Månedens Leder – November 2023

Månedens leder Nyheder

Jeg blev i 1996 meldt ind i D.F.f.R, men jeg blev allerede som helt lille introduceret for racefjerkræ verdenen af min bedstefar Finn Heine Jensen, som tog mig med rundt til de forskellige udstillinger hvor jeg fik min første udstillingshøns som min bedstefar udstillede for min indtil jeg blev gammel nok til selv at kunne udstille i mit eget navn, så man kan vidst godt sige at jeg nærmest er født ind i hønseverdenen og siden da blev min interesse for at udstille kun større med tiden og jeg kom i 2008 i bestyrelsen for Skanderborg fjerkræklub og har i de sidste mange år sat som formand i klubben.
Jeg blev til dette års repræsentantskabsmøde valgt ind til at blive en del af hovedbestyrelsen for DFfR og jeg har i den anledning fået til opgave at denne måneds leder i vores tidsskrift og jeg vil gøre mit bedste for at lave en et godt indslag og så håber i vil bære over med mig hvis det ender helt galt for mig
Udstillingerne ruller ud over vort danske land igen i år, og jeg er selv kommet en del rundt i landet til de forskelle hønsedage og udstillinger der indtil videre er blevet afholdt, da jeg er med på det lille dommer aspirant hold der startede op her i februar måned.
Det har været en kæmpe fornøjelse og enormt lærerigt at være ude og se på jeres smukke dyr, men også se hvordan man bedømmer dyrene, så jeg har fået lært en masse nyt om de racer jeg ikke selv arbejder med eller ikke selv har haft erfaring med og sikke et fantastisk avlsarbejde der bliver gjort for vores hobby.
Vi er selv i Skanderborg klubben ved at få stablet vores første udstilling på benene igen siden 2015.
Det bliver til en endags udstilling i vores klubhus for at få tingene i gang igen, da vi haft en meget stor udskiftning i vores kolonihave og haft et ret svingende antal medlemmer, da vi samtidig desværre har mistet mange af vores gode gamle langtidsmedlemmer.
Vi har nu heldigvis fået flere nye og yngre medlemmer og er meget optimistiske omkring at vi har en ny generation fjerkræ udstillere.
Der er selvfølgelig noget vej endnu da mange af dem er helt grønne indenfor racefjerkræ verdenen og først nu skal til at lære om vores dejlige hobby og finde de dyr og racer de kan forelske sig i og gerne vil arbejde videre med.
Lige nu er planlægningen af vores landsudstilling ved at være klar og arbejdet med opstillingen af udstillingen i Herning er begyndt, mange kommer og giver et nap med, fra flere steder i landet og vi har igen fornøjelsen af at mødes med vores venner fra nær og fjernt og få snakket om årets avl hen over burene, så bliver det store arbejde også lige lidt sjovere.
I ønskes alle en fortsat god udstillingssæson.
Patrick Jensen