Mens vi venter
Denne leder er skrevet den 24. april 2022, mens vi venter på, at Fødevarestyrelsen ophæver de
sidste restriktioner indført som følge af fugleinfluenza. Vi glæder os til at komme fri af de bånd,
som fugleinfluenzaen holder os i. Fri så vores racefjerkræ kan komme helt ud i det fri. Der er jo
ved at værre fyldt op med kyllinger, som kræver både rum og plads. Netop rum og plads er vigtigt,
så kyllingerne, ællingerne og gæslingerne kan holde sig sunde og friske.
Sæsonens udbrud af fugleinfluenza i Europa har været et af kraftigske. Rigtig mange millioner
stykker fjerkræ har måttet lade livet på grund af sygdommen. Det er også årsagen til, at
restriktionerne fastholdes meget langt i år.
Vi må nu antage, at vildtfuglenes forårstræk er ved at være afsluttet, så der kan falde lidt ro på det
hele. Det er dog tankevækkende, at fugleinfluenzaen breder sig i disse år og at det er de høj
patogene varianter, der dominerer. Hvorfor er det mon sådan. Det er der dygtige mennesker, der
beskæftiger sig med at undersøge, og det bliver interessant, at se, hvad man finder ud af.
Klimaforandringerne i disse år betyder noget for vildtfuglenes trækmønstre. Vi kan konstatere, at
de danske vintre bliver stadig mildere, og vi kan vel dårligt tale om rigtig vinter med sne og isfyldt
farvand. Det betyder, at flere og flere ænder og gæs overvintrer i danske farvande, hvor de
tidligere trak længere mod vest og syd.
Det har den konsekvens, at smittede fugle også bliver i det danske nærområde med risiko for, at
de smitter tamfjerkræ. Klimaforandringer er et vilkår, vi må leve med i disse år, og derfor bliver det
interessant at følge, hvordan vi skal forholde os til de forandringer, dette fører med sig på godt og
ondt i de kommende år.
Begrebet RACEFJERKRÆ er vi nødt til at have stort fokus på i disse år. Vores standard beskriver
de eksisterende racer og farver. Standarden for rigtig mange racer er fastlagt meget langt tilbage i
tiden. Vores racefjerkræopdrættere kollegaer i 1800- og 1900-tallet har gjort et stort arbejde for at
beskrive de enkelte racers karakteristika, eksteriør og egenskaber, som er både unikke og meget
forskellige fra race til race.
Vi skylder alle tidligere opdrættere af racefjerkræ en stor tak for deres arbejde, som vi nyder stor
gavn af i dag. Derfor skal vores fokus være på at bevare racerne og farverne, vi har beskrevet i
vores standard. Vi skal fastholde, at det kun er racerne i vores standard, der må og kan få
betegnelsen Racefjerkræ. De bærer på nogle helt særlige fine og unikke gener, som er uhyre
vigtige at bevare. Hvis vi ikke passer på de enkelte racer, så vil de forsvinde.
Ved at holde fokus på vores racefjerkræ, vil det nemlig give os mulighed for at opnå en særstatus
blandt alt fjerkræ. Det være sig erhvervsfjerkræ med hybrider, hobby- og baggårdhøns i
mærkelige farver og faconer. Vi skal skille os ud, og det kan vi. Vores racer er værd at beskytte.
Nogle racer og farver i både Danmark og Europa er efterhånden så sjældne, at de må betegnes
som udrydningstruet, og derfor bør nyde særlig beskyttelse. Jeg tror, at hvis vi sætter dette fokus
på vores racefjerkræ, så kan vi få et anderledes og bedre syn på vores racefjerkræ hos
myndigheder og beslutningstagere. I dag går vi ind under en massebetegnelse, der hedder ”Fugle
i fangenskab”. Det er ikke en særlig positiv beskrivelse og tilgang.
Vi skal for vores dyr have indført betegnelsen RACEFJERKRÆ, som signalerer noget unikt og
spændende. Noget, der skal passes på, og vi skal passe på vores racefjerkræ. Vi gør hver især en
særlig indsats i bevaringen af de enkelte racer og farver, hver gang en ny racefjerkrækylling
klækker.
Jeg tror på, at myndigheder og beslutningstagere vil se anderledes positivt på os, når de bliver
bevidste om begrebet RACEFJERKRÆ er lig med BEVARINGSVÆRDIG.
Vi glæder os derfor til at se masser af racerfjerkræ på foråret dyrskuer, og efterårets udstillinger.
Det giver os nemlig muligheden for at vise, hvem vi er!
Jørgen Abrahamsen