikke komme besøg, da man jo var i risikogruppen (over 65 år).

Vi håber alle på at det efter ferien bliver muligt at mødes til aftenarrangementer, at tage på hønsevandring ved medlemmerne og komme i gang med noget socialt samvær.

Man skulle have været student 2020.

Man har gået hjemme og haft tid nok, man har fået ordnet en masse småting – så må man huske hønsene.

Man skal huske at få ringet sine dyr til udstilling. Ring de gode dyr også dem du måske senere vil sælge, hvis du har for mange, lad dem få deres ring med, så de ved hvor gamle de er. Vores fodring er dyrenes adelsmærke.

Ved de ældste kan man allerede begynde at sortere de værste kamfejl og skæve tæer fra.

Det er også nu man i klubberne skal i gang igen, man skal have fastlagt tider for vaccination i efteråret, så medlemmerne ved i god tid hvilke datoer og kan finde steder evt. at få vaccineret tidligt for at kunne deltage i de tidlige specialklubarrangementer.

Man skal gøre klar til efteråret med evt. medlemsmøder og så den kommende klubudstilling.

I år må de blive ekstra pæne og seværdige.

Det er nu vi skal ud med de enkelte klubbers aktivitetsplan for det kommende efterår. Det er nu vi skal fortælle om møder, hønseture og lignende. Lokalradioerne har alle en kalender over dagens aktiviteter, den bliver læst op flere gange om dagen – sammen med god musik, måske kunne det tiltrække en ny interesseret.

Som jeg skrev for en del år siden, så har jeg fået duer.

Selvfølgelig Tyske Modeneser, gule og røde strassertegnet – kalder jeg dem nu – den tegningsform har for mig altid været – strasser.

Strassertegnet ( Gazzi) vil give et frygteligt pillearbejde inden udstilling med de rene hvide kanter i forhold til farvefelterne, men så må konens brodersaks i arbejde.

Nu i år, hvor vi skal have fælle fjerkræ- og dueudstilling i december sammen med Danmarks Racedueforeninger og D.F.f.R. i Herning, så er der lidt ekstra spænding på årets avl.

Det tegner godt, der er både gule og røde unger, så er det bare med at blive udfarvbet, så man kan se hvor meget pillearbejde der bliver.

Jeg glæder mig til jul.

Husk det er nu du skal være i gang med sortering – alt hvad der fylder op, er med til at forringe forholdene for de gode dyr – MEN husk også at bevare de gode avlsdyr, så man ikke har sat alt på et bræt ved kun at fokusere på ungdyr.
Husk det gode avlsdyr har vist sin værdi – det kan avle nye 97’er i flere år.

Men ellers er det med at komme i gang med sortering, farvefejl, kamfejl ved de resterende haner (og høner), hvide fjer i vinger og hale – alt afhængig af hvad man arbejder med.

Husk at få vaccineret i god tid, så du kan deltage i specialklubbens hønsedag eller træf.

Vi ses.

På gensyn efter ferien – god ferie – husk at passe hønsene.

                  Littau.