Månedenes leder – Februar 2017

Månedens leder

Det gamle år sluttede ikke rigtig som man kunne ønske sig – og det nye år er så heller
ikke begyndt lige i racefjerkræopdrætterens spor.
Vi har aflyst vore udstillinger, vi kan ikke mødes til saglig diskussion om vore racer mellem
burrækkerne og vi står ret alene med vore forhåbninger til næste års avl.
Rundt i klubberne kan man gøre noget for at hjælpe især nye medlemmer og dem har vi
heldigvis fået en del af de sidste par år. Har du ikke klarhed over hvem, så se efter i
Racefjerkræ fra hele 2016 – der er lister over nye medlemmer og er de endnu ikke dukket
op i klubben, så inviter dem til klubaften, evt med noget om avl og stammer, rugning og
meget andet som er interessant for de nye – de gamle kunne måske også trænge til at få
det frisket op.
Glem alt om ”det har vi prøvet” – og få nogle gode, faglige aftener sammen.
Situationen med indelukning af vort fjerkræ, staldpligt, som man kalder det i Tyskland, er
fortsat gældende, men der er lysninger.
Danmark har ”kun” haft et tilfælde af fugleinfluenza i et fjerkræhold, uheldigvis et hobby
fjerkræhold med både høns, ænder og gæs og naboen havde høns og kalkuner.
Begge hold blev undersøgt og området indenfor 3 km zonen blev undersøgt.
Begge hold blev aflivet for at stoppe smitten og det lykkedes, man fandt ikke efterfølgende
tilfælde indenfor 3 km zone og heller ikke indenfor 10 km zonen.
Tilfældet var i nærheden af Helsingør og nu er 3 km zonen ophævet og 10 km bliver
snarest.
Tegn i sol og måne er der på at handel for erhvervet kan genoptages omkring slutningen
af februar.
Sker det må man kunne sig at Danmark er fri for fugleinfluenza og så skal vi tilbage til
normale forhold med fritgående høns.
Også de økologiske hønsehold venter snarligt på at komme ud igen.
Her i slutning af januar blev det givet fri at duer og rovfugle måtte flyve frit og brevduerne
har fået lov at holde brevdueudstilling i begyndelse af februar, så det lysner allerede.
Det første medlemsmøde ”mød din hovedbestyrelse” har været holdt i Jylland med fin
tilslutning og et fint indlæg fra Fødevarestyrelsen, så vi håber på god deltagelse på Fyn og
Sjælland her i februar.
Ellers er det med at komme i gang med den nye generation, få dine avlsdyr i fin kondition
og giv dem et righoldigt foder, ikke kun piller med alt i, prøv at være lidt kreativ og lav
foderpaletten lidt videre, dit fjerkræ vil sætte pris på det.
Littau