Månedens leder – juni 2017

Månedens leder

Kære Repræsentanter

Den 20. maj afholdt D.F.f.R. repræsentantskabsmøde i Hedehusene og der skal lyde en
stor tak og en stor cadeau til Roskilde-Sjælland for gode lokaler, fin, fin mad og
servicering.
Det var et godt, men til tider et lidt stille møde. Meget blev diskuteret og debatteret, noget
kunne man måske godt have undværet og andet burde måske ha haft noget mere
opmærksomhed, men sådan er det vel altid ved sådanne møder, men tilbage til
overskriften.
Kære Repræsentanter, hvor blev i af, det kan ikke være rigtigt at når der er 54 lokalklubber
at kun 18 sender en repræsentant og 31 specialklubber at kun 15 sender en repræsentant.
Klubberne repræsenterer trods alt mere end 2200 medlemmer i D.F.f.R., så er der også en
form for forpligtelse over for disse medlemmer. Det kan godt være at der er langt til
Hedehusene, men der er også langt fra København til Jylland, når mødet af holdes der et
sted, møderne afholdes jo skiftevis mellem Landsdelene for at imødekomme alle.
Tænk på Bornholmerne de har altid langt. Og det var ikke kun jyderne som blev væk, det
var der også en hel del Sjællandske klubber der gjorde. Selvfølgelig kan formanden være
forhindret, men hvem siger også at det altid skal være ham der skal møde, der er jo flere i
bestyrelsen, det kan da også være et menigt medlem man sender. Specialklubberne kan
da uden problemer vælge et medlem fra lokalområdet til at repræsentere.
Og når vi så kiggede ud over forsamlingen, så sad der 5 medlemmer fra forskellige
klubber som kunne have været repræsentanter, blot man havde tilmeldt dem.
Lidt til eftertanke og lidt til kalenderen for repræsentantskabsmødet i 2018 er den 3. juni på
et endnu ikke bestemt sted i Jylland, jeg glæder mig til at møde jer.
Nu er det sommer og dermed tid for udstillinger på gader, stræder og ikke mindst
Dyrskuer, de tre store Roskilde, Fyn og Landsskuet er nært forestående, et fantastisk
udstillingsvindue for vores hobby, ikke mindst efter en vinter uden udstillinger. Det er
ligeså vigtigt at slutte op omkring de små udstillinger som lokalklubberne holder rundt
omkring som at deltage på de store Dyrskuer, vi skal ud og vise hvem vi er og at vi ikke er
blevet slået helt ud pga. H5N8.
Vi ses. Carsten